Skrifter i Samling Band 3 - Aasentunet

Skrifter i Samling III
Signi, Kv. Mangesteds brugeligt, men oftest udtalt
«Signe». Ogsaa skrevet Sygni, men skulde egentlig
hedde Signy. En feilagtig Forlængelse er «Signild».
(Nordland).
Sigrid, Kv. Temmelig almindeligt; sædvanlig udtalt
Sigri, og tildeels Siri.
Sigtrud (Sigtru), Kv. Hard. Voss, Sogn.
Sigurd, M. I Rbg. og Tel. udtalt Sigur (med aabent
i); i Gbr. overgaaet til Sjugur, og paa mange andre
Steder til Sjur, tildeels udtalt Sjul (nemlig for Sjurd).
G. N. Sigurd, senere ogsaa Siugurd og Siurd. Om
en anden Form see Sigvard.
Sigvald, M. Nedenæs, Mandal, Ryf.
Sigvard, M. Mest paa Østlandet, ofte udtalt Sigvart;
men langt mere almindeligt i de afvigende Former:
Sivert (Siver) og Syver. (Lignende Former findes
ogsaa i gamle Breve fra en senere Tid, nemlig:
Sivord, Syvord og Syvard). Navnet Sigvard findes
kun sjelden i vore gamle Skrifter, da det sædvanlig
er overgaaet til Sigurd (egentlig Sigvörd, dvs.
Seiervogter); men alligevel er dog Sigvard at ansee
som den oprindelige Form, og den gjenfindes da
ogsaa i de gamle tydske og engelske Navne.
Sigveig (Sigvei), Kv. Tel.
Sigvid (eller Sigved), M. Ryf. (Sigve). G. N. Sigvid.
Sigvor, Kv. Sogn, Voss, Hard.
Sindre, M. Hallingdal, Hadeland.
Sjofar, M. Wilse’s Spydeberg, S. 424 (skrevet Siøphar).
Findes ogsaa i de gammelnorske Breve.
Sjovald, M. Efter Pontoppidans Navneliste.
Sjovat, M. Ryf. Hard. Sogn. Jf. Sævat.
Sjovor, Kv. Efter Pontoppidan.
Sjønde (Sjønne), M. Rommerige. G. N. Sjaunde.
(Betyder egentlig kun: den syvende).
251
Saadanne Navne ere en Sjeldenhed i de nordiske Lande.
Blandt de romerske Navne er derimod flere, som ere dannede
af Talord, saasom Quintus (femte), Sextus (sjette), Decimus (tiende).