Skrifter i Samling Band 3 - Aasentunet

Skrifter i Samling III
233
Gudlak (Gullak), M. Berg. Stift. Kan maaskee være
en Form af Gudleik. Jf. Leik.
Gudlaug (Gullaug), Kv. Trondh. Stift, Gbr. og fl.
Gudlaug (Gullaug), M. Rbg. og fl. Naar man paa
nogle Steder skriver Gullof (Guluf, Gulov), er det
uvist, om dette skal være Gudlaug eller Gudleiv.
Gudleik (Gulleik). M. Mangesteds. Oftere skrevet
Gullek og Gullik. (Jf. Gudlak).
Gudleiv (Gulleiv). M. Søndhordland (Matr.). Maaskee
ogsaa overgaaet til «Gullov», s. Gudlaug.
Gudmund, M. Mangesteds. Tildeels ombyttet med
Gullmund (som dog ogsaa kan være et gammelt
Navn).
Gudni, Kv. Paa Søndmøre udtalt Guni; fra Mandal
og Tel. findes Gune og Gone. G. N. Gudny.
Gudolv (eller Gudulf), M. Anført fra Namdalen og
Nordland. Ellers forkortet til Guel (eller Guul),
Valders, Nummedal og flere. Ogsaa «Gulf», fra
Sogn. G. N. Gudolf.
Gudrid, Kv. Mangesteds brugt, men sædvanlig udtalt
Guri; i Sætersdalen Guiri eller Guyri (feilagtig
skrevet Gyri). Nogle Steder forfusket til «Gurina».
Gudrun, Kv. Afstumpet i Formen: Guru (Trondh.).
Guro (mest almindelig); Guyro (Sætersdalen, feilagtig
skrevet Gyro), Guraa (Berg. Stift), Goro og
Goraa (Østl.).
Gudtorm, M. Sædvanlig skrevet Guttorm. I de gamle
Breve oftest Gud orm (Gudthorm). Noget ligt er
det danske Gorm og det gammel-engelske Gu rum.
Noget dunkelt; jf. Ytorm.
Gudveig, Kv. Tel. Hard. Voss. Noget usikkert, da
det ei alene skrives Gudvei, men ogsaa Gudvi,
Gudve og Gudvæ. Om Formen «Gyve» (fra Sætersdalen)
er det samme, er uvist.
Gudvin, M. Voss. Maaskee et nyere Navn. Ellers
findes ogsaa «Goen» (for Godvin?), fra Gbr. 1801.
Gudvor, Kv. Sætersd. (Guddvor), Ryf. (Guvor). Jf.