Skrifter i Samling Band 3 - Aasentunet

178 Skrifter i Samling III
landske, engelske, svenske og danske, hvis fremtidige
Skjæbne man ikke tør forudsige, men kun ane. Saavel
i Folkeslagene selv som i de Sprog, de tale,
aabenbarer der sig en uundvigelig Tiltrækningskraft
til Tyngdepunktet, og en levende vaagnet Længsel
efter en fastere Forening af alle forbundne Stammer
vil ikke ophøre. En Overgang af Nederlænderne til
det høitydske Sprog, og af Danerne til det svenske,
holder jeg saavel for sandsynlig i de næste Aarhundreder,
som for gavnlig for alle germaniske Folkeslag;
og jeg tror, at denne Overgang blev forberedet
ved Belgiens Adskillelse fra Holland og Norges Adskillelse
fra Danmark. Det er indlysende, at det maa
være Hollænderne kjærere at blive tydske end franske,
og at de Danske ville heller blive svenske end tydske.
Desuden fortjener ogsaa det Sprog, som tilhører Bjergene
og Høiderne, at seire over det, som tilhører den
flade Slette. Men da vil det ikke udeblive, at saasnart
Sjælland ikke længere indeholder en nordisk
Hovedstad, ville ogsaa Jyderne vende tilbage til deres
naturlige Forbindelse med Tydskland, en Forbindelse,
som stemmer med Oldtiden og er retfærdiggjort ved
de tydelige Spor af det sachsiske Sprog, som findes
iblandt dem.»
Saavidt Grimm. Man seer altsaa, at han i Grunden
slet ikke holder med nogen af os, men har visse
egne Tanker, som ingen af os kan rigtig gaa ind
paa. Vi bøie os i Ærbødighed for Grimm, saa længe
han dømmer som Videnskabsmand efter foreliggende
Kjendsgjerninger, men Tilfældet er ikke ganske det
samme, naar han kun dømmer efter dunkle Forestillinger,
efter personligt Ønske eller Tykke. Vi ønske,
at det danske Sprog maa blive herskende til evig
Tid i Danmark; men vi ønske ikke alle, at det maa
herske ligesaa længe i Norge. Og da det ikke er
rimeligt, at Danskerne skulde opgive sit Sprog og
tage det svenske i Stedet, saa vil der altsaa ikke