Skrifter i Samling Band 3 - Aasentunet

252 Skrifter i Samling III
Skage (Skagje), M. Ved Mandal. Ogsaa G. N.
Skakk, M. Sogn. (Maaskee for Skak. En Skak Peterson
nævnes i gamle Breve fra Jarlsberg).
Skjoldulv (-ulf), M. Nedenæs (Skjelluf, Schøluf). Gamle
Skrifter have Skjaldulf og Skeldulf. Fra Østl. nævnes
ogsaa et Par andre Navne: Skjølle og Skjøller;
men disse ere vanskelige at forstaa og kunne maaskee
være opkomne af Familienavne. I andet Fald
kunde Skjølle opfattes som Skjolde, og Skjøller
som Skjoldvard eller noget lignende.
Skoddri (Skoddriv?), M. Ved Mandal (Bjelland). G.
N. Skogdrif. Et besynderligt gammelt Navn, som
dog nu er nær ved at gaa af Brug.
Skule, M. Dalerne (ved Egersund). G. N. Skule.
Snare, M. Hard. og Voss. Fra Sætersdalen er optegnet:
Snære (maaskee Snerre). G. N. Snare.
Sollaug, Kv. Trondh. Stift. Tildeels skrevet Solaug
og Saalou. Ogsaa i gamle Skrifter Solaug (Aslak
Bolt 58), og Solog (Dipl. 7, 537); maaskee Sol-laug;
dog findes ogsaa Salog og Saleig, som nærmer sig
til Solveig.
Solle, M. Sogn og Valders. Nogle Steder Sølle.
G. N. Sörle og Solle (som ogsaa nærmer sig til
Solve).
Solmund, M. Berg. Stift. Hertil er vel ogsaa Sommund
og Saamund fra Rbg. og Tel. G. N. Sölmund.
Jf. Salmund.
Solve, M. Hallingdal og fl. Nogle Steder Sølve. Afvigende:
Salve, Nedenæs og fl. Hertil ogsaa Saave
i Tel. G. N. Sölve (ogsaa Saulve og Salve).
Solveig, Kv. Søndre Berg. Andre Steder Sølveig
(Sylvei). Hertil vel ogsaa Søvei, Sove og Saave,
fra Telemarken. G. N. Solveig. Ordet Sol (Søl) i
disse Navne henføres til et gammelt söl (i beslægtede
Sprog: salu, salov) med Betydning: mørk, dunkel.
Solvor (?), Kv. En afvigende Form «Sollor» findes i
Optegnelser fra Gbr. 1743. G. N. Sölvör.