Skrifter i Samling Band 3 - Aasentunet
Skrifter i Samling Band 3 - Aasentunet Skrifter i Samling Band 3 - Aasentunet
246 Skrifter i Samling III Norvald, M. Tel. Vel egentlig Nordvald. Nottolv (Nottolf), M. Rbg. i Formen Nottov (og Notto). G. N. Nottolf (og Náttolf). Nottung, M. Mandal (Lyngdal). Ogsaa skrevet Notting. Nup (Nuup), M. Hallingdal, Aadalen (sædvanlig skrevet Nub). En Thorbjørn Hnupsson nævnes i et Brev fra 1412. (Dipl. 1, 460). Odd, M. Ryf. Hard. Voss og fl. Ofte skrevet i en forvildende Form: Aad (Hard.), Oud (Hall.), Odt (Mandal). G. N. Odd(r). Oddbjørg, Kv. Tel. (I ældre Lister: Udbiør). Oddborg, Kv. Rbg. Tildeels skrevet Odbør og Aadbaar. Odde, M. Ryfylke. (G. N. Odde). Oddgeir (Oddgjer), M. Søndfjord. Oddlaug, Kv. Mandal (?). Tvivlsomt da de skrevne Former ere utydelige: Otlaug, Aadlov, Adlou. Oddmund, M. Hardanger. (Forvexles med Ommund eller Aamund). Oddrun (?), Kv. Hertil hører vistnok Navnet «Aadru», som forefindes i den stavangerske Navneliste fra 1745. Isaafald samme Overgang som i «Guru» for Gudrun. Oddveig (?). Kv. I Pontoppidans Liste «Udve». Oddvin (?), M. «Ødven», fra Søndhordland (Matr.). Olaug (Olau), Kv. Meget brugeligt, især søndenfjelds; men falder nær sammen med Navnet Olov. Olav (Olaf), M. Er vistnok det almindeligste af vore Mandsnavne, men uheldigvis overalt skrevet «Ole», medens det dog almindeligst hedder Ola og tildeels ogsaa Olav’e (Rbg. og Tel.). G. N. Olafr (Olaver). Jf. Oleiv. Dette Navn synes tidlig at have deelt sig i to Former. I de gammelnorske Sagaer om Olaf Trygvason og Olaf den hellige (f. Ex. i Snorre’s Heimskringla) finde vi en Række af Skaldevers om disse Konger, og da disse Vers ere ældre end Sagaen selv og tillige ere stilede efter den gamle Regel, at hveranden Linie
Skrifter i Samling III skal indeholde to Stavelser, som rime sig med hinanden, saa kunne vi deri finde visse Mærker paa Navnets ældste Form. Saaledes finde vi, at naar Navnet Olaf kommer i Giveformen (Dativ), hedder det sædvanlig Oleifi (l. Oleive), og den anden Stavelse rimer sig da med «eif» (reif, dreif, kleif, threif). Og naar den første Stavelse kommer i Riim, da vil den sædvanlig rime sig med «aal» (ál) i stedet for «ol»; saaledes flere Gange med stál og mál. Deraf kunne vi slutte, at Skaldene have villet sige «Aaleiv»; og i denne Form bliver Navnet ogsaa lettere at forklare, som allerede Prof. Munch har tilstrækkelig paaviist. Det kan nemlig opfattes som «Aa’a-leiv» d. e. Forfædrenes Efterladte, af Aae (ái), dvs. Oldefader, og Leiv: Efterfølger, den som er levnet eller efterladt. Olbjørn, M. Hallingdal. Lyder deels Aalbjønn, deels Ølbjødn).G. N.