Skrifter i Samling Band 3 - Aasentunet

Skrifter i Samling III
skal indeholde to Stavelser, som rime sig med hinanden, saa
kunne vi deri finde visse Mærker paa Navnets ældste Form.
Saaledes finde vi, at naar Navnet Olaf kommer i Giveformen
(Dativ), hedder det sædvanlig Oleifi (l. Oleive), og den anden
Stavelse rimer sig da med «eif» (reif, dreif, kleif, threif). Og
naar den første Stavelse kommer i Riim, da vil den sædvanlig
rime sig med «aal» (ál) i stedet for «ol»; saaledes flere Gange
med stál og mál. Deraf kunne vi slutte, at Skaldene have villet
sige «Aaleiv»; og i denne Form bliver Navnet ogsaa lettere at
forklare, som allerede Prof. Munch har tilstrækkelig paaviist.
Det kan nemlig opfattes som «Aa’a-leiv» d. e. Forfædrenes Efterladte,
af Aae (ái), dvs. Oldefader, og Leiv: Efterfølger, den som
er levnet eller efterladt.
Olbjørn, M. Hallingdal. Lyder deels Aalbjønn, deels
Ølbjødn).G. N.Ölbjørn.
Oleiv, M. Hall. Voss. (Skrevet Olef). G. N. Oleif(r).
Jf. Olav (med Anmærkning).
Olmod (Aalmo), M. Hard G. N. Ölmod(r).
Olov, Kv. Rbg. G. N. Olöf (og Aalöf). Hertil hører
maaskee ogsaa «Olo» og «Olu» fra Mandal; imidlertid
falde de nær sammen med det mere almindelige
Olaug. En nyere Form er Olava.
[Olve og Olver, s. Ølver.
[Omund (Ommund), s. Aamund.
Orm, M. Ryfylke, Sætersdalen. G. N. Orm(r).
Ottar, M. I Berg. Stift: Aattar; paa Søndmøre: Aatta.
Bliver tildeels skrevet Otter og Otte, vel ogsaa
Otto; men dette er det gammeltydske Otto eller
Oto, som i norsk Form skulde hedde Aude.
[Ovald (og Ovild), s. Aavald.
Ragna, Kv. Søndre Berg. Hall. Østl. – Afvigende:
Rogna (Voss). G. N. Ragna (med Bøiningsformen
Rögnu).
Ragnar, M. Østl. Optaget af de gamle Heltesagn.
Ragndid, Kv. Sædvanlig brugt i en lettere Form:
Rangdi, og mest almindelig: Randi. Ogsaa de
gamle Breve have Ragndid, Rangdid og Randi.
De historiske Skrifter (Sagaerne) have derimod en
ældre Form, nemlig Ragnrid.
247