Skrifter i Samling Band 3 - Aasentunet

180 Skrifter i Samling III
have visse særegne Former for hvert Land, findes
her meget ofte skrevne i en dansk Form. Naar en
Udlænding kommer til en af vore Byer, vil han høre
omtrent samme Ord og Former som i Danmark; og
om han endog kommer et Stykke ind i Landet, vil
han maaskee der høre det samme, da ogsaa Landsfolk
gjerne ville tale forstaaeligt for den fremmede
og søge at vise, at de ikke have nogen afstikkende
Særegenhed.
Af alt dette maatte man da slutte, at hvis dette
Land har havt et selvstændigt Sprog, da maa dette
enten være dødt og glemt, eller ogsaa maa det have
været længe skjult og tilbageholdt, saa at det ikke
fik Leilighed til at vise sig for fremmede Folk. Nu
vide vi dog alligevel, at dette Land har havt et
Sprog, som baade har nydt en omhyggelig skriftlig
Dyrkning og tillige har et betydeligt Værd i sig selv,
saa at man endog har været tilbøielig til at ansee
det som det ypperligste af de tre gamle Sprogformer
i Norden. Og ved nærmere Eftersyn vil man vel
ogsaa finde, at den norske Almue kjender eller bruger
et Tungemaal, som har omtrent den samme Lighed
med Gammel Norsk som det nuværende svenske
Talesprog med Gammel Svensk og det nuværende
Danske med Gammel Dansk. Den Paastand, at det
norske Sprog skulde allerede være gaaet af Brug for
tre hundrede Aar siden, kan altsaa ikke være saa
ganske rigtig. Det Tungemaal, som Landets Almue
bruger, kan ikke være noget, som engang har været
dødt og siden igjen opvaagnet; det maa naturligviis
have staaet oppe den hele Tid, uagtet det i Mangel
af en egen skriftlig Mønsterform vistnok maa have
været udsat for Svækkelse og Forvanskning i enkelte
Punkter. Det norske Maal har saaledes i lange Tider
kun været brugt i Tale, men ikke i Skrift; og det
norske Folk har altsaa staaet i en besynderlig Stilling
ved Siden af det svenske og det danske Folk,