Ölbjørn. Oleiv, M. Hall. Voss. (Skrevet Olef). G. N. Oleif(r). Jf. Olav (med Anmærkning). Olmod (Aalmo), M. Hard G. N. Ölmod(r). Olov, Kv. Rbg. G. N. Olöf (og Aalöf). Hertil hører maaskee ogsaa «Olo» og «Olu» fra Mandal; imidlertid falde de nær sammen med det mere almindelige Olaug. En nyere Form er Olava. [Olve og Olver, s. Ølver. [Omund (Ommund), s. Aamund. Orm, M. Ryfylke, Sætersdalen. G. N. Orm(r). Ottar, M. I Berg. Stift: Aattar; paa Søndmøre: Aatta. Bliver tildeels skrevet Otter og Otte, vel ogsaa Otto; men dette er det gammeltydske Otto eller Oto, som i norsk Form skulde hedde Aude. [Ovald (og Ovild), s. Aavald. Ragna, Kv. Søndre Berg. Hall. Østl. – Afvigende: Rogna (Voss). G. N. Ragna (med Bøiningsformen Rögnu). Ragnar, M. Østl. Optaget af de gamle Heltesagn. Ragndid, Kv. Sædvanlig brugt i en lettere Form: Rangdi, og mest almindelig: Randi. Ogsaa de gamle Breve have Ragndid, Rangdid og Randi. De historiske Skrifter (Sagaerne) have derimod en ældre Form, nemlig Ragnrid. 247
- Page 195 and 196: Skrifter i Samling III fyre, at Fol
- Page 197 and 198: Skrifter i Samling III Heid og Hite
- Page 199 and 200: Skrifter i Samling III fyre fem eld
- Page 201 and 202: Skrifter i Samling III kjem der st
- Page 203 and 204: Skrifter i Samling III elder u (ju)
- Page 205 and 206: Skrifter i Samling III mark og alle
- Page 207 and 208: Skrifter i Samling III Ordlag, som
- Page 209 and 210: Skrifter i Samling III Flagg og Fan
- Page 211 and 212: Skrifter i Samling III Men dei fram
- Page 213 and 214: Skrifter i Samling III Namn, som er
- Page 215 and 216: Skrifter i Samling III NORSK NAVNEB
- Page 217 and 218: Skrifter i Samling III Det kunde ve
- Page 219 and 220: Skrifter i Samling III Lister fra e
- Page 221 and 222: Skrifter i Samling III [Ambjør, s.
- Page 223 and 224: Skrifter i Samling III Asleiv, M. T
- Page 225 and 226: Skrifter i Samling III 225 Aasni (A
- Page 227 and 228: Skrifter i Samling III G. N. Bödvi
- Page 229 and 230: Skrifter i Samling III høre til et
- Page 231 and 232: Skrifter i Samling III 231 Geirlaug
- Page 233 and 234: Skrifter i Samling III 233 Gudlak (
- Page 235 and 236: Skrifter i Samling III Gunne, M. Ne
- Page 237 and 238: Skrifter i Samling III Hallgjerd (H
- Page 239 and 240: Skrifter i Samling III Hermund, M.
- Page 241 and 242: Skrifter i Samling III Ingemar, M.
- Page 243 and 244: Skrifter i Samling III Kjell, M. Me
- Page 245: Skrifter i Samling III Magnhild (Ma
- Page 249 and 250: Skrifter i Samling III wger» (Rād
- Page 251 and 252: Skrifter i Samling III Signi, Kv. M
- Page 253 and 254: Skrifter i Samling III Sone, M. Ned
- Page 255 and 256: Skrifter i Samling III [Syver, s. S
- Page 257 and 258: Skrifter i Samling III Tora (eller
- Page 259 and 260: Skrifter i Samling III Talleiv og T
- Page 261 and 262: Skrifter i Samling III nogle Steder
- Page 263 and 264: Skrifter i Samling III Lister fra S
- Page 265 and 266: Skrifter i Samling III Botild, Bryn
- Page 267 and 268: Skrifter i Samling III bøger ville
- Page 269 and 270: Skrifter i Samling III som ikke ere
- Page 271 and 272: Skrifter i Samling III samme Plan s
- Page 273 and 274: Skrifter i Samling III ældre Tid h
- Page 275 and 276: Skrifter i Samling III Men i det he
- Page 277 and 278: Skrifter i Samling III andret til G
- Page 279 and 280: Skrifter i Samling III - Ar (f. Ex.
