Skrifter i Samling Band 3 - Aasentunet

190 Skrifter i Samling III
virksomt Middel til netop at fortrænge det egentlige
norske Tungemaal og føre det i Foragt hos selve
Almuen.
Og der var ogsaa andre Omstændigheder, som
kunde virke med til det samme. En større Kundskab
udbredte sig iblandt Almuen, og der blev læst og
skrevet mere end forhen; hvad man havde læst, vilde
man gjerne fortælle, og derved kom man ofte til at
bruge de samme Ord, som stode i Bogen. En
Mængde Almuesmænd kom efterhaanden ind i adskillige
Ombud og Bestillinger, som førte dem nærmere
sammen med Folk af en anden Stand. De
bleve drevne til at danne sin Tale efter den store
Mode, ei alene af Trang til at blive forstaaede og
af Lyst til at tækkes og behage, men ogsaa af Frygt
for, at de ellers maatte ansees som udannede Folk.
De opvoxende Byer drog en Mængde af unge Almuesfolk
til sig, og disse bleve da ogsaa nødte til
at danne sin Tale efter Moden. Overalt blev der
gjort store Krav paa «Dannelse», og til Dannelsen
regnede man især den Kunst «at tale ordentlig»,
som det hedte, det vil sige efter den opstillede Mønsterform,
altsaa dansk med visse norske Egenheder,
især i Udtalen. De Dialekter, som lignede Dansken
mest, vare anseede som de bedste; de øvrige ansaae
man for at være saa raa og plumpe, at de aldrig
kunde bruges af dannede Folk. Men af alt dette
blev det da en nødvendig Følge, at der altid blev
en større Mængde Almuesfolk, som nu kom til at
tale et Slags Dansk og derimod glemme en god
Deel af det norske. Og paa saadan Maade kunde
man snart komme til at gjøre den besynderlige Opdagelse,
at Dansken aldrig før havde fundet saa stor
Udbredelse i Norge, som netop efter at Norge var
skilt fra Danmark, og at det rette norske Maal var
aldrig før kommet i saa stor Fortrængsel, som netop
nu da man altid talede om «det norske Sprog».