25.07.2013 Views

Skrifter i Samling Band 3 - Aasentunet

Skrifter i Samling Band 3 - Aasentunet

Skrifter i Samling Band 3 - Aasentunet

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

<strong>Skrifter</strong> i <strong>Samling</strong> III<br />

samme Plan skulde blive fastholdt for de følgende<br />

Tider.<br />

Til de ubekvemme Navne kunne vi vel ogsaa henføre nogle,<br />

som ende med «thjof», som Arnthjof, Hunthjof, Øythjof. De synes<br />

ikke at have været meget i Brug; i vore gamle Brevbøger finder<br />

jeg kun to af dem, nemlig Gunnthjof og Valthjof; men det sidste<br />

er skrevet paa saa mange Maader, at det synes som om man ikke<br />

har vidst hvad man skulde gjøre med det. Navne med Thjov (d.<br />

e. Tyv) kunde maaskee passe for den saakaldte Vikingetid; men<br />

alligevel troer jeg dog snarest, at de kun grunde sig paa en Misforstaaelse<br />

af en udenlandsk Navneform. Blandt de gammel-engelske<br />

Navne findes nemlig nogle faa med «theo» (ogsaa skrevet theov),<br />

som Angeltheo og Valhtheo(v); og i Gammel Tydsk findes det<br />

samme i Formen «deo» (diu, thiu), f. Ex. Adaldeo, Herideo, Sigideo.<br />

Men dette Ord (theo eller deo) er ikke det samme som «thjof»; det<br />

er et andet Ord, som betyder en Tjener (Følgesvend eller Træl)<br />

og altsaa ikke har noget med Tjov eller Tjuv at bestille.<br />

OM NAVNENES FORM ELLER DANNELSE.<br />

Ved Eftersyn af det samlede Forraad af norske<br />

Navne fra ældre og nyere Tid ville vi finde, at der<br />

er visse Led eller Stavelser, som komme igjen i flere<br />

Navne, saa at de fremstille sig som særskilte Ord,<br />

som ere komne i Sammensætning med et andet Ord.<br />

Og tillige see vi, at det endog er de fleste Navne,<br />

som ere dannede ved en saadan Sammensætning og<br />

altsaa lade sig dele i to Ord. Det første Ord eller<br />

Led, som her kan kaldes Forledet, gjælder for Mandsnavne<br />

og Kvindenavne uden Forskjel; det andet Led<br />

(Efterledet) gjør derimod Forskjel paa de to Kjøn,<br />

idet et Hankjønsord kun bruges til Mandsnavne og<br />

et Hunkjønsord kun til Kvindenavne. (Imidlertid er<br />

der dog et Par Ord, nemlig «laug» og «leiv», som<br />

bruges for begge Kjøn). De sædvanligste af disse<br />

Navneled kunne her opstilles i følgende Ordning.<br />

Forled fælles for Mands- og Kvindenavne: Alf<br />

(Alv). Arn. As (Aas). Aud. Berg. Bjørn. Borg. Bryn.<br />

Dag. Ei. Finn. Geir. Gunn (og Gud). Hall. Haa. Her.<br />

Hild. Ing (eller Inge). Jo. Lid (Led). Odd. Ragn. Rod<br />

271

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!