Skrifter i Samling Band 3 - Aasentunet

Skrifter i Samling III
I nærværende Udgave ere nogle nye Viser indførte,
som ikke fandtes i den forrige; det er imidlertid kun
to eller tre af disse, som er af nogen større Betydenhed;
de øvrige ere korte Stykker, som tildeels synes
kun at være optagne for Melodiens Skyld. Derimod
ere nogle af de ældre udeladte, saasom: «No kom
æg ta Fjelle»; «Æg kann so mang ein vakker Saang»
og «Valborg aa Signe». At den sidste er udelukket,
synes mig er ilde, da denne er en af de meget yndede
Viser. Ogsaa forekommer det mig, at nogen af Wergelands
Dølesange, især den vakkre «Valdresen paa Heimvegje»,
burde være optaget her. Derimod troer jeg,
at et Par af Storms Viser (No. 7 og 8) skulde være
udeladte paa Grund af deres noget tvetydige Indhold.
Ogsaa paa Indholdet af «Han Mass aa han Lasse»
kunde der være meget at udsætte, men denne Vise
er ellers meget interessant fra Formens Side.
Hvad der ellers mest kommer i Betragtning ved
nærværende Udgave er den deri foretagne Forandring
i Skrivemaaden. En saadan Forandring maatte i flere
Henseender ansees ønskelig. De Stykker, som have
været forfattede i Folkesproget, ere skrevne af forskjellige
Hænder og følge saaledes meget forskjellige
Planer; det maatte derfor være ønskeligt at faae dem
ind under en fælles Plan, saa at alle Dialekter bleve
behandlede efter samme Regler. De ældre Nedskrivere
have deels læmpet sig alt for meget efter Skriftsprogets
Former (f. Ex. i at skrive Bæk for Bekk,
lønne for løne), og deels have de viist en altfor ængstlig
Omhyggelighed for at betegne Udtalen, hvorved
Ordene tildeels have faaet en ukjendelig Form, uden
at dog den virkelige Udtale kunde nøiagtig betegnes,
f. Ex. naar Storm har skrevet: æille for alle, Høin
for Honn. En Skrivemaade, der ikke har nogen mere
væsentlig Grund end den her anførte, er man naturligviis
vel beføiet til at forandre; derimod er det tvivlsomt,
om en Forandring kan gjøres ved de Former,
19