Skrifter i Samling Band 3 - Aasentunet

232 Skrifter i Samling III
Juul). G. N. Gyrd (Gyrdr), senere ogsaa Gjurd.
(Betydning: omgjordet, eller omgjordende).
[Gjøda, s. Gyda.
Gløder, M. Jarlsberg og fl. i forkortet Form Gløer.
G. N. Gløder (Glødir).
Gode (?), M. «Goe» fra Nummedal. (Matrik.). Tvivlsomt.
Ellers findes ogsaa nogle Navne, som begynde
med «God» som Godfred, Godleiv, Godskalk;
men de synes at være dannede efter fremmede
Navne.
[Gola, og Golla, s. Gulla.
Gredgard (?), M. Tel. og fl. i Formen Gregar og
Greggar. Ogsaa i gamle Breve findes Gredgard;
men dette er maaskee en tillempet Form for det
gamle Griotgard, og desuden falder det nær sammen
med det fremmede Gregorius (hvorom senere).
Greip, M. Hard. og Shl. Findes ogsaa skrevet «Grip».
G. N. Greip.
Grim (Griim), M. Ved Trondhjem, ogsaa Østl. Jf.
Arngrim, Asgrim, Audgrim, Hallgrim og fl.
Grimar, M. Telemarken. (Matr.). Ogsaa G. N.
Gro, Kv. Mangesteds i de sydlige Egne. G. N. Gro
og Groa. Kan maaskee betyde: voxende, eller
trivelig.
Munch, som netop opstiller denne Betydning, anseer det ogsaa
muligt, at Navnet kan være indkommet fra Skotland. Nordenfjelds
finder man Navnet stødende, da «Gro» der betyder Padde.
Grunde, M. Rbg. Ogsaa G. N.
Gudbjørg, Kv. Østl. I Dagligtale Gubbjør. Ellers
findes ogsaa en anden Form «Gudber», som maaskee
er et gammelt Gudbera. Jf. Gunnbjørg.
Ved disse Navne kan anmærkes, at Forledet «Gud» vel oftest
er det samme som Gunn. G. N. Gudr omvexler med Gunnr (dvs.
Strid, eller Stridsgudinde, Valkyrje). Gammel-Engelsk har Formen
gu ; (guth); Tydsken har gund.
Gudbrand, M. Østl. ofte udtalt Gubbrand. Paa andre
Steder ombyttes det med Gullbrand.
Gudfast, M. Namdalen (F. L. 1801).