Skrifter i Samling Band 3 - Aasentunet
Skrifter i Samling Band 3 - Aasentunet Skrifter i Samling Band 3 - Aasentunet
282 Skrifter i Samling III dum været brugt i Navne (som Frøybjørn, Frøystein, Frøydis); og det kunde godt lade sig bruge fremdeles; det betyder ligefrem «Herre» og behøver altsaa ikke netop at henføres til Hedenskabet. Noget lignende kan ogsaa siges om flere af disse Ord. «Aas» har nok engang betegnet en af de høie Magter (Guder); men det betyder da ogsaa en Bjælke eller Axel og tillige en Bjergryg. «Thor» har nok betegnet «den som gjør Torden»; men det kan ogsaa tages i en videre Betydning om en overvældende Kraft eller Styrke. De gamle Skalde have brugt «Aas» og «Frøy», saavelsom «Alf» til Betegnelse for en Mand, og ligeledes «Dis» om en Kvinde i Almindelighed; ja det findes endog opstillet som en Regel for Skalde eller Digtere, at de ved passende Leilighed kunne bruge alle Guders Navne til Betegnelse for Mænd, og alle Gudinders Navne til Betegnelse for Kvinder. At nogle af de her omtalte Ord kunne have mere end een Betydning, er allerede paaviist; og dermed følger da ogsaa, at det sammensatte eller fulde Navn undertiden lader sig forklare paa flere forskjellige Maader. Ordet Borg kan betyde Forsvar eller Beskyttelse, men det betyder ogsaa et beskyttet Sted, en Skandse eller et Slot; og derfor bliver der da noget usikkert ved de Navne, som begynde med Borg. Ordet Unn kan betyde noget yndigt eller kjært; men det har ogsaa havt Betydningen «Bølge», altsaa noget bevægeligt, stigende eller fremskridende. Ordet Mund har i de gamle beslægtede Sprog betegnet Forsvar eller Forsorg, men i gammel Norsk betegner det sædvanlig en Gave (Fæstensgave); altsaa kunde vore Mandsnavne med «mund» forklares noget forskjelligt. Og om endog Navnets Dele ere klare nok, kan tildeels det fulde Navn alligevel forklares paa flere Maader. Navnet Sigvald kan f. Ex. betyde: den som volder Seier, eller som raader for
Skrifter i Samling III Seier, eller som raader med Seier. Roar (for Hrodhar) kan betyde: En som strider med Ære, eller ogsaa: En som strider for Ærens Skyld (en ærekjær Stridsmand). Og saaledes i mange andre Tilfælde. Hertil kommer stundom det Tilfælde, at Navnets Dele ikke passe rigtig sammen. Ved almindelige sammensatte Ord er man altid vant til, at Ordets sidste Deel er Hovedsagen, idet den første Deel kun tjener til en nærmere Afmærkelse eller Bestemmelse, f. Ex. i Ordene Vaardag, Sommerdag, Fridag o. s. v. Men i Navnene er det ikke altid saaledes. I nogle Navne har det ene Led omtrent samme Betydning som det andet, saasom i Oddgeir, Hallstein, Rodmar, Gunnhild. Andre Navne indeholde to Ord, som ikke have nogen tydelig Sammenhæng, saasom Arnulv, Berulv, Steinbjørn, Arnkjell, Kolbein og flere. Rigtignok kan man med nogen Studering ogsaa udfinde et Slags Betydning i saadanne Navne; men alligevel seer det dog snarest ud til, at de, som dannede disse Navne, have tænkt mere paa Formen end paa Betydningen. Endelig forekommer ogsaa det Tilfælde, at to Navne have samme Led eller Dele, men i forskjellig Stilling, saa at det, som staar sidst i det ene Navn, staar først i det andet; saaledes: Borghild og Hildeborg, Gunnhild og Hildegunn, Thorberg og Bergthor. Saadanne dobbelte Navneformer findes ofte hos andre Folkeslag og kunne ogsaa være meget gamle. 1 Deres Opkomst kan forklares saaledes, at man til en Afvexling vilde have et Navn, som havde samme Indhold som et ældre Navn men alligevel 1 Saaledes blandt de gammel-engelske Navne: Herevald og Valdhere, Sigevulf og Vulfsige; ligesaa blandt de gammel-tydske: Vighart og Hartvig, Fridvald og Valdfrid, Folkrat og Ratfolk, og mange flere. Ogsaa i de gamle græske Navne findes en Mængde af saadanne Omstillinger, saasom Demonikos og Nikodemos, Theotimos og Timotheos, Laomenes og Menelaos o. s. v. Hertil høre Kvindenavnene Theodora og Dorothea, som ogsaa ere komne i Brug hos os. 283
- Page 231 and 232: Skrifter i Samling III 231 Geirlaug
- Page 233 and 234: Skrifter i Samling III 233 Gudlak (
- Page 235 and 236: Skrifter i Samling III Gunne, M. Ne
- Page 237 and 238: Skrifter i Samling III Hallgjerd (H
- Page 239 and 240: Skrifter i Samling III Hermund, M.
- Page 241 and 242: Skrifter i Samling III Ingemar, M.
