Skrifter i Samling Band 3 - Aasentunet

Skrifter i Samling III
Men dette vilde ikke ret passe sammen med hvad
vi ellers have hørt om Betydningen af en «Nationalitet»
og om Medfølelse for alle de Folkeslag, som
stride mod Tyranniet og forsvare sin Ret til at hævde
sin egen Arveskik. Det vilde ikke passe for et Land,
hvor man gjerne vil bryste sig af sine Forfædres
Minde, og hvor man engang har dyrket et Sprog,
som har vundet megen Opmærksomhed hos
Videnskabsmændene
baade i Nabolandene og flere Lande.
Det vilde ikke passe til en Tid, da Sprogkundskaben
har naaet en større Høide end nogensinde før, da
flere Folkeslag i Øst og Vest arbeide paa at dyrke
et Maal, som før har været forsømt, og da Guds Ord
bliver talt og skrevet i mangfoldige Sprog, som forhen
vare ubekjendte udenfor deres eget Hjem.
Man vil spørge, om der nu kan være noget at
gjøre ved denne Ting. Der vilde være meget gjort,
hvis Folk vilde betragte denne Sag med samme
Eftertanke som adskillige andre Sager. At skrive
Dansk er egentlig ikke nogen Skam for os, da det
ikke er vi, som have begyndt med det; men saa
burde vi da ogsaa tilstaae, at det var dansk og ikke
norsk. Naar vi kun ville sammenligne vore ægte
Dialekter med Gammel Norsk og med de nyere beslægtede
Maal, saa kunne vi dog see, at det rette
norske Maal ikke er det samme som Dansk, ikke
heller den Dialekt, som ligner Dansken mest, og ikke
heller en vilkaarlig Blanding af danske og norske
Former. At optage adskillige norske Ord i Dansken
kan vistnok være til Nytte i Skrifter for Almuen, da
det dog altid er en Lettelse for Almuesfolk at faae
see noget mere af det Maal, som de kjendes ved og
selv kunne bruge; men derved er dog at mærke, at
dette ikke er nogen Opreisning for det norske Maal,
og at Bogmaalet ikke derved faar nogen Ret til at
kaldes norsk, saa længe som Form og Grundlag i
det hele er dansk. Og paa Grund af Uligheden imel-
191