Skrifter i Samling Band 3 - Aasentunet

Skrifter i Samling Band 3 - Aasentunet Skrifter i Samling Band 3 - Aasentunet

aasentunet.no
from aasentunet.no More from this publisher
25.07.2013 Views

224 Skrifter i Samling III Audun, M. Meget udbredt i de sydlige Egne og tillige i Trondhjems Stift. Paa Østl. mest skrevet «Auden», nordenfjelds ogsaa «Audden», i det Mandalske «Auen». Afvigende herfra er: 1) Odin, i Indherred, 2) Augun (Augon, Augen) i Tel. Rbg. og Ryfylke. Det sidste kunde synes at være et andet Navn, og det lyder endog etsteds som «Audgunn» (Indre Sogn); men det lader sig vanskelig bestemme, da Formen «gunn» forøvrigt kun danner Kvindenavne. Ansees som en anden Form af Audvin, ligt engelsk Edvin. [Auver, M. en dunkel Navneform, hvorom s. Ølver. Avle, M. Østerdalen. G. N. Afle (i Sverres Saga). Aake, M. Ryf. og fl. Skrives sædvanlig Aage. Aale, M. Nordland (Senjen) efter Matrikulen. Aamund, M. Skrives tildeels «Amund», endskjønt det lyder som Aamund (i Bergens Stift ogsaa Aamunde). Paa nogle Steder lyder det som Omund og Ommund. G. N. Amunde (āmundi). Jf. Agmund. Aane, M. Rbg. Tel. og fl. Hertil hører vel ogsaa «Aagne» (i Sogn) og maaskee «Aadne», som nogle ansee som en Form af Arne. Aanet, M. Nordland. Synes at høre sammen med det gamle Øndott eller Andott (Dipl. I, 271. 571), hvis det ikke er en fremmed Form. Aanund, M. Mest brugt i de sydligste Egne; deels skrevet Aanund, Aanon, Aanen, og deels Anund, Anun, Anon. Formen Aanund er egentlig Onund (med aabent o); G. N. Önund, med Omlyd for Anund eller Anvind, som ellers er dunkelt. Aarlaug, Kv. Voss, Søndfjord. Ofte skrevet Orlog og Orlov. Aarrid (Aari), Kv. Sogn (Lærdal). Lidt tvivlsomt. Aarstein, M. Søndhordland (Matr.). Aasa (Aase), Kv. Meget udbredt i de sydlige Egne. Aashild (Aasilda), Kv. Rbg. Tel. Nogle Steder Aasille.

Skrifter i Samling III 225 Aasni (Aasne), Kv. Mandal, Rbg. (G. N. Asny). Aasta (Aaste), Kv. Hard. Tel. Østlandet. Aaste, M. Tel. (Bø). Disse Navne henføres til det gamle Ord Aast (āst), dvs. Yndest, Kjærlighed. [Aastein, s. Audstein. Aasulv (Aasulf), M. Rbg. Tildeels skrevet Osov (Aasov), Aasul (Aasuld) og Aasel. Aasvald, M. Tel. Soløer. Oftere Osvald. Andre Navne have «As» for Aas; s. Asbera og følgende. [Aattar, s. Ottar. Aavald, M. Rbg. I Sætersdalen hedder det Aavaald men skrives «Ovild». [Bardo, og Baro, s. Bergtor. Baste, M. Nordhordland. Tvivlsomt da det kunde være en Forkortning af det fremmede Bastian (Sebastian). [Bauge, s. Boge. Baugheid (Baugeid), Kv. Nordmøre. Findes skrevet Bogei, eller Boggei. (F. L. 1801). Baard, M. Mangesteds. Ansees som Forkortning af et gammelt Baar-rød. Udtales sædvanlig «Baar» og paa nogle Steder næsten som «Baal». [Bellest, s. Billest. Berg, M. Rbg. Ryf. (G. N. Bergr). Berge, M. Vestenfjelds sædvanlig udtalt Bergje (Berje). Paa Østl. bruges oftere Berger. Maaskee kun en anden Form af Byrge (Birger). Bergsvein, M. Mest i Trondhj. Stift. Sædvanlig udtalt Bersvein (Bersven). Bergtor, M. Ogsaa skrevet Bertor og Berto. (Mandal, Nedenæs). Egentlig Bergthor, men synes tidlig at have faaet Formen Bergdor og findes i de gamle Breve sædvanlig skrevet Berdor, paa enkelt Sted ogsaa Børdor og Bardor. Hertil hører maaskee: Bardo (Nordland), Baro (ved Trondhjem), Berau og Børro (Nordmøre), Bølo (Gbr.), Børaa eller Byrraa (Søndmøre). Om Formen «Børre» s. Byrge.

224 <strong>Skrifter</strong> i <strong>Samling</strong> III<br />

Audun, M. Meget udbredt i de sydlige Egne og tillige<br />

i Trondhjems Stift. Paa Østl. mest skrevet<br />

«Auden», nordenfjelds ogsaa «Audden», i det Mandalske<br />

«Auen». Afvigende herfra er: 1) Odin, i<br />

Indherred, 2) Augun (Augon, Augen) i Tel. Rbg.<br />

og Ryfylke. Det sidste kunde synes at være et<br />

andet Navn, og det lyder endog etsteds som «Audgunn»<br />

(Indre Sogn); men det lader sig vanskelig<br />

bestemme, da Formen «gunn» forøvrigt kun danner<br />

Kvindenavne. Ansees som en anden Form af<br />

Audvin, ligt engelsk Edvin.<br />

[Auver, M. en dunkel Navneform, hvorom s. Ølver.<br />

Avle, M. Østerdalen. G. N. Afle (i Sverres Saga).<br />

Aake, M. Ryf. og fl. Skrives sædvanlig Aage.<br />

Aale, M. Nordland (Senjen) efter Matrikulen.<br />

Aamund, M. Skrives tildeels «Amund», endskjønt det<br />

lyder som Aamund (i Bergens Stift ogsaa Aamunde).<br />

Paa nogle Steder lyder det som Omund<br />

og Ommund. G. N. Amunde (āmundi). Jf. Agmund.<br />

Aane, M. Rbg. Tel. og fl. Hertil hører vel ogsaa<br />

«Aagne» (i Sogn) og maaskee «Aadne», som nogle<br />

ansee som en Form af Arne.<br />

Aanet, M. Nordland. Synes at høre sammen med<br />

det gamle Øndott eller Andott (Dipl. I, 271. 571),<br />

hvis det ikke er en fremmed Form.<br />

Aanund, M. Mest brugt i de sydligste Egne; deels<br />

skrevet Aanund, Aanon, Aanen, og deels Anund,<br />

Anun, Anon. Formen Aanund er egentlig Onund<br />

(med aabent o); G. N. Önund, med Omlyd for<br />

Anund eller Anvind, som ellers er dunkelt.<br />

Aarlaug, Kv. Voss, Søndfjord. Ofte skrevet Orlog<br />

og Orlov.<br />

Aarrid (Aari), Kv. Sogn (Lærdal). Lidt tvivlsomt.<br />

Aarstein, M. Søndhordland (Matr.).<br />

Aasa (Aase), Kv. Meget udbredt i de sydlige Egne.<br />

Aashild (Aasilda), Kv. Rbg. Tel. Nogle Steder Aasille.

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!