Skrifter i Samling Band 3 - Aasentunet

176 Skrifter i Samling III
ikke i andre Sprog. Bogsprogene have nemlig det
Formaal at fremvise Landets Maal i dets ædleste og
fuldkomneste Form; de kunne saaledes ikke indlade
sig paa at følge Dialekterne i alle deres Afvigelser
og Forkortninger i Ordene. Skulde man tage det saa
strengt med alle Bogstaver og Endelser, da kunde
man maaske ogsaa sige, at ingen kan tale Dansk.
Man kan høre meget vellærde Folk udtale Dansken
langt anderledes end den skrives; man kan f. Ex.
høre Ord som følgende: «Jei ha’nte tatt noe a dæ,
sa’en», i Stedet for: «Jeg har ikke taget noget af det,
sagde han»; man kan endog træffe til at høre «Klokka»
for Klokken, «Gata» for Gaden osv., altsaa en ganske
anden Bøiningsform end den, som man skriver. Der
kan saaledes ikke være noget i Veien for at tale det
norske Landsmaal ligesaa godt som andre Maal; det
vanskeligste kunde være ved festlige eller høitidelige
Taler, som Folk ere lidet vante til; men dette kommer
kun af Mangel paa Øvelse, og derom kan man
simpelthen sige som Gutten i Eventyret: «kan jeg
ikke, saa kan jeg lære».
Men forsaavidt dette vedkommer den daglige Tale,
kan det ellers være et nyttigt Vink for Folk, som
komme fra Landet til Byerne, og som her beflitte
sig paa at tale et andet Maal end det, som de før
have brugt, ligedan og af samme Grund som naar
reisende Folk i Tydskland forsøge at tale Tydsk,
altsaa af Høflighed og Føielighed imod dem, som de
færdes iblandt, for at disse skulle forstaa dem lettere
og ikke have nogen Uleilighed af deres afvigende
Maal. Føielighed er en meget vakker Ting, men den
kan stundom anvendes til ens egen Skade, og derfor
maa man stundom vogte sig for at drive den for
vidt.
Til Slutning indeholder Anmeldelsen nogle Ord om
et Brev fra J. Grimm, hvori disse Sprogforsøg omtales
som noget utilraadeligt. Heldigvis har nu ogsaa