Skrifter i Samling Band 3 - Aasentunet

174 Skrifter i Samling III
skjel skulde altid vedblive. Ellers har nok saadan
Forskjellighed vist sig i andre Sprog ogsaa, som
man kan se af danske, svenske og tydske Bøger,
som ere noget gamle, f. Ex. tre hundrede Aar. Og
i det Sprog, som jeg her skriver, er der nok ogsaa
forskjellige Skrivemaader den Dag i Dag; man har
endog stundom klaget over, at der var rent «en
anarchisk Tilstand» i dette Sprog; men alligevel
anser man dog Sproget for at være eet og ikke
flere.
I Forbindelse hermed staar følgende Doktor-Dom
i Budstikken: «At de nygjorte eller lagede Sprog
med alle deres Rødder i det gamle og i Folkesproget,
ikke ere levedygtige, har man de soleklareste
Beviser for i det, som er kommen for Dagen.» Vi
tilbagevise Paastanden om flere «nygjorte» Sprog og
skulle forøvrigt ikke spilde mange Ord paa denne
Ting; vi tro ikke stort paa, at her skulde findes
nogen saadan Mester-Doktor, som strax i det samme
Øieblik, da et Sprog viser sig paa Papiret, skulde
kunne afgjøre, om det er «levedygtigt» eller give
«de soleklareste Beviser» for, at det ikke er det.
Derimod er der en følgende Paastand, som vi maa
se lidt nærmere paa. Den lyder som følger: «Hos os
have tre Mænd hver foretaget sig at skabe et nyt
Sprog. De fleste eller flere af os skjønne mere eller
mindre af disse Landsmaal, faa kunne læse dem, et
Par skrive dem, men Ingen tale dem.» Jeg troede, at
jeg skulde kjende noget til denne Ting, da jeg selv
er en af dem, som have forsøgt at skrive i Folkets
Sprog. Disse Mænd ere ikke bare «tre», men mange
flere; men jeg veed ikke noget om, at nogen af dem
har «foretaget sig at skabe et nyt Sprog». Hvis dette
var Tilfældet, maatte jo Ingen kunne forstaa dette
nye Sprog; og de maa altsaa være nogle forfærdelig
kloge Folk disse «fleste eller flere af os», som kunne
skjønne ikke bare eet, men endog flere saadanne