Skrifter i Samling Band 3 - Aasentunet

Skrifter i Samling III
181
som hvert paa sin Side har kunnet glæde sig ved
at see Landets nedarvede Tungemaal saaledes dyrket
og hædret, at det altid blev anseet som ligesaa værdigt
for Kirken og Skolen som for den hverdagslige
Samtale.
Rigtignok er der ogsaa andre Folkeslag, som ikke
have havt saa god Lykke som det svenske og det
danske Folk. I mange Lande have Folkevandringer
og Erobringer oprevet alle de gamle Grundlag, saa
at man tildeels endog har kommet til at dyrke et
Sprog, som tilhørte et aldeles fremmedt og ubeslægtet
Folk. I andre Lande har en enkelt Folkestamme
tilvendt sig en saadan Overvægt, at det blev vanskeligt
for en anden Stamme at hævde sit eget Maal,
om endog dette havde bedre Ret. Og det har nok
ogsaa hændt, at man har overtalt en Folkestamme
til at opgive Dyrkningen af dens eget Sprog, for at
den kunde nyde den Ære at regnes med til et større
Folkeslag; ialfald synes dette at være Tilfældet med
Nordtydskerne, som besynderligt nok have villet foretrække
den høitydske Sprogform for deres eget gamle
Maal, medens derimod deres nærmeste Frænder, Hollænderne,
have anseet det som en større Ære at
dyrke sit eget Fædrenesprog. Der er saaledes paa
flere Steder indtraadt en Forrykkelse i Sprogenes
naturlige Omraade, saa at nogle af dem have kommet
til at strække sig ud over en Landvidde, hvor
de ikke hørte hjemme, medens derimod andre have
staaet ubemærkede og ringeagtede, hvad enten de
nu have været tilbagetrængte ved Tyrannie, eller de
kun ere forsømte formedelst Vankundighed og Ligegyldighed
fra Folkets egen Side.
Det er en uheldig Omstændighed, at en Sag, som
har saa overordentlig stor Betydning for et Folkeslag,
skal netop være en Sag, som Folket selv kan gjøre
saa lidet ved. Almuen kan vistnok bevare det nedarvede
Tungemaal i de enkelte Landskaber; men