Skrifter i Samling Band 3 - Aasentunet

Skrifter i Samling III
hjems Stift siger: oss, istedetfor «vi», men at man
siger «me» istedetfor «e» (dvs. jeg), har jeg dog ikke
hørt; hvis dette bruges, da maa det være sjelden.
Det retteste og bedste for Læseren var uden Tvivl,
at man overalt i denne Sang forandrede dette «me»
til «e» (eller eg).
Et Par forvildende Feil ere overgaaede fra de forrige
Udgaver i den nærværende; nemlig Side 27:
Fjell bli bært taa Lauvesprett, – som skulde hedde:
Fjell’ bli bært, aa Lauve sprett’ (Fjeldet bliver bart,
og Løvet springer ud), og Side 76: Peer i Live te
deg fri, – som skulde hedde: Peer i Li (Lid) ve (vil)
te deg fri’. Af mindre betydelige Feil mærkes: «og
nei», for: aa nei (S. 32). «aa vi du ha», for: haat
vil du ha (S. 109). «Kjyklingen» (S. 117) skal formeentlig
være: Kjetlingen (elder Kjeslingen) dvs. Katteungen.
«Ovær», og «Røyre», Side 65, skal være:
Uver (Uvedr) og Røra. I Endestavelserne er j undertiden
kommet paa urette Sted; saaledes: drikkje,
likje, lykkjeleg (for drikke, like, lykkeleg). Ved Ordenes
Forklaringer maa desuden et Par Anmærkninger
tilføies. Udtrykket «kvave Midnat» (S. 7) kunde
vel forklares: den skumle eller mørke Midnat; men
Gudbrandsdølerne paastaae, at dette «kvav» ikke bruges,
og at det maa være en Feilskrivning for «kvar»
dvs. stille, lydløs. – Ordet: «Vigga» (S. 18) er her
forandret til Vegga, og forklares: Fjeldvæggene. Imidlertid
gives der virkelig et Ord i Gudbrandsdalen, som
hedder Vigge (bestemt Form: Vigga) og betyder: den
nøgne Fjeldmark, som ligger ovenfor Skovgrændsen.
Den dunkle Sætning, hvori dette Ord staaer, kunde
altsaa forklares: «det kolde Høifjeld derovenfor, som
havde en stedsevarende Vaar (uden Sommer), nødte
den opstigende Skov til at standse».
Med Hensyn til de Indvendinger, som efter det
Foranførte kunde gjøres imod de her omhandlede
Forandringer, maa det dog endnu bemærkes, at de
23