Skrifter i Samling Band 3 - Aasentunet

276 Skrifter i Samling III
Ære (slava), saa kunne vi allerede deri see en stor
Lighed med vore egne Navne; og dette er da ogsaa
et Prov paa, at de adskilte Folkeslag have mere tilfælles,
end man egentlig havde ventet.
Imidlertid er der en af de gamle Folkestammer,
som har dannet sine Navne noget anderledes, nemlig
den italiske eller romanske. I Navnene hos dette Folk
mærker man ikke synderlig til nogen Sammensætning,
men derimod jævnlig til Afledning, saaledes at
det ene Navn er dannet af det andet ved Tillæg af
en vis Endelse, som ikke har nogen Betydning for
sig selv, f. Ex. Severinus og Severina af Sever (Severus).
Saaledes findes (i latinsk Form) ved Siden af
Julus, Julia og Julius, Juliana og Julianus; og ved Siden
af Victor: Victoria og Victorius, Victorina og Victorinus
og endelig Victorianus. Denne Skik er siden ført
videre af de romanske Folk (Italienere og fl.), saa vi
hos dem ogsaa finde nyere Navne med lignende Form
saasom Bertino, Adelina, Arabella, Enrichetta, Carlotta
o. s. v. Og paa Grund af den Anseelse, som disse
Folk have nydt, har deres Navneskik ogsaa fundet
Efterligning i de nordlige Lande og derved virket til
Forvanskning i den nordiske Navneskik, idet man
ei alene har optaget Navne med romanske Former,
men ogsaa har dannet nye Navne efter det samme
Mønster.
Men idet vi her tale om Sammensætning, maa vi
ogsaa komme i Hu, at vi have en Række af Navne,
som ikke ere sammensatte, men kun bestaa af et
enkelt Ord, saasom Atle, Faste, Fuse, Snare, Dyre,
Helge, Bjørn, Are, Svein, Gjest o. s. v. Da nu disse
Navne ere de simpleste, kunde man snarest tænke,
at de have udgjort det første eller oprindelige Navneforraad,
som først senere er blevet udvidet eller forøget
ved Sammensætning; og i vore gamle Skrifter
findes ogsaa Spor til en saadan Opfatning, saasom
naar det hedder, at Navnet Brand blev engang for-