Skrifter i Samling Band 3 - Aasentunet

18 Skrifter i Samling III
ikke heller at give nogen strengt affattet Prøve paa
Dialekten. Der gives mange Sætninger i disse Viser,
hvori Ordene vel have faaet en Dialektform, men
Udtrykket og Ordføiningen dog er overført fra Skriftsproget.
Som Exempler paa saadanne for Dialekten
fremmede Vendinger kan her anføres: 1) Genitiver
efter Skriftsproget: Budeia’s Honn (Side 27), Dauins
Fyribo; hines Omak; baaes Auger; fagres Værd (S.
6). 2) Passiver med fuldkommen personligt Subjekt:
Alder e ve Omak støttes (6). En Saan som agtas
værd (9). Alder vekkjas os taa naagon fælen Tore (33).
3) Fremmede Udtryk og Ordføininger: Motlaus ønskte
me bære faa i Fre all mi Kval i Sømn nesænkje. S.
8. (Ordene Kval og sænkje ere ubrugelige). Uta Fel
saa væl skylde alder se Natur fraa naagor Gjær (22).
Ofse skal taa glae Daagaa kappvis aat de struke (24)
o. fl. Af enkelte fremmede Ord mærkes: blotte (for
bære), frygta (for fælas, eller ræddas), handla (for
gjere),skjønt (for daa, eller endaa). Ogsaa i de grammatiske
Former findes adskillige Friheder; saaledes
ere Dativerne ikke strengt gjennemførte, til Ex. ti
Skuggin (f. i Skugga), aat Aaren (f. Aara), aat Dauin
(f. Daua), i Kjæften (f. Kjæfte), i Dalen (f. Dale). At
Dativ paa et Par Steder er urigtig anbragt, nemlig
S. 18, «gjønom Kjørrom» (for Kjørre), og S. 29, «Stakallom»
(for Stakallen), maa vel ansees som en Skrivfeil.
Imperfekter paa –te findes undertiden hvor de
ikke skulde være; saaledes: tapte, klapte, kallte, trillte
(for tappa’, klappa, kalla, trilla), kjendte, vendte, sendte
(for kjende, vende, sende). Saadanne og lignende Feil
findes rigtignok ogsaa i adskillige andre Viser, men
jeg har kun anført dette til Bestyrkelse for den Mening,
at de her omhandlede Viser ikke bør betragtes
som Dialektprøver, men kun som Poesier i en Dialektform.
Det Værd, som de i denne Henseende have,
kan naturligviis ikke forringes ved saadanne Smaating,
som de her anførte.