Skrifter i Samling Band 3 - Aasentunet

Skrifter i Samling Band 3 - Aasentunet Skrifter i Samling Band 3 - Aasentunet

aasentunet.no
from aasentunet.no More from this publisher
25.07.2013 Views

282 Skrifter i Samling III dum været brugt i Navne (som Frøybjørn, Frøystein, Frøydis); og det kunde godt lade sig bruge fremdeles; det betyder ligefrem «Herre» og behøver altsaa ikke netop at henføres til Hedenskabet. Noget lignende kan ogsaa siges om flere af disse Ord. «Aas» har nok engang betegnet en af de høie Magter (Guder); men det betyder da ogsaa en Bjælke eller Axel og tillige en Bjergryg. «Thor» har nok betegnet «den som gjør Torden»; men det kan ogsaa tages i en videre Betydning om en overvældende Kraft eller Styrke. De gamle Skalde have brugt «Aas» og «Frøy», saavelsom «Alf» til Betegnelse for en Mand, og ligeledes «Dis» om en Kvinde i Almindelighed; ja det findes endog opstillet som en Regel for Skalde eller Digtere, at de ved passende Leilighed kunne bruge alle Guders Navne til Betegnelse for Mænd, og alle Gudinders Navne til Betegnelse for Kvinder. At nogle af de her omtalte Ord kunne have mere end een Betydning, er allerede paaviist; og dermed følger da ogsaa, at det sammensatte eller fulde Navn undertiden lader sig forklare paa flere forskjellige Maader. Ordet Borg kan betyde Forsvar eller Beskyttelse, men det betyder ogsaa et beskyttet Sted, en Skandse eller et Slot; og derfor bliver der da noget usikkert ved de Navne, som begynde med Borg. Ordet Unn kan betyde noget yndigt eller kjært; men det har ogsaa havt Betydningen «Bølge», altsaa noget bevægeligt, stigende eller fremskridende. Ordet Mund har i de gamle beslægtede Sprog betegnet Forsvar eller Forsorg, men i gammel Norsk betegner det sædvanlig en Gave (Fæstensgave); altsaa kunde vore Mandsnavne med «mund» forklares noget forskjelligt. Og om endog Navnets Dele ere klare nok, kan tildeels det fulde Navn alligevel forklares paa flere Maader. Navnet Sigvald kan f. Ex. betyde: den som volder Seier, eller som raader for

Skrifter i Samling III Seier, eller som raader med Seier. Roar (for Hrodhar) kan betyde: En som strider med Ære, eller ogsaa: En som strider for Ærens Skyld (en ærekjær Stridsmand). Og saaledes i mange andre Tilfælde. Hertil kommer stundom det Tilfælde, at Navnets Dele ikke passe rigtig sammen. Ved almindelige sammensatte Ord er man altid vant til, at Ordets sidste Deel er Hovedsagen, idet den første Deel kun tjener til en nærmere Afmærkelse eller Bestemmelse, f. Ex. i Ordene Vaardag, Sommerdag, Fridag o. s. v. Men i Navnene er det ikke altid saaledes. I nogle Navne har det ene Led omtrent samme Betydning som det andet, saasom i Oddgeir, Hallstein, Rodmar, Gunnhild. Andre Navne indeholde to Ord, som ikke have nogen tydelig Sammenhæng, saasom Arnulv, Berulv, Steinbjørn, Arnkjell, Kolbein og flere. Rigtignok kan man med nogen Studering ogsaa udfinde et Slags Betydning i saadanne Navne; men alligevel seer det dog snarest ud til, at de, som dannede disse Navne, have tænkt mere paa Formen end paa Betydningen. Endelig forekommer ogsaa det Tilfælde, at to Navne have samme Led eller Dele, men i forskjellig Stilling, saa at det, som staar sidst i det ene Navn, staar først i det andet; saaledes: Borghild og Hildeborg, Gunnhild og Hildegunn, Thorberg og Bergthor. Saadanne dobbelte Navneformer findes ofte hos andre Folkeslag og kunne ogsaa være meget gamle. 1 Deres Opkomst kan forklares saaledes, at man til en Afvexling vilde have et Navn, som havde samme Indhold som et ældre Navn men alligevel 1 Saaledes blandt de gammel-engelske Navne: Herevald og Valdhere, Sigevulf og Vulfsige; ligesaa blandt de gammel-tydske: Vighart og Hartvig, Fridvald og Valdfrid, Folkrat og Ratfolk, og mange flere. Ogsaa i de gamle græske Navne findes en Mængde af saadanne Omstillinger, saasom Demonikos og Nikodemos, Theotimos og Timotheos, Laomenes og Menelaos o. s. v. Hertil høre Kvindenavnene Theodora og Dorothea, som ogsaa ere komne i Brug hos os. 283

<strong>Skrifter</strong> i <strong>Samling</strong> III<br />

Seier, eller som raader med Seier. Roar (for Hrodhar)<br />

kan betyde: En som strider med Ære, eller<br />

ogsaa: En som strider for Ærens Skyld (en ærekjær<br />

Stridsmand). Og saaledes i mange andre Tilfælde.<br />

Hertil kommer stundom det Tilfælde, at Navnets<br />

Dele ikke passe rigtig sammen. Ved almindelige<br />

sammensatte Ord er man altid vant til, at Ordets<br />

sidste Deel er Hovedsagen, idet den første Deel kun<br />

tjener til en nærmere Afmærkelse eller Bestemmelse,<br />

f. Ex. i Ordene Vaardag, Sommerdag, Fridag o. s. v.<br />

Men i Navnene er det ikke altid saaledes. I nogle<br />

Navne har det ene Led omtrent samme Betydning<br />

som det andet, saasom i Oddgeir, Hallstein, Rodmar,<br />

Gunnhild. Andre Navne indeholde to Ord, som ikke<br />

have nogen tydelig Sammenhæng, saasom Arnulv,<br />

Berulv, Steinbjørn, Arnkjell, Kolbein og flere. Rigtignok<br />

kan man med nogen Studering ogsaa udfinde et<br />

Slags Betydning i saadanne Navne; men alligevel<br />

seer det dog snarest ud til, at de, som dannede disse<br />

Navne, have tænkt mere paa Formen end paa Betydningen.<br />

Endelig forekommer ogsaa det Tilfælde,<br />

at to Navne have samme Led eller Dele, men i forskjellig<br />

Stilling, saa at det, som staar sidst i det ene<br />

Navn, staar først i det andet; saaledes: Borghild og<br />

Hildeborg, Gunnhild og Hildegunn, Thorberg og<br />

Bergthor. Saadanne dobbelte Navneformer findes ofte<br />

hos andre Folkeslag og kunne ogsaa være meget<br />

gamle. 1 Deres Opkomst kan forklares saaledes, at<br />

man til en Afvexling vilde have et Navn, som havde<br />

samme Indhold som et ældre Navn men alligevel<br />

1 Saaledes blandt de gammel-engelske Navne: Herevald og Valdhere,<br />

Sigevulf og Vulfsige; ligesaa blandt de gammel-tydske:<br />

Vighart og Hartvig, Fridvald og Valdfrid, Folkrat og Ratfolk,<br />

og mange flere. Ogsaa i de gamle græske Navne findes en<br />

Mængde af saadanne Omstillinger, saasom Demonikos og Nikodemos,<br />

Theotimos og Timotheos, Laomenes og Menelaos o. s. v.<br />

Hertil høre Kvindenavnene Theodora og Dorothea, som ogsaa<br />

ere komne i Brug hos os.<br />

283

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!