Skrifter i Samling Band 3 - Aasentunet

194 Skrifter i Samling III
blive vanhelliget, osv. Det vil være rettere at oplyse
Folk om Landssprogets virkelige Tilstand end at
indbilde dem, at der kun findes nogle forvanskede
Bygdemaal med visse svage og hensygnende Levninger
af et forældet Maal, som ikke længere passer
til Tiden. Det vil være klogere at opmuntre Folk
til at bevare sit Maal end at afskrække dem derfra
med den grundløse Paastand, at det altsammen er
noget unyttigt Kram, som om kort Tid vil være aldeles
udryddet og forsvundet for den stigende Dannelse.
Dersom man troer, at det vil falde Almuen
saa let at opgive sit eget og sætte et andet i Stedet,
da kan man ogsaa troe, at det vil være muligt for
Almuen at gaae i en modsat Retning, at forskyde
det fremmede og vende tilbage til det gamle. Det
kommer alt an paa en Veiledning og en Tilvænnelse;
og det pleier ogsaa at ansees som noget eenfoldigt
at forestille sig, at der aldrig kan blive nogen anden
Skik end den, som bruges nu i Dag og her i Huset.
Om Fremtiden vide vi alle lige lidet; men saa meget
kunne vi dog vide, at de Folk, som nu ere oppe,
maa engang lægge sig til Hvile, og at der altid vil
opvoxe en ny Ungdom, som ogsaa skal lære et
Sprog, hvad enten det saa bliver det ene eller det
andet. Og hvad vi for vor Deel have at gjøre, er
at undersøge Sagens rette Sammenhæng og give
Folket en sandfærdig Oplysning derom, for at den
opvoxende Slægt maa have Adgang til at begynde
sin Betragtning med en bedre Kundskab end den,
som vi selv maatte begynde med.
ATTERFØRSLA.
INNLEIDING.
Det hever no i seinare Tider voret skrivet so myket
um det norske Landsmaalet, at ein vel kunde ottast