Skrifter i Samling Band 3 - Aasentunet

272 Skrifter i Samling III
(Ro). Sig. Stein. Sæ (og Sjo). Thjod. Thor. Val. Ve.
Vil. Øy (fordum tildeels skrevet: Ey).
Efterled a) for Mandsnavne: ar. bjørn. brand. finn.
fred. gard. geir. gils. grim. kjell. laug. leik. leiv. mar.
mod. mund. rik. stein. thor. ulf. vald. vard. b) for
Kvindenavne: bera. bjørg. borg. dis. frid. gjerd. gunn.
hild. laug. leiv. ni (ny). rid. thrud. unn. veig. vor.
Sjeldnere Forled ere: Ag, Al, Aar, Bil, Bot, Bød
(eller Bod), Ein, Eld, Gard, Hag, Kol, Magn, Rann,
Raad, Reid, Styr, Søl (Sol), Tjost, Vig, Øl (eller Ol).
Mere brugte i Fortiden: Brand, Folk, Fred, Frøy,
Gaut, Grim, Hjør, Holm, Hun, Is, Lod, Ramn (Rafn),
Skjold, Snæ, Ulf.
Sjeldnere Efterled i Mandsnavne ere: alf, berg,
dag, fast, gaut, lak, röd (eller rod) og vin (ven). Mere
brugte i forrige Tider: boge, fare, fus, gjest, kaar,
ljot, odd, raad og vid (ved).
Sjeldnere Efterled for Kvindenavne ere: heid (eid),
run, møy; og fra den gamle Tid: øy, lød, ljot (som
i Thorøy, Siglød, Bergljot), og ligesaa: arna, katla,
thora, med flere som nærmest ere dannede efter
Mandsnavne. I det hele synes der altid at have
været lidet Forraad af Former for Kvindenavne, og
dette har vel ogsaa i nyere Tider medvirket til, at
saa mange fremmede Former kunde finde Indgang i
disse Navne.
At nogle Efterled blive forkortede eller fordunklede
i Talen, saa at man f. Ex. kun hører «ild» for hild;
«eid» (eller ei) for heid, og «ro» for rod (eller rød),
er allerede før blevet paaviist; men i nogle Tilfælde
kan der dog være Tvivl, om der virkelig er nogen
Forkortning, saasom i Navnet Ingvild, hvor det ikke
synes umuligt at «vild» kunde være et Ord for sig
selv. Ogsaa i et Par Navne med «ald» (Torald, Verald)
kan det synes uvist om «ald» er en Forkortning
af «vald»; i Navnet Harald synes det derimod at
være sikkert, da dette Navn i Gammel-Tydsk fra en