Skrifter i Samling Band 3 - Aasentunet
Skrifter i Samling Band 3 - Aasentunet Skrifter i Samling Band 3 - Aasentunet
276 Skrifter i Samling III Ære (slava), saa kunne vi allerede deri see en stor Lighed med vore egne Navne; og dette er da ogsaa et Prov paa, at de adskilte Folkeslag have mere tilfælles, end man egentlig havde ventet. Imidlertid er der en af de gamle Folkestammer, som har dannet sine Navne noget anderledes, nemlig den italiske eller romanske. I Navnene hos dette Folk mærker man ikke synderlig til nogen Sammensætning, men derimod jævnlig til Afledning, saaledes at det ene Navn er dannet af det andet ved Tillæg af en vis Endelse, som ikke har nogen Betydning for sig selv, f. Ex. Severinus og Severina af Sever (Severus). Saaledes findes (i latinsk Form) ved Siden af Julus, Julia og Julius, Juliana og Julianus; og ved Siden af Victor: Victoria og Victorius, Victorina og Victorinus og endelig Victorianus. Denne Skik er siden ført videre af de romanske Folk (Italienere og fl.), saa vi hos dem ogsaa finde nyere Navne med lignende Form saasom Bertino, Adelina, Arabella, Enrichetta, Carlotta o. s. v. Og paa Grund af den Anseelse, som disse Folk have nydt, har deres Navneskik ogsaa fundet Efterligning i de nordlige Lande og derved virket til Forvanskning i den nordiske Navneskik, idet man ei alene har optaget Navne med romanske Former, men ogsaa har dannet nye Navne efter det samme Mønster. Men idet vi her tale om Sammensætning, maa vi ogsaa komme i Hu, at vi have en Række af Navne, som ikke ere sammensatte, men kun bestaa af et enkelt Ord, saasom Atle, Faste, Fuse, Snare, Dyre, Helge, Bjørn, Are, Svein, Gjest o. s. v. Da nu disse Navne ere de simpleste, kunde man snarest tænke, at de have udgjort det første eller oprindelige Navneforraad, som først senere er blevet udvidet eller forøget ved Sammensætning; og i vore gamle Skrifter findes ogsaa Spor til en saadan Opfatning, saasom naar det hedder, at Navnet Brand blev engang for-
Skrifter i Samling III andret til Gudbrand, eller at man ved en vis Leilighed forlængede Navnet Geir til Vegeir, Leiv til Hjørleif, Stein til Thorstein, eller Grim til Thorgrim. Men deraf faa vi dog ikke slutte, at det altid har gaaet saaledes. Det kunde ligesaa let hænde, at et sammensat Navn blev til Hverdagsbrug forkortet, saa at kun den ene Deel deraf stod tilbage, f. Ex. Kol for Kolbjørn, eller Sigga for Sigrid. Denne Sag er i de senere Aar blevet behandlet af flere dygtige Sprogmænd, fornemmelig i Tydskland; og derved er man da kommen til den Opfatning, at de sammensatte Navne ere de fuldkomne eller de fuldstændige Navne, hvorfor de da ogsaa kaldes «Fuldnavne» (Tydsk: Vollnamen), medens derimod de Navne, som kun indeholde et enkelt Ord, maa ansees som Forkortninger og derfor kunne kaldes Hjemmenavne eller Kjælenavne (T. Kosenamen). 1 Efter denne Opfatning kunde en gammelnorsk Navneslægt, f. Ex. med Forledet «Geir», opstilles saaledes: a) Fuldnavne: Geirfinn, Geirleif, Geirmund, Geirstein, Geirulf, Geirvald; – Geirhild, Geirlaug, Geirthrud. b) Kjælenavne: Geir, Geire (M.); Geira (Kv.). Og da nu vor hjemlige Navneskik fra gammel Tid falder saa nær sammen med den tydske og engelske, saa maa vel den samme Synsmaade ogsaa gjælde for vore egne Navne. I mange Tilfælde vil det ogsaa synes mere rimeligt at opfatte det usammensatte Navn som en Forkortning i Stedet for et fuldstændigt Navn; saaledes f. Ex. Bjørn, Ulv, Orm, Stein, Holm, Gaut, Finn og flere, som kunde synes mere passende 1 Denne Opfatning er især gjort gjældende af Fr. Stark, i «Die Kosenamen der Germanen» (1868), ligesaa af K. G. Andresen i «Die alt-deutschen Personennamen» (1873) og af A. Fick i den før nævnte Bog om de græske Navne (1874). Og allerede tidligere finde vi den samme Mening udtalt af den engelske Fortidsforsker Kemble i hans Afhandling om de gammel-engelske Navne (On the Names of the Anglosaxons, 1845). 277
- Page 225 and 226: Skrifter i Samling III 225 Aasni (A
- Page 227 and 228: Skrifter i Samling III G. N. Bödvi
- Page 229 and 230: Skrifter i Samling III høre til et
- Page 231 and 232: Skrifter i Samling III 231 Geirlaug
- Page 233 and 234: Skrifter i Samling III 233 Gudlak (
- Page 235 and 236: Skrifter i Samling III Gunne, M. Ne
- Page 237 and 238: Skrifter i Samling III Hallgjerd (H
- Page 239 and 240: Skrifter i Samling III Hermund, M.
- Page 241 and 242: Skrifter i Samling III Ingemar, M.
