Skrifter i Samling Band 3 - Aasentunet

Skrifter i Samling III
Heid og Hite (i’), lede til leida og leita, Nød til
Naud, Naut og Not (o’), løst til laust og løyst, blødt
til blødt, bløytt og blautt, løbe til løypa og laupa
o. s. v.
Daa no detta Maalet i lange Tider hever voret
Bokmaal her i Landet, so hava ymse Deilder av
Landsens Folk teket det til Rettesnor fyre sin Tale
og lagat sitt Umgangsmaal nokorleides etter det.
Detta hever no mest havt sitt Gjenge hjaa Embættesfolk
og hjaa ymse Ætter elder Smaalag, som stodo
nokot utanfyre Aalmugen; og daa det no er Byarne,
som er jamnaste Heimstad fyre detta Maalskapet, so
kunna me snaraste kalla det eit Bymaal. Daa no
detta Bymaalet held seg nokot nær til Bokmaalet, so
hever det dermed fenget den Fyremunen, at det er
nokot likt i alle Landsbolkar, um det endaa hever
berre eit litet Folketal imot den store Aalmugen i
Landet. Og daa det no alltid var haldet fyre aa vera
det rettaste Maalskapet og var langt meir vyrdt en
Aalmugemaalet, so hever ogso ymse Aalmugefolk
lempat seg etter det og vant seg til aa bruka det i
ymse Tilhøve, so som naar dei skulde halda ein Tale
til ei Folkesamning elder giva ei Aaminning paa ein
rett høgtidleg Maate.
No vita me, at med alt det, som kann skilja, so
hever daa det norske Landsmaalet ei stor Sameiga
med Dansk, lika som det og paa ei onnor Sida hever
ei stor Sameiga med Svensk. Det er lett aa sjaa, at
desse try Maali ero skylde og endaa nærskylde til
kvarandre. Der er ikkje slik Skilnad imillom deim
som millom Svensk og Finsk i Finnland, elder Fransk
og Flamsk i Flamland (Belgia), der det er tvau uskylde
og reint ulike Maal, som møtast. Det er ei stor Mengd
av Ord, som er heilt upp dei same i Norsk og Dansk,
og endaa Ordskapet og Bøygningslaget er nokot likt
paa baade Sidor. Men so er det lika eins ei Mengd
av Ord, som ero dei same i Norsk og Svensk, og i
197