Skrifter i Samling Band 3 - Aasentunet

Skrifter i Samling Band 3 - Aasentunet Skrifter i Samling Band 3 - Aasentunet

aasentunet.no
from aasentunet.no More from this publisher
25.07.2013 Views

254 Skrifter i Samling III Sundolv (-olf), M. Tel. Ogsaa opfattet som Sondolv og udtalt «Saandov». G. N. har baade Sundolf og Söndulf, og det sidste er kun en Omlydsform af Sandulf, som ogsaa forefindes. (Dipl. 1, 629, 701). Sundre, M. Rbg. Tel. Ryf. Gamle Breve have baade Sundre og tillige Sunrir, Sundrid og Sundrode Svale, M. Lister og Dalerne. (Ogsaa G. N.). Svallaug, Kv. Rbg. Lyder som Svalaug og oftere Svaalaug (Aaserall, Sætersdalen). Ogsaa i gamle Skrifter Svalaug, maaskee at opfatte som Sval-laug. Navnet kunde tænkes at være en Form af Svanlaug, og saaledes har ogsaa Munch opfattet det. Imidlertid finder jeg Svanlaug kun i islandske og ikke i norske Skrifter, medens derimod «Svalaug» findes paa flere Steder, saaledes i Eysteins Jordebog p. 9, 48, 57, og Dipl. 3, 326; – 9, 179. Svana, Kv. Mandal (Øvrebø). Svanaug (?), Kv. Ryf. – Afvig. Svaanaug, i Tel. Noget gammelt, da allerede et Brev fra 1469 har Svanaug (Dipl. 8, 412). Imidlertid kan dette neppe være den oprindelige Form; man kunde maaskee gjette paa et gammelt Svanveig. (Jf. Rønnaug, Rannveig). Svanhild (Svanild), Kv. Sogn (Evindvig). Svein, M. Ofte skrevet Sven og Svend. G. N. Svein (Sveinn). Sveinke, M. Nedenæs, Mandal, Rbg. Tel. Sædvanlig udtalt Svenkje. G. N. Sveinki. Sveinulv (-ulf), M. Mandal i Formen Sveinuv (Sveinuf). Sveinung, M. Rbg. Tel. Num. Hard. Ryf. Ogsaa G. N. Sverke, M. Søndhordland, ogsaa i Trondh. Stift. Afvigende: Sverk, i Indherred, G. N. Sverkir, Sverke(r). Fra Stjørdalen er meddeelt: Svert, som maaskee er et andet Navn. En ældre Liste fra Stavanger Amt har Sverting. [Sygni, s. Signi. – Sylveig, s. Solveig. Synvis, M. Østerdalen (Matr.). Fra Indherred er optegnet Syndvis (F. L. 1801). I gamle Breve fra Jæmteland nævnes Sundvis (Dipl. 3, 533. 535). Et dunkelt Navn.

Skrifter i Samling III [Syver, s. Sigvard. Sæbjørg (Sebbjør), Kv. Hallingdal. Da dette og nogle følgende Navne ofte skrives med e (Se), kunde man maaskee ville henføre dem til «Sig» (Sigbjørg, o. s. v.); men Sig pleier dog helst at forkortes til «Si», hvis det ikke udtales fuldt ud. «Sæ» er ellers det samme som Sjo, dvs. Sø. Sæbjørn, M. Ryf. Num. Romsdalen og fl. Sæborg, Kv. Valders, Gbr. og fl. Tildeels skrevet Seborg og Sebor, ogsaa Søborg. Sæfinn, M. Efter Pontoppidans Navneliste (Sefind). Sæfred, M. Ryfylke, Nordhordland og fl. Synes tildeels at være udtalt «Sævre» og findes ellers skrevet Sefre, Sevre og Sevrid. Maaskee Tilnærmelse til Sigfred. Sægeir (?), M. Fra Trondh. Stift (Guldalen) forefindes «Seier» og «Seiert», som maaskee er Sægjer(Sæ-geir). Sæming, M. Østerdalen og fl. Sædvanlig skrevet Semming eller Seming. G. N. Sæming. Synes beslægtet med et gammelt Mandsnavn Saam. Sæmund, M. Nordmøre og fl. Tildeels udtalt «Semmen». G. N. Sæmund. (Jf. Sammund). Sævald, M. Valders, ogsaa i Trondh. Stift, sædvanlig skrevet Sevald. (Jf. Sjovald). Sævard (?), M. Gbr. «Sevard». (Jf. Sigvard). Sævat, M. Sogn, Hallingdal. Ofte skrevet Sevat. Formen Sævat og Sjovat maa vel opfattes som Sæhvat og Sjohvat; men det er besynderligt, at disse Navne nu have «vat» og ikke «kvat», som man just skulde vente, da Ordet «kvat» (dvs. modig, fyrig) er vel bekjendt. Jf. G. N. Gunnhvat, Sighvat, Thorhvat, Vighvat. [Sølle, s. Solle. – Sølve, s. Solve. Talleiv, M. s. Torleiv. – Tarald, s. Torald. Taale, M. Hedemarken, Toten. Dunkelt, men neppe noget fremmedt Navn. Et gammelt «Tole» findes i Haakon den gamles Saga. (Sigurd Tolason). 255

