Skrifter i Samling Band 3 - Aasentunet
Skrifter i Samling Band 3 - Aasentunet Skrifter i Samling Band 3 - Aasentunet
264 Skrifter i Samling III Dette skulde da være en Opregning af de hjemlige norske Navne, som nu ere i Brug eller ialfald have været brugte i dette eller det forrige Aarhundrede. (De øvrige Navne, som findes at være indførte fra andre Folkeslag, ville senere blive kortelig omtalte). Det maa imidlertid være bemærket, at dette Navne-Register hverken kan være ganske fuldstændigt eller heelt paalideligt i alle Dele, da flere af de her opregnede Navne staa noget løst og usikkert, deels fordi deres oprindelige Form har været vanskelig at udfinde, og deels derfor, at de kun ere støttede til skriftlige Optegnelser, hvori en eller anden Misforstaaelse let kunde have indsneget sig. Om Navnenes Skrivemaade kan det endnu tilføies, at de i dette Register ere opstillede i den Form, som nærmer sig mest til den gamle Skrivemaade og ellers passer bedst til Sprogets ægte Former; men dermed er det dog ikke sagt, at den her opstillede Form i hvert Tilfælde er den eneste rette. Der er nogle Navne, som gjerne kunde skrives i en ældre Form, f. Ex. alle de, som begynde med «Tor», som egentlig er Thor, saasom Thora, Thord, Thorbjørg, Thorbjørn, Thorvald o. s. v., og ligeledes de, som slutte med «Ulv», i ældre Form Ulf, saasom Brynjulf, Ingulf, Øyulf, Thorolf, m. fl. hvortil man ogsaa kan lægge Navnene Alv, Eiliv og Olav, som endog kunde synes at være mere tækkelige i den ældre Form Alf, Eilif og Olaf. Derimod er der ogsaa nogle Navne, som gjerne kunde skrives i en lettere eller nyere Form; saaledes de, som begynde med «Ann» i Stedet for det gamle Arn, saasom Arnbjørn, Arngrim, Arnlaug, og ligesaa de, som slutte med «ild» for hild, saasom Brynild, Gunnild, Ragnild. Saadanne Tillempninger efter Hverdagstalen findes allerede ofte i gamle Skrifter, blandt andet i Brevsamlingerne fra Tiden ved Aar 1300 og senere, hvor man af og til træffer saadanne Former som Anbjørn, Andor, Anfinn,
Skrifter i Samling III Botild, Brynild og lignende. Imidlertid burde man engang holde Maade med denne Tillempning; thi det er da altid en vigtig Ting, at Navnene saavelsom andre Ord kunne vise sig for Folket i deres rette Form, idet man ved selve Skrivemaaden kan hjælpe til at bevare de bedre Former fra Fortiden, i Stedet for at stadfæste og bestyrke al den Skjødesløshed, som kan finde Sted i Dagligtalen. Naar f. Ex. Navnet Ljodolv kan afstumpes til «Jøl», eller Tjodolv til «Kjøl» og Tjodunn til «Kjøn», da kan det ikke negtes, at dette er en Forvanskning, og at den Stump, som staar tilbage, er uden Betydning. Allerede den Uskik, at man i visse Stillinger bortkaster Lyden «d», er nok til at gjøre mange Navne ukjendelige, og der har vistnok været adskillige gode Navne, som just af saadan Aarsag ere blevne ubrugelige, saasom Audhild, Tjodhild, Modolf, Fredgeir, som naar de skulde opstilles i Formen, Auel, Kjoel, Moel og Frier, maatte blive baade ubekvemme og meget uforstaaelige. Rigtignok høre vi, at man ogsaa i andre Lande har visse stærke Forkortninger af enkelte gamle Navne, men i Skrift faa vi dog sædvanlig see dem i en ældre og fuldkomnere Form. Af de Navne, som her ere optagne af ældre Navnelister, ere allerede flere betegnede som tvivlsomme eller usikkre; og af saadanne Navne kunde mange flere tillægges, hvis det ikke optog formeget Rum. Som et Udvalg af dem kan her nævnes: Hedevard, Olduf, Radlef, Sellik, Stoe, Taarn (Torn?), Tornag, Vikan; – Aldri (Alrid?), Anvig (Arnveig?), Dammei (Dagmøy?), Elsri, Tormild, Valme (Valmøy?), Viborg (Veberg?). – Mere besynderlige ere saadanne som: Fordeel fra (Helgeland), Oberg (fra Vesteraalen) og Soland (fra Østerdalen). Og forøvrigt er der adskillige, som efter al Sandsynlighed ere feilskrevne, ligesom der ogsaa er nogle, som maa ansees som fremmede, og som vi maaskee senere faa Leilighed til at omtale. 265
- Page 213 and 214: Skrifter i Samling III Namn, som er
- Page 215 and 216: Skrifter i Samling III NORSK NAVNEB
- Page 217 and 218: Skrifter i Samling III Det kunde ve
- Page 219 and 220: Skrifter i Samling III Lister fra e
- Page 221 and 222: Skrifter i Samling III [Ambjør, s.
- Page 223 and 224: Skrifter i Samling III Asleiv, M. T
- Page 225 and 226: Skrifter i Samling III 225 Aasni (A
- Page 227 and 228: Skrifter i Samling III G. N. Bödvi
- Page 229 and 230: Skrifter i Samling III høre til et
- Page 231 and 232: Skrifter i Samling III 231 Geirlaug
- Page 233 and 234: Skrifter i Samling III 233 Gudlak (
- Page 235 and 236: Skrifter i Samling III Gunne, M. Ne
- Page 237 and 238: Skrifter i Samling III Hallgjerd (H
- Page 239 and 240: Skrifter i Samling III Hermund, M.
