Skrifter i Samling Band 3 - Aasentunet

192 Skrifter i Samling III
lem danske og norske Ordformer vil denne Optagelse
heller ikke kunne drives synderlig vidt. Den danske
Sprogform er nu engang bleven befæstet med temmelig
trange og knappe Grændser, saa at enhver Overskridelse
let vil blive bemærket og gjøre et uheldigt
Indtryk. De optagne Ord ville saaledes ofte synes
stødende og give Sproget Udseende af en Forvanskning;
og deraf kommer det vel ogsaa, at det nu,
efter mange Forsøg paa en saadan Optagelse, dog
kun er meget faa norske Ord, som have fæstet sig
og blevet staaende i den sædvanlige Skrift.
For at komme til en rigtig Opfatning maa man
her see bort fra den tilvante Skrivebrug og derimod
see nærmere paa Folkets Talebrug. Og dersom man
da finder en nyere Talebrug ved Siden af den gamle,
da gjælder det om at bedømme, om det er den nye
eller den gamle, som har den bedste Ret. Dette kan
ikke blive rigtigt afgjort efter Smag og Behag; thi
om ogsaa en Deel af Folket vil synes, at den gamle
Talebrug er stødende, vil derimod en anden og større
Deel finde den nye Brug at være stødende. Heller
ikke kan det blive rigtigt afgjort efter Bekvemhed
og Fordeel; thi hvad der falder bekvemt for den ene
Deel, vil netop falde ubekvemt for den anden. Man
behøver altsaa en fastere Grund at staae paa, og
denne finder man, naar man vil sammenligne Folkets
Talebrug med Gammel Norsk. Først derved finder
man den rette naturlige Sammenhæng med Svensk
og Dansk, og derved finder man ogsaa Oplysning
om, hvad det er for Dialekter, som ere de bedste.
Men herved kommer man netop ind paa en selvstændig
Sprogform, som ikke er bleven Folket paatvungen
udenfra, men som netop tilhører Folket fra
gamle Tider. Dette Sprog kunde gjerne være skriftlig
dyrket og have et stort Forraad af Bøger; men
det kan ogsaa indtil videre betragtes som et Almuesprog
uden Bøger; og i hvert Fald er det alligevel