254 <strong>Skrifter</strong> i <strong>Samling</strong> III<br />

Sundolv (-olf), M. Tel. Ogsaa opfattet som Sondolv<br />

og udtalt «Saandov». G. N. har baade Sundolf og<br />

Söndulf, og det sidste er kun en Omlydsform af<br />

Sandulf, som ogsaa forefindes. (Dipl. 1, 629, 701).<br />

Sundre, M. Rbg. Tel. Ryf. Gamle Breve have baade<br />

Sundre og tillige Sunrir, Sundrid og Sundrode<br />

Svale, M. Lister og Dalerne. (Ogsaa G. N.).<br />

Svallaug, Kv. Rbg. Lyder som Svalaug og oftere<br />

Svaalaug (Aaserall, Sætersdalen). Ogsaa i gamle<br />

<strong>Skrifter</strong> Svalaug, maaskee at opfatte som Sval-laug.<br />

Navnet kunde tænkes at være en Form af Svanlaug, og saaledes<br />

har ogsaa Munch opfattet det. Imidlertid finder jeg Svanlaug<br />

kun i islandske og ikke i norske <strong>Skrifter</strong>, medens derimod<br />

«Svalaug» findes paa flere Steder, saaledes i Eysteins Jordebog<br />

p. 9, 48, 57, og Dipl. 3, 326; – 9, 179.<br />

Svana, Kv. Mandal (Øvrebø).<br />

Svanaug (?), Kv. Ryf. – Afvig. Svaanaug, i Tel. Noget<br />

gammelt, da allerede et Brev fra 1469 har Svanaug<br />

(Dipl. 8, 412). Imidlertid kan dette neppe være<br />

den oprindelige Form; man kunde maaskee gjette<br />

paa et gammelt Svanveig. (Jf. Rønnaug, Rannveig).<br />

Svanhild (Svanild), Kv. Sogn (Evindvig).<br />

Svein, M. Ofte skrevet Sven og Svend. G. N. Svein<br />

(Sveinn).<br />

Sveinke, M. Nedenæs, Mandal, Rbg. Tel. Sædvanlig<br />

udtalt Svenkje. G. N. Sveinki.<br />

Sveinulv (-ulf), M. Mandal i Formen Sveinuv (Sveinuf).<br />

Sveinung, M. Rbg. Tel. Num. Hard. Ryf. Ogsaa G. N.<br />

Sverke, M. Søndhordland, ogsaa i Trondh. Stift. Afvigende:<br />

Sverk, i Indherred, G. N. Sverkir, Sverke(r).<br />

Fra Stjørdalen er meddeelt: Svert, som maaskee er<br />

et andet Navn. En ældre Liste fra Stavanger Amt<br />

har Sverting.<br />

[Sygni, s. Signi. – Sylveig, s. Solveig.<br />

Synvis, M. Østerdalen (Matr.). Fra Indherred er optegnet<br />

Syndvis (F. L. 1801). I gamle Breve fra<br />

Jæmteland nævnes Sundvis (Dipl. 3, 533. 535). Et<br />

dunkelt Navn.

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!