Skrifter i Samling Band 3 - Aasentunet

Skrifter i Samling III
225
Aasni (Aasne), Kv. Mandal, Rbg. (G. N. Asny).
Aasta (Aaste), Kv. Hard. Tel. Østlandet.
Aaste, M. Tel. (Bø). Disse Navne henføres til det
gamle Ord Aast (āst), dvs. Yndest, Kjærlighed.
[Aastein, s. Audstein.
Aasulv (Aasulf), M. Rbg. Tildeels skrevet Osov
(Aasov), Aasul (Aasuld) og Aasel.
Aasvald, M. Tel. Soløer. Oftere Osvald. Andre
Navne have «As» for Aas; s. Asbera og følgende.
[Aattar, s. Ottar.
Aavald, M. Rbg. I Sætersdalen hedder det Aavaald
men skrives «Ovild».
[Bardo, og Baro, s. Bergtor.
Baste, M. Nordhordland. Tvivlsomt da det kunde
være en Forkortning af det fremmede Bastian (Sebastian).
[Bauge, s. Boge.
Baugheid (Baugeid), Kv. Nordmøre. Findes skrevet
Bogei, eller Boggei. (F. L. 1801).
Baard, M. Mangesteds. Ansees som Forkortning af
et gammelt Baar-rød. Udtales sædvanlig «Baar» og
paa nogle Steder næsten som «Baal».
[Bellest, s. Billest.
Berg, M. Rbg. Ryf. (G. N. Bergr).
Berge, M. Vestenfjelds sædvanlig udtalt Bergje (Berje).
Paa Østl. bruges oftere Berger. Maaskee kun en
anden Form af Byrge (Birger).
Bergsvein, M. Mest i Trondhj. Stift. Sædvanlig udtalt
Bersvein (Bersven).
Bergtor, M. Ogsaa skrevet Bertor og Berto. (Mandal,
Nedenæs). Egentlig Bergthor, men synes tidlig at
have faaet Formen Bergdor og findes i de gamle
Breve sædvanlig skrevet Berdor, paa enkelt Sted
ogsaa Børdor og Bardor. Hertil hører maaskee:
Bardo (Nordland), Baro (ved Trondhjem), Berau og
Børro (Nordmøre), Bølo (Gbr.), Børaa eller Byrraa
(Søndmøre). Om Formen «Børre» s. Byrge.