Skrifter i Samling Band 3 - Aasentunet
Skrifter i Samling Band 3 - Aasentunet Skrifter i Samling Band 3 - Aasentunet
28 Skrifter i Samling III Øieblikket kan ventes nogen grundig Forbedring i den Henseende. Dog, hermed faaer det nu beroe indtil videre. Da et Selskab for Oplysningens Fremme nu engang virkelig er stiftet, bør vi ialfald ikke virke imod samme, men hellere, saavidt vi kunne, hjælpe til, at dets Virksomhed kan blive saa frugtbar og saa national, som det for Øieblikket er muligt. Naar vi nu betragte Oplysningens nærværende Tilstand i Landet, da finde vi, at der vel kan tiltrænges en ny Opfriskelse eller Opmuntring til Læsning, medens vi dog maa tilstaae, at der ogsaa forhen har været gjort adskilligt til Oplysningens Fremme. Af offentlige Foreninger ville vi kun nævne Selskabet for Norges Vel, som ogsaa søgte at virke i denne Retning. Af enkelte Personer ville vi kun nævne Wergeland, som nemlig arbeidede meget for at give Menigmand nogen passende Læsning. Selve Almuen har paa mangfoldige Steder ogsaa virket hertil især ved at stifte saakaldte Læseselskaber eller Interessentskaber for et Sognebibliothek. Ved saadanne Foranstaltninger er ogsaa Læselysten tiltagen, og paa enkelte Steder har Oplysningen virkelig steget temmelig høit; skjønt man ogsaa har Exempler paa, at den kun har steget i en vis Tid og derpaa atter har gaaet tilbage. Blandt de Bøger, som saaledes ere udbredte over Landet, er der nu rigtignok mange gode og nyttige, men der er dog ogsaa mange uduelige, som burde ombyttes med noget bedre eller mere passende. De som have anskaffet Bøgerne, have som oftest vidst kun liden Besked om Litteraturen, og have derfor ofte ladet sig bestemme blot ved et Tilfælde, saasom en Leilighed til at faae Bøger for godt Kjøb, f. Ex. ved en Auction. Til saadanne Tilfælde hører ogsaa Bekjendtskabet med en Forfatter, hvilket ialfald paa Landet synes at have megen Indflydelse, idet nemlig adskillige ypperlige Folkeskrifter synes kun at være bekjendte i det Distrikt, hvor
Skrifter i Samling III Forfatteren levede og virkede. Grave’s «Fortællinger for den norske Bondestand» ere saaledes meget bekjendte i Tellemarken og tilgrændsende Egne, men findes sjelden andensteds. Frimanns «Almuens Sanger» er meget yndet i Nordre Bergenhuus Amt, men i fjernere Egne synes den at være ubekjendt. Wergelands Folkeskrifter ere vistnok ogsaa meget udbredte i Agershuus Stift, men vestenfjelds veed man ikke meget om dem. – Alt dette viser, at der behøves en Ledelse eller Raadførelse af Folk, som kjende nøie til den populære Litteratur, for at skaffe passende Bøger saavel til Læseselskaberne som til Menigmands private Bogskab. Thi det er naturligviis vanskeligt for den simple Mand at vide, hvilke Bøger der skulde være bedst for ham at have, da han ikke har Leilighed til at see nogen Mængde af Bøger, og man heller ikke kan vente, at han kjøber Bøger af bare Nysgjerrighed eller blot for at prøve dem. Det er især Almuen eller Bondestanden, som vi her have nærmest for Øie, da nemlig denne Stand har den meste Trang til Oplysning og den mindste Leilighed til at bekomme den. Den norske Almuesmand har sandelig noget andet at gjøre end at studere sig ind i det moderne Bogvæsen, og der er ogsaa Fare for, at hvis han skal slaae sig rigtig til Bogen, da vil han forsømme det, som nødvendigst er, og berede sig Armod og Uselhed. Mangen opvakt Mand føler sig nedtrykt ved den Tanke, at alt hans Slid og Slæb skal kun gaae ud paa et lumpent Livsophold, og at der ikke skal være nogen Leilighed for ham til at tilfredsstille sin Trang til noget høiere og ædlere. Vistnok gives der en og anden ledig Time, og en ret fornøielig Bog skulde da være meget kjærkommen, men en saadan er ikke altid let at bekomme, og hans eget Bibliothek bestaaer just ikke af synderlig morsomme Bøger. Der findes kanskee en og anden af disse utallige Frembringelser i 29
- Page 1 and 2: Ivar Aasen Skrifter i samling Trykt
- Page 3 and 4: II Skrifter i Samling III Føreord
- Page 5 and 6: Skrifter i Samling III MAALSOGA OG
