Skrifter i Samling Band 3 - Aasentunet

Skrifter i Samling Band 3 - Aasentunet Skrifter i Samling Band 3 - Aasentunet

aasentunet.no
from aasentunet.no More from this publisher
25.07.2013 Views

246 Skrifter i Samling III Norvald, M. Tel. Vel egentlig Nordvald. Nottolv (Nottolf), M. Rbg. i Formen Nottov (og Notto). G. N. Nottolf (og Náttolf). Nottung, M. Mandal (Lyngdal). Ogsaa skrevet Notting. Nup (Nuup), M. Hallingdal, Aadalen (sædvanlig skrevet Nub). En Thorbjørn Hnupsson nævnes i et Brev fra 1412. (Dipl. 1, 460). Odd, M. Ryf. Hard. Voss og fl. Ofte skrevet i en forvildende Form: Aad (Hard.), Oud (Hall.), Odt (Mandal). G. N. Odd(r). Oddbjørg, Kv. Tel. (I ældre Lister: Udbiør). Oddborg, Kv. Rbg. Tildeels skrevet Odbør og Aadbaar. Odde, M. Ryfylke. (G. N. Odde). Oddgeir (Oddgjer), M. Søndfjord. Oddlaug, Kv. Mandal (?). Tvivlsomt da de skrevne Former ere utydelige: Otlaug, Aadlov, Adlou. Oddmund, M. Hardanger. (Forvexles med Ommund eller Aamund). Oddrun (?), Kv. Hertil hører vistnok Navnet «Aadru», som forefindes i den stavangerske Navneliste fra 1745. Isaafald samme Overgang som i «Guru» for Gudrun. Oddveig (?). Kv. I Pontoppidans Liste «Udve». Oddvin (?), M. «Ødven», fra Søndhordland (Matr.). Olaug (Olau), Kv. Meget brugeligt, især søndenfjelds; men falder nær sammen med Navnet Olov. Olav (Olaf), M. Er vistnok det almindeligste af vore Mandsnavne, men uheldigvis overalt skrevet «Ole», medens det dog almindeligst hedder Ola og tildeels ogsaa Olav’e (Rbg. og Tel.). G. N. Olafr (Olaver). Jf. Oleiv. Dette Navn synes tidlig at have deelt sig i to Former. I de gammelnorske Sagaer om Olaf Trygvason og Olaf den hellige (f. Ex. i Snorre’s Heimskringla) finde vi en Række af Skaldevers om disse Konger, og da disse Vers ere ældre end Sagaen selv og tillige ere stilede efter den gamle Regel, at hveranden Linie

Skrifter i Samling III skal indeholde to Stavelser, som rime sig med hinanden, saa kunne vi deri finde visse Mærker paa Navnets ældste Form. Saaledes finde vi, at naar Navnet Olaf kommer i Giveformen (Dativ), hedder det sædvanlig Oleifi (l. Oleive), og den anden Stavelse rimer sig da med «eif» (reif, dreif, kleif, threif). Og naar den første Stavelse kommer i Riim, da vil den sædvanlig rime sig med «aal» (ál) i stedet for «ol»; saaledes flere Gange med stál og mál. Deraf kunne vi slutte, at Skaldene have villet sige «Aaleiv»; og i denne Form bliver Navnet ogsaa lettere at forklare, som allerede Prof. Munch har tilstrækkelig paaviist. Det kan nemlig opfattes som «Aa’a-leiv» d. e. Forfædrenes Efterladte, af Aae (ái), dvs. Oldefader, og Leiv: Efterfølger, den som er levnet eller efterladt. Olbjørn, M. Hallingdal. Lyder deels Aalbjønn, deels Ølbjødn).G. N.Ölbjørn. Oleiv, M. Hall. Voss. (Skrevet Olef). G. N. Oleif(r). Jf. Olav (med Anmærkning). Olmod (Aalmo), M. Hard G. N. Ölmod(r). Olov, Kv. Rbg. G. N. Olöf (og Aalöf). Hertil hører maaskee ogsaa «Olo» og «Olu» fra Mandal; imidlertid falde de nær sammen med det mere almindelige Olaug. En nyere Form er Olava. [Olve og Olver, s. Ølver. [Omund (Ommund), s. Aamund. Orm, M. Ryfylke, Sætersdalen. G. N. Orm(r). Ottar, M. I Berg. Stift: Aattar; paa Søndmøre: Aatta. Bliver tildeels skrevet Otter og Otte, vel ogsaa Otto; men dette er det gammeltydske Otto eller Oto, som i norsk Form skulde hedde Aude. [Ovald (og Ovild), s. Aavald. Ragna, Kv. Søndre Berg. Hall. Østl. – Afvigende: Rogna (Voss). G. N. Ragna (med Bøiningsformen Rögnu). Ragnar, M. Østl. Optaget af de gamle Heltesagn. Ragndid, Kv. Sædvanlig brugt i en lettere Form: Rangdi, og mest almindelig: Randi. Ogsaa de gamle Breve have Ragndid, Rangdid og Randi. De historiske Skrifter (Sagaerne) have derimod en ældre Form, nemlig Ragnrid. 247

