Skrifter i Samling Band 3 - Aasentunet

Skrifter i Samling III
Tora (eller Thora), Kv. Temmelig almindeligt, men
mangesteds fordunklet ved Overgang fra «a» til
«e», altsaa «Tore» (ligt Mandsnavnet Tore).
Torald, M. Østerdalen og fl. Maaskee en anden
Form af Torvald, men ialfald et gammelt Navn.
G. N. Thorald og Thoralde. En besynderlig afvigende
Form er «Tarald», som er meget brugelig
i de sydligste Egne og tildeels ogsaa i Trondh.
Stift.
Den langtonede Udtale, nemlig som «Toor», pleier kun at
finde Sted, naar ingen tydelig Medlyd paafølger, saasom i Tor
(for Tord), Tora, Torald, Tore, Torild (= hild), Torolv, Torunn.
I andre Tilfælde Lyder Tor som Torr (med aabent o), f. Ex. Torberg,
Torfinn, o. s. v. Det er ogsaa at mærke, at alle disse
Navne skulde egentlig skrives med «th» (Thor). I det gamle
Sprog havde de Bogstaven «pb», som senere blev ombyttet med
«th», og som ikke er det samme som «t». Men da den nuværende
Udtale ikke gjør Forskjel paa «t» og «th», vilde den
gamle Regel blive vanskelig at gjennemføre.
[Torann, s. Torunn.
Torbera, Kv. Rbg. Tel. og fl. Lyder sædvanlig som
Torrber. (Tildeels skrevet Torberg).
Torberg, M. Trondh. Stift og Nordland.
Torbjørg, Kv. Rbg. Tel. Ryf. og Bergens Stift. Sædvanlig
udtalt Torrbjør.
Torbjørn, M. Almindeligt i de sydlige Egne.
Torborg, Kv. Mandal, Rbg. Tel. og fl. Lyder mest
som Torrbor, tildeels Terbor.
Tord (Tor), M. Almindeligst udtalt som Toor og tildeels
(med tykt L) næsten som Tool. G. N. Thord
(pbordr), ansees som en gammel Forkortning af Thorrød.
Tordis, Kv. Efter gamle Optegnelser fra Nummedal
og Stavanger Amt.
Tore (Thore), M. Forskjelligt fra Tor (= Tord) og
hedder i G. N. Thore(r) eller Thorir. Paa Østl.
forekommer ogsaa «Torer», som enten er det
samme eller ogsaa et gammelt Thorar.
Torfinn, M. Hardanger og fl.
257