- Page 243 and 244: Skrifter i Samling III Kjell, M. Me
- Page 245 and 246: Skrifter i Samling III Magnhild (Ma
- Page 247 and 248: Skrifter i Samling III skal indehol
- Page 249 and 250: Skrifter i Samling III wger» (Rād
- Page 251 and 252: Skrifter i Samling III Signi, Kv. M
- Page 253 and 254: Skrifter i Samling III Sone, M. Ned
- Page 255 and 256: Skrifter i Samling III [Syver, s. S
- Page 257 and 258: Skrifter i Samling III Tora (eller
- Page 259 and 260: Skrifter i Samling III Talleiv og T
- Page 261 and 262: Skrifter i Samling III nogle Steder
- Page 263 and 264: Skrifter i Samling III Lister fra S
- Page 265 and 266: Skrifter i Samling III Botild, Bryn
- Page 267 and 268: Skrifter i Samling III bøger ville
- Page 269 and 270: Skrifter i Samling III som ikke ere
- Page 271 and 272: Skrifter i Samling III samme Plan s
- Page 273 and 274: Skrifter i Samling III ældre Tid h
- Page 275: Skrifter i Samling III Men i det he
- Page 279 and 280: Skrifter i Samling III - Ar (f. Ex.
- Page 281 and 282: Skrifter i Samling III ynde eller e
- Page 283 and 284: Skrifter i Samling III Seier, eller
- Page 285 and 286: Skrifter i Samling III ved en tilf
- Page 287 and 288: Skrifter i Samling III denne Djervh
- Page 289 and 290: Skrifter i Samling III a) Navne fra
- Page 291 and 292: Skrifter i Samling III Henning, M.
- Page 293 and 294: Skrifter i Samling III Verner, M. T
- Page 295 and 296: Skrifter i Samling III faderen den
- Page 297 and 298: Skrifter i Samling III Else og Hels
- Page 299 and 300: Skrifter i Samling III [Kirsti (og
- Page 301 and 302: Skrifter i Samling III været optag
- Page 303 and 304: Skrifter i Samling III Petronella,
- Page 305 and 306: Skrifter i Samling III Nogle af dem
- Page 307 and 308: Skrifter i Samling III mede Navne,
- Page 309 and 310: Skrifter i Samling III III. NYDANNE
- Page 311 and 312: Skrifter i Samling III da de kun vi
- Page 313 and 314: Skrifter i Samling III Navnet skuld
- Page 315 and 316: Skrifter i Samling III IV. OM NAVNE
- Page 317 and 318: Skrifter i Samling III derens og Mo
- Page 319 and 320: Skrifter i Samling III Tilnavn, saa
- Page 321 and 322: Skrifter i Samling III fuldstændig
- Page 323 and 324: Skrifter i Samling III gamle Navne.
- Page 325 and 326: Skrifter i Samling III Folk, som ha
276 <strong>Skrifter</strong> i <strong>Samling</strong> III<br />
Ære (slava), saa kunne vi allerede deri see en stor<br />
Lighed med vore egne Navne; og dette er da ogsaa<br />
et Prov paa, at de adskilte Folkeslag have mere tilfælles,<br />
end man egentlig havde ventet.<br />
Imidlertid er der en af de gamle Folkestammer,<br />
som har dannet sine Navne noget anderledes, nemlig<br />
den italiske eller romanske. I Navnene hos dette Folk<br />
mærker man ikke synderlig til nogen Sammensætning,<br />
men derimod jævnlig til Afledning, saaledes at<br />
det ene Navn er dannet af det andet ved Tillæg af<br />
en vis Endelse, som ikke har nogen Betydning for<br />
sig selv, f. Ex. Severinus og Severina af Sever (Severus).<br />
Saaledes findes (i latinsk Form) ved Siden af<br />
Julus, Julia og Julius, Juliana og Julianus; og ved Siden<br />
af Victor: Victoria og Victorius, Victorina og Victorinus<br />
og endelig Victorianus. Denne Skik er siden ført<br />
videre af de romanske Folk (Italienere og fl.), saa vi<br />
hos dem ogsaa finde nyere Navne med lignende Form<br />
saasom Bertino, Adelina, Arabella, Enrichetta, Carlotta<br />
o. s. v. Og paa Grund af den Anseelse, som disse<br />
Folk have nydt, har deres Navneskik ogsaa fundet<br />
Efterligning i de nordlige Lande og derved virket til<br />
Forvanskning i den nordiske Navneskik, idet man<br />
ei alene har optaget Navne med romanske Former,<br />
men ogsaa har dannet nye Navne efter det samme<br />
Mønster.<br />
Men idet vi her tale om Sammensætning, maa vi<br />
ogsaa komme i Hu, at vi have en Række af Navne,<br />
som ikke ere sammensatte, men kun bestaa af et<br />
enkelt Ord, saasom Atle, Faste, Fuse, Snare, Dyre,<br />
Helge, Bjørn, Are, Svein, Gjest o. s. v. Da nu disse<br />
Navne ere de simpleste, kunde man snarest tænke,<br />
at de have udgjort det første eller oprindelige Navneforraad,<br />
som først senere er blevet udvidet eller forøget<br />
ved Sammensætning; og i vore gamle <strong>Skrifter</strong><br />
findes ogsaa Spor til en saadan Opfatning, saasom<br />
naar det hedder, at Navnet Brand blev engang for-