Skrifter i Samling Band 3 - Aasentunet

Skrifter i Samling III
forhen brugelige: bæra, hæve, Glæde, Aan, Traak,
saak o. s. v. De gudbrandsdalske Udtaleformer: æil,
æin, øil, øin, – ere her bragte tilbage til den almingelige
Form; saaledes: rann, annor, alle, Konn, Koll,
Mold. Overgangsformen aa for a og o i Tostavelsesordene
er ogsaa for en Deel forkastet; saaledes: sova
for saavaa, svara for svaaraa. Dette er imidlertid en
meget bestemt fremtrædende Egenhed ved det
Gudbrandsdalske,
saavelsom ved de indre trondhjemske
Sprogarter. I Hallagers Udgave af Viserne findes
denne Overgang temmelig rigtig angivet, ihvorvel
Rimet har givet Anledning til enkelte Afvigelser,
saasom i et Vers (her Side 9), hvor vaake, Maake
og raake findes sammenstillede; de to første skulde
nemlig hedde: vaakaa (for vaka) og Maakaa (for Maka)
eller Makje); det sidste er derimod rigtigt, da Endelsen
ikke bliver aa, naar et ægte, oprindeligt aa gaaer
foran, altsaa: raake dvs. at træffe, men: raakaa (for
raka) dvs. rage.
Af Forandringer i Brugen af Konsonanterne mærkes:
1) tj for kj, som i tjukk, Tjønn. 2) lj for j,
som Ljom, ljost, Ljaa. 3) Det bortfaldne d er indført,
f. Ex. rade, meda, vide, Greide, Vedr, vaagad.
4) Det gamle rd er indført, f. Ex. Ord, Gard, færdog.
(Udtalen har deels blot r, deels et tykt l). 5) hv er
tildeels indført for kv, som: hvar hvad, hvass. Imod
de førstnævnte Forandringer kan der ikke være saa
meget at sige, forsaavidt man endelig skal gaae ind
paa saadanne Afvigelser fra Dialekternes virkelige
Former; de førstnævnte Forandringer have endnu
Medhold i en Deel af Dialekterne; Formen rd er
rigtignok saa godt som forsvunden i alle Sprogarter,
men man har dog megen Grund til at optage den.
Derimod troer jeg ikke, at der er tilstrækkelig Grund
til at optage hv, som overalt er gaaet over til kv;
vel kunde dette ansees som en Udtaleform, saa at
man ikke behøvede at skrive: Kval, kvit, kvelva,
21