Skrifter i Samling Band 3 - Aasentunet

Skrifter i Samling Band 3 - Aasentunet Skrifter i Samling Band 3 - Aasentunet

aasentunet.no
from aasentunet.no More from this publisher
25.07.2013 Views

248 Skrifter i Samling III Ragnhild (Ragnild), Kv. Findes tildeels skrevet Ranghild, men lyder almindeligst Ragnild eller Ragnilda (Ragnille); forkortet Ragla (Ryf.). Ragnvald, M. Afvigende: Rangvald (Voss?) og Rognald (Sfj. Sogn, Hall.). Hertil hører vel ogsaa Ravald (fra Namdalen). G. N. Ragnvald og Rögnvald, i enkelte Breve ogsaa Ragvald, Ravald og Ragald. Ordet «Ragn» i disse Navne forklares ved: Raad (eller Styrelse); det findes ogsaa i gamle tydske og engelske Navne i Formerne Ragan, Regin eller Regen. Randmod (eller Rannmod?), M. Romsdalen. Randolv (-olf), M. Nordland. Rannfrid, Kv. I gamle Lister fra Stavanger og Østlandet. En anden Form «Ramfri» hører vel ogsaa hertil. Rannheid (?), Kv. Saaledes kan man maaskee opfatte Formen «Rannei» (Ranneid?), som er meget brugt i de sydlige Fjeldbygder, men som man helst vil henføre til Rannveig. Formen Rannheid synes rigtignok at mangle i de gamle Skrifter, men giver ialfald en vakker Betydning, omtrent som «den som gjør det lyst i Huset». Paa Island har man «Randeid», men dette har en anden Betydning, omtrent som Skjoldmø. Rannveig, Kv. Meget brugeligt i de sydligere Egne, tildeels skrevet Randvei og Randveg. (Formen «Rannei» er allerede nævnt). En anden Form, som henføres hertil, er Rønnaug(paa Østlandet), ogsaa skrevet Raannaug, Rannaug, Ranaug. G. N. Rannveig, i enkelte Skrifter ogsaa Rønnog og Ronnog. (Rann betyder i det gamle Sprog: et Huus, Rand er derimod Benævnelse paa et Skjold). Raadgjerd, Kv. Nordmøre. Skrevet Raagjer, ogsaa Røier. G. N. Rādgerd. Raag, M. Nordmøre (Surendal). Maaskee for Raadug. I Dipl. 9, 228 findes en Nordmøring benævnt «Rad-

Skrifter i Samling III wger» (Rādugr?). I Aslak Bolts Jordebog nævnes en «Anthrud Radugx», formodentlig for Rādugs Dotter. Reidar, M. Rbg. Tel. Østl. Lyder som Reiar og tildeels Reiaar (Rbg.), men skrives Reier. G. N. Hreidar og Reidar. (Dunkelt). Reidulv (-ulf), M. Findes skrevet Reiulf (Buskerud) og Reiel (Nordfjord). Det besynderlige Navn «Real» (fra Rommerige) er vel snarere et gammelt Reidalf. Reidunn, Kv. Fra Voss (skrevet Reien eller Reiend). G. N. Reidunn. Rikvald, M. Østl. (Buskr.). Fra Hardanger findes optegnet «Rikold», som maaskee kan være et andet Navn, nemlig det gamle Rikolf (Rikulv). Risa, Kv. Søndfjord og fl. Af dunkel Opkomst. Roald, M. Trondh. Stift, Ryf. og fl. Hertil henføres ogsaa en anden besynderlig Form: Vrold (Vroll, Vraal), fra Rbg. og Tel. Afvigelsen forklares af en Omstilling i Lyden, nemlig Vrovold for Rovald (Roald). Egentlig Rovald eller Rodvald. De gamle skrifter have ogsaa Roald, Roar, Roe Romund, eller i en mere nøiagtig (især islandsk) Form: Hroald, Hroar, Hroi, Hromund; men alligevel synes disse Navne at have havt en ældre Form med «Hrod», af det gamle Ord hrōd(r), som betyder Ære eller Berømmelse og som genkjendes i flere gammeltydske og angelsaxiske Navne. Jf. ogsaa Rollaug og Rolleiv, samt det egentlig tydske Rolland (Roland), som tildeels bruges i Trondh. Stift og som allerede findes i gamle Skrifter. Roar, M. Sogn. Ogsaa G. N. Roe, M. Romsdalen. G. N. Roe (Hroi). Rogeir (eller egentlig Rodgeir), M. Fra Namdalen optegnet i Formen Roggert og Raugert. Fra Follo 1743: Raajer. [Rognald, s. Ragnvald. Rollaug, M. Tildeels i Trondh. Stift. G. N. Rollaug (Hrollaug), vel egentlig Hrodlaug. Rolleiv (Rollef), M. Rbg. Tel. Num. – G. N. Rolleif. (Hrodleif?). 249

248 <strong>Skrifter</strong> i <strong>Samling</strong> III<br />

Ragnhild (Ragnild), Kv. Findes tildeels skrevet Ranghild,<br />

men lyder almindeligst Ragnild eller Ragnilda<br />

(Ragnille); forkortet Ragla (Ryf.).<br />

Ragnvald, M. Afvigende: Rangvald (Voss?) og Rognald<br />

(Sfj. Sogn, Hall.). Hertil hører vel ogsaa Ravald<br />

(fra Namdalen). G. N. Ragnvald og Rögnvald,<br />

i enkelte Breve ogsaa Ragvald, Ravald og<br />

Ragald. Ordet «Ragn» i disse Navne forklares ved:<br />

Raad (eller Styrelse); det findes ogsaa i gamle<br />

tydske og engelske Navne i Formerne Ragan,<br />

Regin eller Regen.<br />

Randmod (eller Rannmod?), M. Romsdalen.<br />

Randolv (-olf), M. Nordland.<br />

Rannfrid, Kv. I gamle Lister fra Stavanger og Østlandet.<br />

En anden Form «Ramfri» hører vel ogsaa<br />

hertil.<br />

Rannheid (?), Kv. Saaledes kan man maaskee opfatte<br />

Formen «Rannei» (Ranneid?), som er meget brugt<br />

i de sydlige Fjeldbygder, men som man helst vil<br />

henføre til Rannveig. Formen Rannheid synes rigtignok<br />

at mangle i de gamle <strong>Skrifter</strong>, men giver<br />

ialfald en vakker Betydning, omtrent som «den<br />

som gjør det lyst i Huset». Paa Island har man<br />

«Randeid», men dette har en anden Betydning,<br />

omtrent som Skjoldmø.<br />

Rannveig, Kv. Meget brugeligt i de sydligere Egne,<br />

tildeels skrevet Randvei og Randveg. (Formen «Rannei»<br />

er allerede nævnt). En anden Form, som henføres<br />

hertil, er Rønnaug(paa Østlandet), ogsaa<br />

skrevet Raannaug, Rannaug, Ranaug. G. N. Rannveig,<br />

i enkelte <strong>Skrifter</strong> ogsaa Rønnog og Ronnog.<br />

(Rann betyder i det gamle Sprog: et Huus, Rand<br />

er derimod Benævnelse paa et Skjold).<br />

Raadgjerd, Kv. Nordmøre. Skrevet Raagjer, ogsaa<br />

Røier. G. N. Rādgerd.<br />

Raag, M. Nordmøre (Surendal). Maaskee for Raadug.<br />

I Dipl. 9, 228 findes en Nordmøring benævnt «Rad-

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!