- Page 243 and 244: Skrifter i Samling III Kjell, M. Me
- Page 245 and 246: Skrifter i Samling III Magnhild (Ma
- Page 247 and 248: Skrifter i Samling III skal indehol
- Page 249 and 250: Skrifter i Samling III wger» (Rād
- Page 251 and 252: Skrifter i Samling III Signi, Kv. M
- Page 253 and 254: Skrifter i Samling III Sone, M. Ned
- Page 255 and 256: Skrifter i Samling III [Syver, s. S
- Page 257 and 258: Skrifter i Samling III Tora (eller
- Page 259 and 260: Skrifter i Samling III Talleiv og T
- Page 261 and 262: Skrifter i Samling III nogle Steder
- Page 263 and 264: Skrifter i Samling III Lister fra S
- Page 265 and 266: Skrifter i Samling III Botild, Bryn
- Page 267 and 268: Skrifter i Samling III bøger ville
- Page 269 and 270: Skrifter i Samling III som ikke ere
- Page 271 and 272: Skrifter i Samling III samme Plan s
- Page 273 and 274: Skrifter i Samling III ældre Tid h
- Page 275 and 276: Skrifter i Samling III Men i det he
- Page 277 and 278: Skrifter i Samling III andret til G
- Page 279 and 280: Skrifter i Samling III - Ar (f. Ex.
- Page 281: Skrifter i Samling III ynde eller e
- Page 285 and 286: Skrifter i Samling III ved en tilf
- Page 287 and 288: Skrifter i Samling III denne Djervh
- Page 289 and 290: Skrifter i Samling III a) Navne fra
- Page 291 and 292: Skrifter i Samling III Henning, M.
- Page 293 and 294: Skrifter i Samling III Verner, M. T
- Page 295 and 296: Skrifter i Samling III faderen den
- Page 297 and 298: Skrifter i Samling III Else og Hels
- Page 299 and 300: Skrifter i Samling III [Kirsti (og
- Page 301 and 302: Skrifter i Samling III været optag
- Page 303 and 304: Skrifter i Samling III Petronella,
- Page 305 and 306: Skrifter i Samling III Nogle af dem
- Page 307 and 308: Skrifter i Samling III mede Navne,
- Page 309 and 310: Skrifter i Samling III III. NYDANNE
- Page 311 and 312: Skrifter i Samling III da de kun vi
- Page 313 and 314: Skrifter i Samling III Navnet skuld
- Page 315 and 316: Skrifter i Samling III IV. OM NAVNE
- Page 317 and 318: Skrifter i Samling III derens og Mo
- Page 319 and 320: Skrifter i Samling III Tilnavn, saa
- Page 321 and 322: Skrifter i Samling III fuldstændig
- Page 323 and 324: Skrifter i Samling III gamle Navne.
- Page 325 and 326: Skrifter i Samling III Folk, som ha
- Page 327 and 328: Skrifter i Samling III UMSETJINGAR
- Page 329 and 330: Skrifter i Samling III FRIDTJOFS SA
- Page 331 and 332: Skrifter i Samling III etter Fornsk
<strong>Skrifter</strong> i <strong>Samling</strong> III<br />
Seier, eller som raader med Seier. Roar (for Hrodhar)<br />
kan betyde: En som strider med Ære, eller<br />
ogsaa: En som strider for Ærens Skyld (en ærekjær<br />
Stridsmand). Og saaledes i mange andre Tilfælde.<br />
Hertil kommer stundom det Tilfælde, at Navnets<br />
Dele ikke passe rigtig sammen. Ved almindelige<br />
sammensatte Ord er man altid vant til, at Ordets<br />
sidste Deel er Hovedsagen, idet den første Deel kun<br />
tjener til en nærmere Afmærkelse eller Bestemmelse,<br />
f. Ex. i Ordene Vaardag, Sommerdag, Fridag o. s. v.<br />
Men i Navnene er det ikke altid saaledes. I nogle<br />
Navne har det ene Led omtrent samme Betydning<br />
som det andet, saasom i Oddgeir, Hallstein, Rodmar,<br />
Gunnhild. Andre Navne indeholde to Ord, som ikke<br />
have nogen tydelig Sammenhæng, saasom Arnulv,<br />
Berulv, Steinbjørn, Arnkjell, Kolbein og flere. Rigtignok<br />
kan man med nogen Studering ogsaa udfinde et<br />
Slags Betydning i saadanne Navne; men alligevel<br />
seer det dog snarest ud til, at de, som dannede disse<br />
Navne, have tænkt mere paa Formen end paa Betydningen.<br />
Endelig forekommer ogsaa det Tilfælde,<br />
at to Navne have samme Led eller Dele, men i forskjellig<br />
Stilling, saa at det, som staar sidst i det ene<br />
Navn, staar først i det andet; saaledes: Borghild og<br />
Hildeborg, Gunnhild og Hildegunn, Thorberg og<br />
Bergthor. Saadanne dobbelte Navneformer findes ofte<br />
hos andre Folkeslag og kunne ogsaa være meget<br />
gamle. 1 Deres Opkomst kan forklares saaledes, at<br />
man til en Afvexling vilde have et Navn, som havde<br />
samme Indhold som et ældre Navn men alligevel<br />
1 Saaledes blandt de gammel-engelske Navne: Herevald og Valdhere,<br />
Sigevulf og Vulfsige; ligesaa blandt de gammel-tydske:<br />
Vighart og Hartvig, Fridvald og Valdfrid, Folkrat og Ratfolk,<br />
og mange flere. Ogsaa i de gamle græske Navne findes en<br />
Mængde af saadanne Omstillinger, saasom Demonikos og Nikodemos,<br />
Theotimos og Timotheos, Laomenes og Menelaos o. s. v.<br />
Hertil høre Kvindenavnene Theodora og Dorothea, som ogsaa<br />
ere komne i Brug hos os.<br />
283