Skrifter i Samling Band 3 - Aasentunet
Share Embed Flag
Download ePaper

Skrifter i Samling Band 3 - Aasentunet

Skrifter i Samling Band 3 - Aasentunet Skrifter i Samling Band 3 - Aasentunet

aasentunet.no
from aasentunet.no More from this publisher
25.07.2013 Views

170 Skrifter i Samling III i si fullkomnaste Form, at det maa verda reinskat fyre dei verste framande Tilsetningar, aukat og rikat (beriget) ved Avleiding av si eigi Rot og etter sine eigne Reglar, og soleides uppreist og adlat ved eit verdigt Bruk; og at denne Hevdingi maa vera baade til Gagn og Æra fyre Landsens Folk, med di at dette er den beste Maate til at maalgreida (udtrykke) det heimelege Laget i Hugen og Tanken aat Folket, og til at fremja Kunnskap og Vithug (elder den einaste rette og sanne Kultur), og med det same til at visa Verdi, at ogso dette Folket hever Vit til at vyrda det gode, som det hever fenget til Arv og Heimanfylgja fraa uminnelege Tider. Og hermed maa no desse Umrødorna hava ein Ende. Dei hava kanskje vordet alt for lange, av di her var so mange undarlege Ting at tala um. Ein skulde synast, at dei Folk, som ero imot denne Saki, maatte hava vissare Grunnar til at setja fram; ein skulde venta, at dei vilde segja, at dette er nokot nytt og ukjent, som vilde verda deim til Møda, at det er deim nokot uvant, som dei inkje finna Smak i, at dei soleides inkje kunna vera med og taka Lut (Deel) i det, og at dei fyre sin Part inkje tru, at det kann hava nokon stor Framgang. Hadde dei teket Saki paa den Maaten, so var det altsaman rimelegt og nokot, som ingen kunde undrast paa; det var nokot, som ein kunde tala fint og fagert um, og det burde ingen hava sagt deim eit vondt Ord fyre den Skuld. Men naar dei no koma og vilja døma Maalet berre etter sin eigen Smak og Vane, tvertimot all Maalkunna, og utan Umsyn til den Rett, som Landsens Folk maatte hava, so er dette nokot, som krever ei skarpare Motsegn; dette duger inkje til nokor Greiding av Saki; det fører inkje til nokot Framstig *

Skrifter i Samling III elder nokor Framhjelp fyre Sanningi; helder kunde det føra til ei Forvending av Sanningi fyre den store Hopen, som kunde trenga til betre Upplysning. Og naar dei dernæst liksom kappast um at leggja Lastord paa Maalet og paa deim, som bruka det, so kunna dei helder inkje venta seg mildare Svar, en dei sjølve hava gjevet; for naar ein skal verja ei Sak imot so mange undarlege Motmæle, so er det inkje lett at fara so fint fram, at ingen skulde verda støytt elder tykkjen fyre det. Eg tyktest inkje her hava nokon Grunn til at spara paa Ordi; men so hever eg daa alltid komet i Hug, at eg stridde med Meiningar og inkje med Menner. Og sidan det var berre unemnde (anonyme) Folk, som eg her hadde fyre meg, so kunde eg inkje helder vita, kvat Menner dei ero. Difyre set eg inkje nokot Namn under dette Stykket helder; og soleides kann det vera likt paa baade Sidor. BUDSTIKKENS OPLYSNINGER OM SPROGET Det sidste Hefte af «Budstikken» indeholder adskillige Bemærkninger, som kunde trænge saare vel til nogen Belysning fra en anden Side, og som vistnok ogsaa vilde have fundet adskillig Modsigelse, hvis der havde været nogen rigtig Skrivelyst hos de Folk, som kjende noget nøie til Tingene. Især gjælder dette om den lange Anmeldelse af Tidsskriftet «Folkets Helse», hvormed dette Hefte slutter, og hvori Anmelderen har fundet Anledning til en stortalende Indledning om Folkeskikkene og til en ligesaa fyndig Slutning om Sproget. Stykket om Folkeskikkene maa jeg her for Kortheds Skyld forbigaa, uagtet al den Fristelse der kunde være til at se lidt nærmere paa adskillige af de fremsatte Ting. Det synes nu engang at være kommet i Mode, at al gammel Bondeskik uden Forskjel skal udskriges som 171

<strong>Skrifter</strong> i <strong>Samling</strong> III<br />

elder nokor Framhjelp fyre Sanningi; helder kunde<br />

det føra til ei Forvending av Sanningi fyre den store<br />

Hopen, som kunde trenga til betre Upplysning. Og<br />

naar dei dernæst liksom kappast um at leggja Lastord<br />

paa Maalet og paa deim, som bruka det, so<br />

kunna dei helder inkje venta seg mildare Svar, en<br />

dei sjølve hava gjevet; for naar ein skal verja ei Sak<br />

imot so mange undarlege Motmæle, so er det inkje<br />

lett at fara so fint fram, at ingen skulde verda støytt<br />

elder tykkjen fyre det. Eg tyktest inkje her hava<br />

nokon Grunn til at spara paa Ordi; men so hever<br />

eg daa alltid komet i Hug, at eg stridde med Meiningar<br />

og inkje med Menner. Og sidan det var berre<br />

unemnde (anonyme) Folk, som eg her hadde fyre meg,<br />

so kunde eg inkje helder vita, kvat Menner dei ero.<br />

Difyre set eg inkje nokot Namn under dette Stykket<br />

helder; og soleides kann det vera likt paa baade Sidor.<br />

BUDSTIKKENS OPLYSNINGER OM SPROGET<br />

Det sidste Hefte af «Budstikken» indeholder adskillige<br />

Bemærkninger, som kunde trænge saare vel<br />

til nogen Belysning fra en anden Side, og som vistnok<br />

ogsaa vilde have fundet adskillig Modsigelse,<br />

hvis der havde været nogen rigtig Skrivelyst hos de<br />

Folk, som kjende noget nøie til Tingene. Især gjælder<br />

dette om den lange Anmeldelse af Tidsskriftet<br />

«Folkets Helse», hvormed dette Hefte slutter, og<br />

hvori Anmelderen har fundet Anledning til en stortalende<br />

Indledning om Folkeskikkene og til en ligesaa<br />

fyndig Slutning om Sproget. Stykket om Folkeskikkene<br />

maa jeg her for Kortheds Skyld forbigaa,<br />

uagtet al den Fristelse der kunde være til at se lidt<br />

nærmere paa adskillige af de fremsatte Ting. Det<br />

synes nu engang at være kommet i Mode, at al<br />

gammel Bondeskik uden Forskjel skal udskriges som<br />

171

logo

products

Resources

Company

Terms of service
Privacy policy
Cookie policy
Cookie settings
Imprint
Change language
Made with love in Switzerland
© 2024 Yumpu.com all rights reserved

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!