Skrifter i Samling Band 3 - Aasentunet
Share Embed Flag
Download ePaper

Skrifter i Samling Band 3 - Aasentunet

Skrifter i Samling Band 3 - Aasentunet Skrifter i Samling Band 3 - Aasentunet

aasentunet.no
from aasentunet.no More from this publisher
25.07.2013 Views

260 Skrifter i Samling III Torvil (?), M. Tel. og Rbg. sædvanlig skrevet Torvild. Har maaskee nogen Sammenhæng med det dunkle gammelnorske Thorivill, i enkelte Breve ogsaa skrevet Thorevil Dets Sammensætning er vanskelig at forstaa. Skulde maaskee det gamle Thorivil være en Omstilling af Vil-thorir? Tove (?), M. Tvivlsomt i Formen Tuve eller Tue, fra Smaalenene og fl. Ligesaa i Formen Tov, fra Nummedal, da dette paa andre Steder falder sammen med «Tolv» (Tholf). Ellers har G. N. Tofe (Tōfi) fordum været meget brugt. Et Kvindenavn Tova (G. N. Tofa) er ogsaa bekjendt, men synes ikke at være i Brug. Trond, M. Mangesteds brugt, men ofte i afstumpet Form: Tron (Troon). G. N. Thrond. Truda, Kv. Afstumpet: True (Søndfjord, Østerdalen). I en ældre Liste fra Stavanger: Trua. Fordum Thrude (Dipl. 4, 512); egentlig Thrud (med Betydning: Styrke, Kraft). Trugils (Trudgils?), M. Brugeligt i Formen Truels, Truls. Anseet som en Omstilling af Thorgils, men kunde vel ogsaa være et Navn for sig selv. Trygg, M. Buskerud og fl. G. N. Trygg, (Trygge, Tryggve). Turid, Kv. Mest søndenfjelds (Turi). G. N. Thurid (Jf. Torrid). Hertil hører maaskee ogsaa Tyri (eller Tøri), som er mere bekjendt vestenfjelds. (Det i den gamle Saga bekjendte «Thyri» hører neppe til de norske Navne). [Tuve (Tue) s. Tove. [Tyri, s. Turid. – Tønni, s. Torni. [Tørris, s. Torgils. Ulv (Ulf), M. Mandal, Rbg. og Tel. hvor det i de øverste Bygder lyder som Uv (Uv’e). G. N. Ulf(r). Ved de Navne, som ende med «ulv», er at mærke, at de tildeels faa Formen olv (olf), især efter et foregaaende «o», saasom i Botolv og Torolv. Paa

Skrifter i Samling III nogle Steder bliver «ulv» eller «olv» til uv og ov (of), som i Bjørguv og Nottov; paa andre Steder fordunkles «ulv» til ul og el, f. Ex. Brynjul og Brynjel. Heraf kommer vel Skrivemaaden «uld» og «old» (f. Ex. Gunnuld, Gjeruld, Sterkold), som er meget forvildende, da «old» ogsaa kunde være en Form af «vald». Ulve, M. Valders. I ældre Lister ogsaa fra flere Steder. Ulvhild (Ulvild), Kv. Nummedal og fl. G. N. Ulfhild Unn, Kv. Hallingdal (ofte skrevet: Und). Ellers i Formen Unna, Voss, Ryf. og fl. G. N. Unn (Unnr), senere oftest Unna. Et andet og dunklere Navn er Unni (i Sogn), maaskee for Audni? Unnulv, M. Skrevet «Unnuld» i Optegnelser fra Nummedal og fra Follo 1743. Valborg, Kv. Mangesteds brugeligt. Vald, M. Nordfjord, (tildeels udtalt Vall). Ellers kun i Sammensætning som Gunnvald, Ingvald, Sigvald og fl. Valgjerd, Kv. Ryf. og Søndhordland. Udtalt Valgjær (Valjer). G. N. Valgerd. Vaadjuv, M. Lister (Kvinesdal), lydende som Voddju. Et lignende Navn findes i gamle Skrifter i meget forskjellig Form: Valthjof, Valdjuf, Vardthjuf, Vardiulf og fl. Vebjørn, M. Hallingdal, Nummedal og fl. «Ve» i disse Navne er et gammelt Ord, som betyder Helligdom eller helligt Sted, og ofte kun: Hjem eller Bosted. Gammelengelske Navne have det samme i Formen vih og veoh, f. Ex Vihstan eller Veohstan (Norsk Vestein). Vebrand, M. Nummedal. Vegeir (Ve-gjeir), M. Findes i forskjellig Form: Veier, fra Jæderen; Vier, fra Søndhordland og Hardanger, Vigjeir (Vigger) fra Hallingdal; Vegger fra Valders. G. N. Vegeir. Vehild (Vi’ild), Kv. Nummedal. (Skrevet: Viel). 261

