Skrifter i Samling Band 3 - Aasentunet

Skrifter i Samling Band 3 - Aasentunet Skrifter i Samling Band 3 - Aasentunet

aasentunet.no
from aasentunet.no More from this publisher
25.07.2013 Views

238 Skrifter i Samling III paa flere Steder (Ryf. Shl. Voss), men som maaskee er kommet fra Tyskland. Helga, Kv. Mangesteds. Ogsaa i Formen Helge; afvigende «Hæge» (Tel. Sætersdalen). G. N. Helga. Helge, M. Almindeligst med den gamle Udtale Helgje (Helje). Ellers bruges ogsaa en anden Form: Hølge (Hølje) og Holge (Holje) i Tel. Num. og Hallingdal; i Telemarken ogsaa: Høye, som maaskee kunde være samme Navn. (Jf. Hollgeir). Helge og Helga høre begge til Ordet «heilag» dvs. hellig (fredhellig, ukrænkelig). Hella, Kv. Tel. Buskerud og fl. Maaskee beslægtet med Hall? (Jf. Islandsk Halla). Ellers findes ogsaa Hela (Hele); men dette kunde snarere være en Form af et andet Navn. [Helle, M. s. Halle. – Hellemund, s. Hallmund. Helling, M. Mandal (Lyngdal). Heming (Hemming), M. Trondh. Nordland, ogsaa ved Bergen. Herbera (Herber), Kv. Mandal (F. L. 1801). Herbjørg (Herbjør), Kv. Hard. Nordhordland. Herbjørn, M. Tel. og Nummedal. Herborg, Kv. Mest ved Bergen. Herbrand, M. Ryfylke, Voss, Hallingdal og fl. Herdag, M. Salten. (Mest i de ældre Lister). Hergils, M. Rbg. og Tel. Fra en Mellemform Hergjuls overgaaet til Herjus (Hergjus). G. N. Hergils. Herkjell (?), M. Hertil hører formodentlig Formen «Harkjel» fra Romsdalen. Herlaug, M. Hardanger og Voss. Nogle Steder: Hellaug. Herleik, M. Rbg. Ryf. og fl. Lyder tildeels som Helleik og Hellik. Herleiv, M. Søndfjord (Herlef). Andre Steder skrives Herløf og Herlof, som gjør Navnet utydeligt. Hermod (Hermo), M. Tel. Hallingdal.

Skrifter i Samling III Hermund, M. Sogn, Voss og fl. (Skal paa nogle Steder være ombyttet med Hermann). Hilda (Hilde), Kv. Tildeels skrevet Hille; vel ogsaa «Hele» (s. Hella). G. N. Hild (Hildr), senere ogsaa Hilda. Ellers brugt i mange Navne som Slutningsled, men lyder da sædvanlig som «ilda» eller «ild», f. Ex. Borgild, Brynild, Gunnild, Ragnild. Hildebjørg (-bjør), Kv. Voss. – Fra Tel. findes anført «Helbjør», som dog maaskee skal være Hallbjørg. Hildeborg, Kv. Tel. Ryf. Sogn og fl. Ofte skrevet Hilleborg og Hillebor. Ellers findes ogsaa Helleborg (fra Nordland) og Helebør (fra Valders). Hildebrand (Hillbrand), M. Guldalen. Hildegunna, Kv. Hardanger. (G. N. Hildegunn). Hildor, M. Nordland (Vesteraalen). Vel egentlig Hildthor, dog ikke forefundet blandt de gamle Navne. Hjarrand (eller Hjerrand), M. Rbg. Tel. og fl., sædvanlig udtalt Jarand. Endvidere i Ryfylke og Søndhordland med Udtalen Kjerrand eller Kjærand (ligesom i Ordene Kjell for Hjell, Kjupa for Hjupa og fl.). Denne Form findes feilagtig skreven med «tj» (Tjerand, Tjæran). G. N. Hjarrande, af dunkel Opkomst, maaskee beslægtet med Ordet «Hjør» (dvs. Sværd). Hjørulv, M. Skrevet «Jøruld» i Optegnelser fra Follo (Aas) 1743. Hjørvald(?), M. Maa have været i Brug ved Stavanger i Formen Kjørvald, da en ældre Liste derfra har «Tiervald». Hogne (Hoggne), M. Søndhordland og fl. Tildeels skrevet Hugne (og maaskee Haagen). G. N. Högne. [Holge (Holgje), s. Helge. Hollgeir, M. Ryf. Voss og fl. i Formen Holgjer og Holgjeir; ellers skrevet «Holger» (og tildeels udtalt Holg’r). Maaskee for Holmgeir, men kan dog ogsaa være et Navn for sig selv, da der findes 239

<strong>Skrifter</strong> i <strong>Samling</strong> III<br />

Hermund, M. Sogn, Voss og fl. (Skal paa nogle<br />

Steder være ombyttet med Hermann).<br />

Hilda (Hilde), Kv. Tildeels skrevet Hille; vel ogsaa<br />

«Hele» (s. Hella). G. N. Hild (Hildr), senere ogsaa<br />

Hilda. Ellers brugt i mange Navne som Slutningsled,<br />

men lyder da sædvanlig som «ilda» eller «ild»,<br />

f. Ex. Borgild, Brynild, Gunnild, Ragnild.<br />

Hildebjørg (-bjør), Kv. Voss. – Fra Tel. findes anført<br />

«Helbjør», som dog maaskee skal være Hallbjørg.<br />

Hildeborg, Kv. Tel. Ryf. Sogn og fl. Ofte skrevet<br />

Hilleborg og Hillebor. Ellers findes ogsaa Helleborg<br />

(fra Nordland) og Helebør (fra Valders).<br />

Hildebrand (Hillbrand), M. Guldalen.<br />

Hildegunna, Kv. Hardanger. (G. N. Hildegunn).<br />

Hildor, M. Nordland (Vesteraalen). Vel egentlig Hildthor,<br />

dog ikke forefundet blandt de gamle Navne.<br />

Hjarrand (eller Hjerrand), M. Rbg. Tel. og fl., sædvanlig<br />

udtalt Jarand. Endvidere i Ryfylke og Søndhordland<br />

med Udtalen Kjerrand eller Kjærand (ligesom<br />

i Ordene Kjell for Hjell, Kjupa for Hjupa og<br />

fl.). Denne Form findes feilagtig skreven med «tj»<br />

(Tjerand, Tjæran). G. N. Hjarrande, af dunkel<br />

Opkomst, maaskee beslægtet med Ordet «Hjør»<br />

(dvs. Sværd).<br />

Hjørulv, M. Skrevet «Jøruld» i Optegnelser fra Follo<br />

(Aas) 1743.<br />

Hjørvald(?), M. Maa have været i Brug ved Stavanger<br />

i Formen Kjørvald, da en ældre Liste derfra<br />

har «Tiervald».<br />

Hogne (Hoggne), M. Søndhordland og fl. Tildeels<br />

skrevet Hugne (og maaskee Haagen). G. N. Högne.<br />

[Holge (Holgje), s. Helge.<br />

Hollgeir, M. Ryf. Voss og fl. i Formen Holgjer og<br />

Holgjeir; ellers skrevet «Holger» (og tildeels udtalt<br />

Holg’r). Maaskee for Holmgeir, men kan dog<br />

ogsaa være et Navn for sig selv, da der findes<br />

239

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!