- Page 7 and 8: Skrifter i Samling III OM VORT SKRI
- Page 9 and 10: Skrifter i Samling III 3. Medens Ti
- Page 11 and 12: Skrifter i Samling III sproget, opm
- Page 13 and 14: Skrifter i Samling III tiden beskri
- Page 15 and 16: Skrifter i Samling III At det maa v
- Page 17 and 18: Skrifter i Samling III Med Hensyn t
- Page 19 and 20: Skrifter i Samling III I nærværen
- Page 21 and 22: Skrifter i Samling III forhen bruge
- Page 23 and 24: Skrifter i Samling III hjems Stift
- Page 25 and 26: Skrifter i Samling III Oplysning be
- Page 27: Skrifter i Samling III lig Granskni
- Page 31 and 32: Skrifter i Samling III standere, at
- Page 33 and 34: Skrifter i Samling III saadant Skri
- Page 35 and 36: Skrifter i Samling III Tordenskjold
- Page 37 and 38: Skrifter i Samling III Sprog? Thi d
- Page 39 and 40: Skrifter i Samling III «Hos Barnet
- Page 41 and 42: Skrifter i Samling III kunne benytt
- Page 43 and 44: Skrifter i Samling III I Forbindels
- Page 45 and 46: Skrifter i Samling III søger at ef
- Page 47 and 48: Skrifter i Samling III Sprogformern
- Page 49 and 50: Skrifter i Samling III Ord kunde gi
- Page 51 and 52: Skrifter i Samling III kan ingen ef
- Page 53 and 54: Skrifter i Samling III Naturen, er
- Page 55 and 56: Skrifter i Samling III mands Mage»
- Page 57 and 58: Skrifter i Samling III MERE OM DET
- Page 59 and 60: Skrifter i Samling III anmærke, da
- Page 61 and 62: Skrifter i Samling III en Befaling,
- Page 63 and 64: Skrifter i Samling III den gaa sin
- Page 65 and 66: Skrifter i Samling III og Anden, so
- Page 67 and 68: Skrifter i Samling III i alle Fald
- Page 69 and 70: Skrifter i Samling III og tækkelig
- Page 71 and 72: Skrifter i Samling III Nu er det at
- Page 73 and 74: Skrifter i Samling III ofte see en
- Page 75 and 76: Skrifter i Samling III at Folkets e
- Page 77 and 78: Skrifter i Samling III i det forega
28 <strong>Skrifter</strong> i <strong>Samling</strong> III<br />
Øieblikket kan ventes nogen grundig Forbedring i<br />
den Henseende. Dog, hermed faaer det nu beroe<br />
indtil videre. Da et Selskab for Oplysningens Fremme<br />
nu engang virkelig er stiftet, bør vi ialfald ikke virke<br />
imod samme, men hellere, saavidt vi kunne, hjælpe<br />
til, at dets Virksomhed kan blive saa frugtbar og saa<br />
national, som det for Øieblikket er muligt.<br />
Naar vi nu betragte Oplysningens nærværende Tilstand<br />
i Landet, da finde vi, at der vel kan tiltrænges<br />
en ny Opfriskelse eller Opmuntring til Læsning, medens<br />
vi dog maa tilstaae, at der ogsaa forhen har<br />
været gjort adskilligt til Oplysningens Fremme. Af<br />
offentlige Foreninger ville vi kun nævne Selskabet<br />
for Norges Vel, som ogsaa søgte at virke i denne<br />
Retning. Af enkelte Personer ville vi kun nævne<br />
Wergeland, som nemlig arbeidede meget for at give<br />
Menigmand nogen passende Læsning. Selve Almuen<br />
har paa mangfoldige Steder ogsaa virket hertil især<br />
ved at stifte saakaldte Læseselskaber eller Interessentskaber<br />
for et Sognebibliothek. Ved saadanne Foranstaltninger<br />
er ogsaa Læselysten tiltagen, og paa<br />
enkelte Steder har Oplysningen virkelig steget temmelig<br />
høit; skjønt man ogsaa har Exempler paa, at<br />
den kun har steget i en vis Tid og derpaa atter har<br />
gaaet tilbage. Blandt de Bøger, som saaledes ere udbredte<br />
over Landet, er der nu rigtignok mange gode<br />
og nyttige, men der er dog ogsaa mange uduelige,<br />
som burde ombyttes med noget bedre eller mere<br />
passende. De som have anskaffet Bøgerne, have som<br />
oftest vidst kun liden Besked om Litteraturen, og<br />
have derfor ofte ladet sig bestemme blot ved et Tilfælde,<br />
saasom en Leilighed til at faae Bøger for<br />
godt Kjøb, f. Ex. ved en Auction. Til saadanne Tilfælde<br />
hører ogsaa Bekjendtskabet med en Forfatter,<br />
hvilket ialfald paa Landet synes at have megen Indflydelse,<br />
idet nemlig adskillige ypperlige Folkeskrifter<br />
synes kun at være bekjendte i det Distrikt, hvor