<strong>Skrifter</strong> i <strong>Samling</strong> III<br />

nogle Steder bliver «ulv» eller «olv» til uv og ov<br />

(of), som i Bjørguv og Nottov; paa andre Steder<br />

fordunkles «ulv» til ul og el, f. Ex. Brynjul og<br />

Brynjel. Heraf kommer vel Skrivemaaden «uld» og<br />

«old» (f. Ex. Gunnuld, Gjeruld, Sterkold), som er<br />

meget forvildende, da «old» ogsaa kunde være en<br />

Form af «vald».<br />

Ulve, M. Valders. I ældre Lister ogsaa fra flere<br />

Steder.<br />

Ulvhild (Ulvild), Kv. Nummedal og fl. G. N. Ulfhild<br />

Unn, Kv. Hallingdal (ofte skrevet: Und). Ellers i<br />

Formen Unna, Voss, Ryf. og fl. G. N. Unn (Unnr),<br />

senere oftest Unna. Et andet og dunklere Navn er<br />

Unni (i Sogn), maaskee for Audni?<br />

Unnulv, M. Skrevet «Unnuld» i Optegnelser fra Nummedal<br />

og fra Follo 1743.<br />

Valborg, Kv. Mangesteds brugeligt.<br />

Vald, M. Nordfjord, (tildeels udtalt Vall). Ellers kun<br />

i Sammensætning som Gunnvald, Ingvald, Sigvald<br />

og fl.<br />

Valgjerd, Kv. Ryf. og Søndhordland. Udtalt Valgjær<br />

(Valjer). G. N. Valgerd.<br />

Vaadjuv, M. Lister (Kvinesdal), lydende som Voddju.<br />

Et lignende Navn findes i gamle <strong>Skrifter</strong> i meget<br />

forskjellig Form: Valthjof, Valdjuf, Vardthjuf, Vardiulf<br />

og fl.<br />

Vebjørn, M. Hallingdal, Nummedal og fl.<br />

«Ve» i disse Navne er et gammelt Ord, som betyder Helligdom<br />

eller helligt Sted, og ofte kun: Hjem eller Bosted. Gammelengelske<br />

Navne have det samme i Formen vih og veoh, f. Ex<br />

Vihstan eller Veohstan (Norsk Vestein).<br />

Vebrand, M. Nummedal.<br />

Vegeir (Ve-gjeir), M. Findes i forskjellig Form: Veier,<br />

fra Jæderen; Vier, fra Søndhordland og Hardanger,<br />

Vigjeir (Vigger) fra Hallingdal; Vegger fra Valders.<br />

G. N. Vegeir.<br />

Vehild (Vi’ild), Kv. Nummedal. (Skrevet: Viel).<br />

261

logo

products

Resources

Company

Terms of service
Privacy policy
Cookie policy
Cookie settings
Imprint
Change language
Made with love in Switzerland
© 2024 Yumpu.com all rights reserved

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!