Skrifter i Samling Band 3 - Aasentunet

186 Skrifter i Samling III
Efter den Forklaring, som vi oftest have hørt,
skulde rigtignok alt dette være noget, som ikke kom
os ved, eller som ikke passede til vore Tilstande.
Man har nemlig sagt os, at vort gamle Sprog var ei
alene norsk, men ogsaa fælles nordisk, og at det nuværende
danske skulde netop være det samme Maal,
som kun havde faaet nogle nødvendige Tillempninger
for at passe til Tidens Krav og til den stigende Dannelse.
Men mod disse Paastande er der meget at
indvinde. Om Sprogets gamle Tilstand er liden Oplysning
at finde, førend vi komme til den Tid, da
man havde begyndt at skrive Bøger; og fra denne
Tid finde vi tre beslægtede og samtidige Sprogformer,
Norsk, Svensk og Dansk, men ikke nogen egentlig
fælles nordisk. Vistnok er det muligt, at den gamle
norske Form kan staae nærmest ved det fælles nordiske
Stammesprog; men hvis dette er Tilfældet, saa
kunne vi sige, at ogsaa det nuværende norske Maal
staar nærmere ved Stammesproget end baade det
svenske og det danske, og at det altsaa er den mest
nordiske Form i de tre Riger. Vist er det ialfald, at
den nuværende danske Sprogform staar i en betydelig
Afstand fra den gamle norske, og at den nuværende
svenske Form staar meget nærmere. Og
saaledes staar da det svenske Sprog ogsaa meget
nær ved det nuværende norske, saa at mange norske
Ordformer og Bøiningsformer endog blive ganske
ligedan som de svenske, hvad enten vi ville det eller
ikke. Men heraf følger just ikke, at det Norske skulde
kun være en Mellemting af Svensk og Dansk (som
nogle have fortalt); thi dette vilde egentlig kun gjælde
for en vis Dialekt, som i de seneste Tider netop med
Flid er tillempet efter Dansken. Heller ikke er Stillingen
saadan, at det norske Maal kunde inddrages
eller optages i det svenske; thi derved vilde en stor
Deel af de gamle Ord og Former gaae tabt. Og
naar den norske Form ikke kan gaae op i den