Skrifter i Samling Band 3 - Aasentunet

270 Skrifter i Samling III
nogle Gaardsnavne fremvise et Mandsnavn, som er
bekjendt paa Island, men ikke i Norge, saasom:
Gautrikstad, Grettisrud, Illugarud, Isulfsvaag, Skaftastad
og Sniolfstad; men dette er nu ikke saa underligt
endda; thi saadanne Navne som Gautrik, Grette(r),
Illuge, Isulf, Skafte og Sniolf (eller Snæulf) kunne vel
have været længe brugelige her i Landet, uden at
vi nu vide noget om det; og ialfald kan man være
vis paa, at her har været mange flere Navne end de,
som forefindes i de Brevskaber, som vi nu have tilbage
fra Fortiden.
Disse sidste Rækker ere her tilføiede, for at man
ved at lægge dem sammen med det nyere Navneregister
kunde faa et mere tilstrækkeligt Oversyn af
Planen eller Grundlaget i den gamle Navneskik, som
ellers i det følgende vil blive noget nærmere omtalt.
Det kunde ogsaa være nyttigt at opregne alle de
norske Navne, som findes optegnede fra Fortiden;
men dette bør helst opsættes til en senere Tid, da
der nemlig er nogle gamle Brevskaber, som endnu
ikke ere komne paa Prent og altsaa ikke ere rigtig
tilgjængelige. Ellers kan det her være bemærket, at
der iblandt de gamle Navne findes mange, som ligesom
staa udenfor den sædvanlige Navneskik og altsaa
ikke her kunde blive medregnede. Der er nogle
af dem, som ere noget ubekvemme eller (som det
nu synes os) mindre passende til Mandsnavne, saasom:
Karlshøfud, Svarthøfde, Jammælt, Vedernæm,
Neskonung, Skafhogg, Smørbjørn, Smørkoll. Og
nogle af dem synes snarest at være opkomne af et
Slags Tilnavn eller Øgenavn, saasom: Austmann,
Vestmann, Kaupmann, Boksmid, Øxasmid, Langbein,
Lutande, Slitande og flere. Men alt dette er da kun
en liden Deel imod det store Forraad, som ellers i
det hele har saa godt Grundlag og saa god Samstemning
med den gamle Navneskik hos de beslægtede
Folkeslag, at man vel maatte ønske, at den