Skrifter i Samling Band 3 - Aasentunet

240 Skrifter i Samling III
flere gamle Navne med «holl» som Hollfast, Hollolf,
Hollrød.
Holm, M. Smaalenene. (Ogsaa G. N.).
Holmfred (?), M. Hertil maaskee «Homfred» (fra Fosen)
og «Humfred» (fra Helgeland). Det sidste kunde
dog ogsaa være et gammelt Hunfred, da der er
flere gamle Navne med «Hun» (læs: huun), som
Hungeir, Hunrød, Hunulf.
Hoskuld, M. Mandal og Tel. Nogle Steder Huskuld.
G. N. Høskuld(r). Ellers skal Navnet ogsaa have
havt en anden Form: Høskoll, som er lettere at
forstaa, omtrent som Graakoll eller Graatop.
Huge, M. Mandal (Hugje, Huje). G. N. Hugi.
Hugleik (?), Nordmøre, skrevet Hovlik (Hauleik).
[Høye, s. Helge.
Inga (Inge), Kv. Mangesteds brugeligt. Derimod
synes det gamle Mandsnavn Inge (Ingi) ikke at
være nogensteds i Brug.
Ing eller Inge synes i gammel Tid at have betegnet en Høvding,
men er ellers dunkelt og har været forklaret paa forskjellig
Maade.
Ingebera, Kv. Berg. Stift i Formen «Ingjeber». Maaskee
videre udbredt, men vanskeligt at finde, da
man i Skrift ombytter det med «Ingeborg».
Ingebjørg, Kv. Sædvanlig udtalt Ingjebjør, og tildeels
forkortet til Innbjør (Trondh.) og Imbjør eller
Embjør (Gbr.). G. N. Ingibjørg.
Ingeborg, Kv. Oftest udtalt Ingeborr. Synes ikke at
være saa gammelt som de forrige, og adskiller sig
fra dem derved, at «Inge» udtales med reent «g»
og ikke som «Ingje».
Ingebrigt, M. Maa henføres til de fremmede Navne.
Ingegjerd (-gjær), Kv. Lyder efter Skrivemaaden som
Ingegjer (Sogn, Hard.). Ingjer (Mandal og fl.) og
Inger (mest almindeligt). Det sidste betones feilagtig
som Ing’r. G. N. Ingegerd.
Ingeleiv, Kv. Berg. Stift og fl. (Ingjeleiv).