- Page 241 and 242: Skrifter i Samling III Ingemar, M.
- Page 243 and 244: Skrifter i Samling III Kjell, M. Me
- Page 245 and 246: Skrifter i Samling III Magnhild (Ma
- Page 247 and 248: Skrifter i Samling III skal indehol
- Page 249 and 250: Skrifter i Samling III wger» (Rād
- Page 251 and 252: Skrifter i Samling III Signi, Kv. M
- Page 253 and 254: Skrifter i Samling III Sone, M. Ned
- Page 255 and 256: Skrifter i Samling III [Syver, s. S
- Page 257 and 258: Skrifter i Samling III Tora (eller
- Page 259 and 260: Skrifter i Samling III Talleiv og T
- Page 261 and 262: Skrifter i Samling III nogle Steder
- Page 263: Skrifter i Samling III Lister fra S
- Page 267 and 268: Skrifter i Samling III bøger ville
- Page 269 and 270: Skrifter i Samling III som ikke ere
- Page 271 and 272: Skrifter i Samling III samme Plan s
- Page 273 and 274: Skrifter i Samling III ældre Tid h
- Page 275 and 276: Skrifter i Samling III Men i det he
- Page 277 and 278: Skrifter i Samling III andret til G
- Page 279 and 280: Skrifter i Samling III - Ar (f. Ex.
- Page 281 and 282: Skrifter i Samling III ynde eller e
- Page 283 and 284: Skrifter i Samling III Seier, eller
- Page 285 and 286: Skrifter i Samling III ved en tilf
- Page 287 and 288: Skrifter i Samling III denne Djervh
- Page 289 and 290: Skrifter i Samling III a) Navne fra
- Page 291 and 292: Skrifter i Samling III Henning, M.
- Page 293 and 294: Skrifter i Samling III Verner, M. T
- Page 295 and 296: Skrifter i Samling III faderen den
- Page 297 and 298: Skrifter i Samling III Else og Hels
- Page 299 and 300: Skrifter i Samling III [Kirsti (og
- Page 301 and 302: Skrifter i Samling III været optag
- Page 303 and 304: Skrifter i Samling III Petronella,
- Page 305 and 306: Skrifter i Samling III Nogle af dem
- Page 307 and 308: Skrifter i Samling III mede Navne,
- Page 309 and 310: Skrifter i Samling III III. NYDANNE
- Page 311 and 312: Skrifter i Samling III da de kun vi
- Page 313 and 314: Skrifter i Samling III Navnet skuld
<strong>Skrifter</strong> i <strong>Samling</strong> III<br />
Botild, Brynild og lignende. Imidlertid burde man<br />
engang holde Maade med denne Tillempning; thi det<br />
er da altid en vigtig Ting, at Navnene saavelsom<br />
andre Ord kunne vise sig for Folket i deres rette<br />
Form, idet man ved selve Skrivemaaden kan hjælpe<br />
til at bevare de bedre Former fra Fortiden, i Stedet<br />
for at stadfæste og bestyrke al den Skjødesløshed,<br />
som kan finde Sted i Dagligtalen. Naar f. Ex. Navnet<br />
Ljodolv kan afstumpes til «Jøl», eller Tjodolv til «Kjøl»<br />
og Tjodunn til «Kjøn», da kan det ikke negtes, at<br />
dette er en Forvanskning, og at den Stump, som staar<br />
tilbage, er uden Betydning. Allerede den Uskik, at<br />
man i visse Stillinger bortkaster Lyden «d», er nok<br />
til at gjøre mange Navne ukjendelige, og der har<br />
vistnok været adskillige gode Navne, som just af<br />
saadan Aarsag ere blevne ubrugelige, saasom Audhild,<br />
Tjodhild, Modolf, Fredgeir, som naar de skulde<br />
opstilles i Formen, Auel, Kjoel, Moel og Frier, maatte<br />
blive baade ubekvemme og meget uforstaaelige. Rigtignok<br />
høre vi, at man ogsaa i andre Lande har<br />
visse stærke Forkortninger af enkelte gamle Navne,<br />
men i Skrift faa vi dog sædvanlig see dem i en<br />
ældre og fuldkomnere Form.<br />
Af de Navne, som her ere optagne af ældre Navnelister,<br />
ere allerede flere betegnede som tvivlsomme<br />
eller usikkre; og af saadanne Navne kunde mange<br />
flere tillægges, hvis det ikke optog formeget Rum.<br />
Som et Udvalg af dem kan her nævnes: Hedevard,<br />
Olduf, Radlef, Sellik, Stoe, Taarn (Torn?), Tornag,<br />
Vikan; – Aldri (Alrid?), Anvig (Arnveig?), Dammei<br />
(Dagmøy?), Elsri, Tormild, Valme (Valmøy?), Viborg<br />
(Veberg?). – Mere besynderlige ere saadanne som:<br />
Fordeel fra (Helgeland), Oberg (fra Vesteraalen) og<br />
Soland (fra Østerdalen). Og forøvrigt er der adskillige,<br />
som efter al Sandsynlighed ere feilskrevne, ligesom<br />
der ogsaa er nogle, som maa ansees som fremmede,<br />
og som vi maaskee senere faa Leilighed til at omtale.<br />
265