Skrifter i Samling Band 3 - Aasentunet

Skrifter i Samling Band 3 - Aasentunet Skrifter i Samling Band 3 - Aasentunet

aasentunet.no
from aasentunet.no More from this publisher
25.07.2013 Views

276 Skrifter i Samling III Ære (slava), saa kunne vi allerede deri see en stor Lighed med vore egne Navne; og dette er da ogsaa et Prov paa, at de adskilte Folkeslag have mere tilfælles, end man egentlig havde ventet. Imidlertid er der en af de gamle Folkestammer, som har dannet sine Navne noget anderledes, nemlig den italiske eller romanske. I Navnene hos dette Folk mærker man ikke synderlig til nogen Sammensætning, men derimod jævnlig til Afledning, saaledes at det ene Navn er dannet af det andet ved Tillæg af en vis Endelse, som ikke har nogen Betydning for sig selv, f. Ex. Severinus og Severina af Sever (Severus). Saaledes findes (i latinsk Form) ved Siden af Julus, Julia og Julius, Juliana og Julianus; og ved Siden af Victor: Victoria og Victorius, Victorina og Victorinus og endelig Victorianus. Denne Skik er siden ført videre af de romanske Folk (Italienere og fl.), saa vi hos dem ogsaa finde nyere Navne med lignende Form saasom Bertino, Adelina, Arabella, Enrichetta, Carlotta o. s. v. Og paa Grund af den Anseelse, som disse Folk have nydt, har deres Navneskik ogsaa fundet Efterligning i de nordlige Lande og derved virket til Forvanskning i den nordiske Navneskik, idet man ei alene har optaget Navne med romanske Former, men ogsaa har dannet nye Navne efter det samme Mønster. Men idet vi her tale om Sammensætning, maa vi ogsaa komme i Hu, at vi have en Række af Navne, som ikke ere sammensatte, men kun bestaa af et enkelt Ord, saasom Atle, Faste, Fuse, Snare, Dyre, Helge, Bjørn, Are, Svein, Gjest o. s. v. Da nu disse Navne ere de simpleste, kunde man snarest tænke, at de have udgjort det første eller oprindelige Navneforraad, som først senere er blevet udvidet eller forøget ved Sammensætning; og i vore gamle Skrifter findes ogsaa Spor til en saadan Opfatning, saasom naar det hedder, at Navnet Brand blev engang for-

Skrifter i Samling III andret til Gudbrand, eller at man ved en vis Leilighed forlængede Navnet Geir til Vegeir, Leiv til Hjørleif, Stein til Thorstein, eller Grim til Thorgrim. Men deraf faa vi dog ikke slutte, at det altid har gaaet saaledes. Det kunde ligesaa let hænde, at et sammensat Navn blev til Hverdagsbrug forkortet, saa at kun den ene Deel deraf stod tilbage, f. Ex. Kol for Kolbjørn, eller Sigga for Sigrid. Denne Sag er i de senere Aar blevet behandlet af flere dygtige Sprogmænd, fornemmelig i Tydskland; og derved er man da kommen til den Opfatning, at de sammensatte Navne ere de fuldkomne eller de fuldstændige Navne, hvorfor de da ogsaa kaldes «Fuldnavne» (Tydsk: Vollnamen), medens derimod de Navne, som kun indeholde et enkelt Ord, maa ansees som Forkortninger og derfor kunne kaldes Hjemmenavne eller Kjælenavne (T. Kosenamen). 1 Efter denne Opfatning kunde en gammelnorsk Navneslægt, f. Ex. med Forledet «Geir», opstilles saaledes: a) Fuldnavne: Geirfinn, Geirleif, Geirmund, Geirstein, Geirulf, Geirvald; – Geirhild, Geirlaug, Geirthrud. b) Kjælenavne: Geir, Geire (M.); Geira (Kv.). Og da nu vor hjemlige Navneskik fra gammel Tid falder saa nær sammen med den tydske og engelske, saa maa vel den samme Synsmaade ogsaa gjælde for vore egne Navne. I mange Tilfælde vil det ogsaa synes mere rimeligt at opfatte det usammensatte Navn som en Forkortning i Stedet for et fuldstændigt Navn; saaledes f. Ex. Bjørn, Ulv, Orm, Stein, Holm, Gaut, Finn og flere, som kunde synes mere passende 1 Denne Opfatning er især gjort gjældende af Fr. Stark, i «Die Kosenamen der Germanen» (1868), ligesaa af K. G. Andresen i «Die alt-deutschen Personennamen» (1873) og af A. Fick i den før nævnte Bog om de græske Navne (1874). Og allerede tidligere finde vi den samme Mening udtalt af den engelske Fortidsforsker Kemble i hans Afhandling om de gammel-engelske Navne (On the Names of the Anglosaxons, 1845). 277

276 <strong>Skrifter</strong> i <strong>Samling</strong> III<br />

Ære (slava), saa kunne vi allerede deri see en stor<br />

Lighed med vore egne Navne; og dette er da ogsaa<br />

et Prov paa, at de adskilte Folkeslag have mere tilfælles,<br />

end man egentlig havde ventet.<br />

Imidlertid er der en af de gamle Folkestammer,<br />

som har dannet sine Navne noget anderledes, nemlig<br />

den italiske eller romanske. I Navnene hos dette Folk<br />

mærker man ikke synderlig til nogen Sammensætning,<br />

men derimod jævnlig til Afledning, saaledes at<br />

det ene Navn er dannet af det andet ved Tillæg af<br />

en vis Endelse, som ikke har nogen Betydning for<br />

sig selv, f. Ex. Severinus og Severina af Sever (Severus).<br />

Saaledes findes (i latinsk Form) ved Siden af<br />

Julus, Julia og Julius, Juliana og Julianus; og ved Siden<br />

af Victor: Victoria og Victorius, Victorina og Victorinus<br />

og endelig Victorianus. Denne Skik er siden ført<br />

videre af de romanske Folk (Italienere og fl.), saa vi<br />

hos dem ogsaa finde nyere Navne med lignende Form<br />

saasom Bertino, Adelina, Arabella, Enrichetta, Carlotta<br />

o. s. v. Og paa Grund af den Anseelse, som disse<br />

Folk have nydt, har deres Navneskik ogsaa fundet<br />

Efterligning i de nordlige Lande og derved virket til<br />

Forvanskning i den nordiske Navneskik, idet man<br />

ei alene har optaget Navne med romanske Former,<br />

men ogsaa har dannet nye Navne efter det samme<br />

Mønster.<br />

Men idet vi her tale om Sammensætning, maa vi<br />

ogsaa komme i Hu, at vi have en Række af Navne,<br />

som ikke ere sammensatte, men kun bestaa af et<br />

enkelt Ord, saasom Atle, Faste, Fuse, Snare, Dyre,<br />

Helge, Bjørn, Are, Svein, Gjest o. s. v. Da nu disse<br />

Navne ere de simpleste, kunde man snarest tænke,<br />

at de have udgjort det første eller oprindelige Navneforraad,<br />

som først senere er blevet udvidet eller forøget<br />

ved Sammensætning; og i vore gamle <strong>Skrifter</strong><br />

findes ogsaa Spor til en saadan Opfatning, saasom<br />

naar det hedder, at Navnet Brand blev engang for-

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!