Skrifter i Samling Band 3 - Aasentunet

Skrifter i Samling III
ældre Tid hedder Harivald. Dette samme «hari» eller
«har» er ogsaa anseet som Grundform for Slutningsledet
«ar» i Navnene Einar, Gunnar, Ivar, Ottar,
Steinar og flere, endskjønt disse tildeels lyde endnu
mere forkortede. (Saaledes f. Ex. paa Søndmøre:
Eina, Gunna, Iva, Aatta, Steina). Denne Navneform
lader sig nemlig gjenkjende i gammeltydske Navne,
som Gundhari (Gunnar) eller Raginhari (Ragnar), og
ligesaa i gammel-engelske som Oht-here (Ottar); den
er altsaa ikke nogen simpel Endelse, men et gammelt
Ord, som hører sammen med «Her» og nærmest kan
forklares som Hærmand eller Stridsmand.
Naar vi nu see nærmere paa de her opregnede
Navneled, saa finde vi, at de kunde give Stof nok
til et stort Forraad af Navne; men naar vi saa sammenholde
dem med det foregaaende Navneregister,
saa viser det sig, at mange af disse Led eller Stammer
have været kun lidet benyttede; og desmere
uheldigt er det da, at Navneforraadet, i Stedet for
at forøge sig med Tiden og voxe paa det hjemlige
Grundlag, tvertimod har formindsket sig og blevet
fattigere. Vi have f. Ex. kun 3 eller 4 Navne, som
begynde med «Vil», men vi kunde godt have flere,
saasom Vilgrim, Vilmar, Vilmod, Vilmund, Vilstein,
Vilbjørg, Vilgunn, Vilrid o. s. v. Vi have ikke saa
faa, som begynde med «Her»; men vi kunde dog
have flere, saasom Herfinn, Hergard, Hergjest, Herstein,
Hervard; Herdis, Herfrid, Hergunn, Hertrud
og fl. Og da der, som før sagt, synes at have været
knapt Forraad af Slutningsled for Kvindenavne, skulde
det dog være ønskeligt, om man havde benyttet de
forefundne Former i flere Forbindelser, i Stedet for
at gribe til fremmede Former. Vi have f. Ex. kun 3
eller 4 Navne, som slutte med «dis» (diis), og vi
kunde dog godt have flere, saasom Arndis, Bergdis,
Gunndis, Herdis, Jodis, Saldis, Sigdis, Valdis, Vedis,
Øydis. Man kunde have flere Navne med «gunn»
273