<strong>Skrifter</strong> i <strong>Samling</strong> III<br />

skal indeholde to Stavelser, som rime sig med hinanden, saa<br />

kunne vi deri finde visse Mærker paa Navnets ældste Form.<br />

Saaledes finde vi, at naar Navnet Olaf kommer i Giveformen<br />

(Dativ), hedder det sædvanlig Oleifi (l. Oleive), og den anden<br />

Stavelse rimer sig da med «eif» (reif, dreif, kleif, threif). Og<br />

naar den første Stavelse kommer i Riim, da vil den sædvanlig<br />

rime sig med «aal» (ál) i stedet for «ol»; saaledes flere Gange<br />

med stál og mál. Deraf kunne vi slutte, at Skaldene have villet<br />

sige «Aaleiv»; og i denne Form bliver Navnet ogsaa lettere at<br />

forklare, som allerede Prof. Munch har tilstrækkelig paaviist.<br />

Det kan nemlig opfattes som «Aa’a-leiv» d. e. Forfædrenes Efterladte,<br />

af Aae (ái), dvs. Oldefader, og Leiv: Efterfølger, den som<br />

er levnet eller efterladt.<br />

Olbjørn, M. Hallingdal. Lyder deels Aalbjønn, deels<br />

Ølbjødn).G. N.Ölbjørn.<br />

Oleiv, M. Hall. Voss. (Skrevet Olef). G. N. Oleif(r).<br />

Jf. Olav (med Anmærkning).<br />

Olmod (Aalmo), M. Hard G. N. Ölmod(r).<br />

Olov, Kv. Rbg. G. N. Olöf (og Aalöf). Hertil hører<br />

maaskee ogsaa «Olo» og «Olu» fra Mandal; imidlertid<br />

falde de nær sammen med det mere almindelige<br />

Olaug. En nyere Form er Olava.<br />

[Olve og Olver, s. Ølver.<br />

[Omund (Ommund), s. Aamund.<br />

Orm, M. Ryfylke, Sætersdalen. G. N. Orm(r).<br />

Ottar, M. I Berg. Stift: Aattar; paa Søndmøre: Aatta.<br />

Bliver tildeels skrevet Otter og Otte, vel ogsaa<br />

Otto; men dette er det gammeltydske Otto eller<br />

Oto, som i norsk Form skulde hedde Aude.<br />

[Ovald (og Ovild), s. Aavald.<br />

Ragna, Kv. Søndre Berg. Hall. Østl. – Afvigende:<br />

Rogna (Voss). G. N. Ragna (med Bøiningsformen<br />

Rögnu).<br />

Ragnar, M. Østl. Optaget af de gamle Heltesagn.<br />

Ragndid, Kv. Sædvanlig brugt i en lettere Form:<br />

Rangdi, og mest almindelig: Randi. Ogsaa de<br />

gamle Breve have Ragndid, Rangdid og Randi.<br />

De historiske <strong>Skrifter</strong> (Sagaerne) have derimod en<br />

ældre Form, nemlig Ragnrid.<br />

247

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!