- Page 281 and 282: Skrifter i Samling III ynde eller e
- Page 283 and 284: Skrifter i Samling III Seier, eller
- Page 285 and 286: Skrifter i Samling III ved en tilf
- Page 287 and 288: Skrifter i Samling III denne Djervh
- Page 289 and 290: Skrifter i Samling III a) Navne fra
- Page 291 and 292: Skrifter i Samling III Henning, M.
- Page 293 and 294: Skrifter i Samling III Verner, M. T
- Page 295 and 296: Skrifter i Samling III faderen den
<strong>Skrifter</strong> i <strong>Samling</strong> III<br />
skal indeholde to Stavelser, som rime sig med hinanden, saa<br />
kunne vi deri finde visse Mærker paa Navnets ældste Form.<br />
Saaledes finde vi, at naar Navnet Olaf kommer i Giveformen<br />
(Dativ), hedder det sædvanlig Oleifi (l. Oleive), og den anden<br />
Stavelse rimer sig da med «eif» (reif, dreif, kleif, threif). Og<br />
naar den første Stavelse kommer i Riim, da vil den sædvanlig<br />
rime sig med «aal» (ál) i stedet for «ol»; saaledes flere Gange<br />
med stál og mál. Deraf kunne vi slutte, at Skaldene have villet<br />
sige «Aaleiv»; og i denne Form bliver Navnet ogsaa lettere at<br />
forklare, som allerede Prof. Munch har tilstrækkelig paaviist.<br />
Det kan nemlig opfattes som «Aa’a-leiv» d. e. Forfædrenes Efterladte,<br />
af Aae (ái), dvs. Oldefader, og Leiv: Efterfølger, den som<br />
er levnet eller efterladt.<br />
Olbjørn, M. Hallingdal. Lyder deels Aalbjønn, deels<br />
Ølbjødn).G. N.Ölbjørn.<br />
Oleiv, M. Hall. Voss. (Skrevet Olef). G. N. Oleif(r).<br />
Jf. Olav (med Anmærkning).<br />
Olmod (Aalmo), M. Hard G. N. Ölmod(r).<br />
Olov, Kv. Rbg. G. N. Olöf (og Aalöf). Hertil hører<br />
maaskee ogsaa «Olo» og «Olu» fra Mandal; imidlertid<br />
falde de nær sammen med det mere almindelige<br />
Olaug. En nyere Form er Olava.<br />
[Olve og Olver, s. Ølver.<br />
[Omund (Ommund), s. Aamund.<br />
Orm, M. Ryfylke, Sætersdalen. G. N. Orm(r).<br />
Ottar, M. I Berg. Stift: Aattar; paa Søndmøre: Aatta.<br />
Bliver tildeels skrevet Otter og Otte, vel ogsaa<br />
Otto; men dette er det gammeltydske Otto eller<br />
Oto, som i norsk Form skulde hedde Aude.<br />
[Ovald (og Ovild), s. Aavald.<br />
Ragna, Kv. Søndre Berg. Hall. Østl. – Afvigende:<br />
Rogna (Voss). G. N. Ragna (med Bøiningsformen<br />
Rögnu).<br />
Ragnar, M. Østl. Optaget af de gamle Heltesagn.<br />
Ragndid, Kv. Sædvanlig brugt i en lettere Form:<br />
Rangdi, og mest almindelig: Randi. Ogsaa de<br />
gamle Breve have Ragndid, Rangdid og Randi.<br />
De historiske <strong>Skrifter</strong> (Sagaerne) have derimod en<br />
ældre Form, nemlig Ragnrid.<br />
247