Skrifter i Samling Band 3 - Aasentunet
Skrifter i Samling Band 3 - Aasentunet Skrifter i Samling Band 3 - Aasentunet
160 Skrifter i Samling III til Gagns, og at me turva meir en Halvparten av ein Manns Alder, fyrr en me skyna det rett, ifall me inkje læra Tydsk og andre Maal attaat, so vil det sannast, at det just inkje er myket verdt med den aalmennelege Gildskapen, som dette Maalet skulde hava. Det skulde vist inkje turvast so lang Tid til, at det norske Landsmaalet kunde faa ein Gildskap, som var lika so god og langt betre, og daa kunde ein ogso hava den Hugnad at hava eit Maal, som studde seg paa Rett og inkje paa Magt, eit Maal, som gav det sannaste Tekn av Tanken og Hugen aat Landsens Folk og soleides ogso maatte vera den gildaste Reidskap til at framhjelpa Kunnskap og Seda-Bot imillom Folket. Lika so undarlegt er det, naar det her heiter, at det er ein logen Rikdom («en løiet Rigdom»), som Landsmaalet kann faa med det, at ein Mann elder tvo seter seg til at grunda paa, kor eit framandt Ordalag skulde tolkast i dette Maalet. Eit slikt Verk hever daa voret freistat i ymse andre Maal, og soleides og i Dansken (um det endaa er smaatt og litet, som fyrr er sagt); det er soleides ein liten Hop av danske Ord, som vist maa vera tilkomne paa den Maaten; f. Ex. Yndling (fyre Favorit), Medbeiler (Rival), Hærfører (General), Sagfører (Prokurator), Haandskrift (Manuskript), Lærebygning (System), Grundsætning (Princip), lodret (perpendikulær), vandret (horizontal), grundlægge (fundere), afvæbne (desarmere). Alt slikt er, etter vaar Tanke, gode danske Ord og ein god Tilvokster fyre Dansken; men etter denne Lærdomen skulde det altsaman vera «ein logen Rikdom». Derimot skulde det vera ein sann og rettfengen Rikdom i dei Ordi, som ero tekne ut or andre Maal, f. Ex. anbefale, beskjæftige, bibeholde, bibringe, erkjende, foranstalte, gestalte sig, geskjæftig o. s. v. Um so var, so maatte det vera ein Rikdom fyre framande Folk, og serlega fyre innflutte Folk
Skrifter i Samling III av tydske Ætter; og av slike maa der vist vera mange baade i Danmark og Norig, sidan me finna so mange tydske Ættarnamn i Avisom og Adresse- Bokom. Men nog derum; me lasta korkje Tydsken elder Borni hans; men det er vaar fyrste Skylda (Pligt) at tenkja paa vaart eiget Landsfolk, og desse Folki trenga stundom til nokot, som korkje er Tydsk elder Dansk; dei hava Rett til at krevja nokot, som hever ein heimeleg Klang, og det skulde vel inkje vera nokot Narreverk at hjelpa deim til at faa dette Kravet uppfyllt. Enden paa heile det store Stykket er den, at av slikt Stræv kjem berre eit Spotteverk utan Liv og Førleike, ein «Møkkurkalf» av Leir med eit Merrarhjarta. Dei sidste Ordi skulde vist hava myket paa seg, sidan dei stodo prentade med store Bokstavar. Men eg kann slett inkje finna nokon Visdoms-Brunn i desse Ordi. Møkkurkalve 1 var ein Leirmann, som Jøtnarne (Jutlarne) hadde gjort til ei Skræmsla fyre Thor, som dei stridde med; dei gjorde honom so stor, at han var nio Raster (Miler) høg og tri Raster yver Akslerna, og so toko dei eit Hjarta or ei Merr og sette i honom, men det var for litet til slik ein Kropp, og difyre var han so rædd og modlaus, at Drengen, som Thor hadde med seg, slog honom ned utan Motstand. Eg veit inkje, kvat Likning dette skal hava med denne Maalfreistnaden; her er ingen, som hever tenkt at dikta eit Maal av ingen Ting; her er berre tenkt paa at taka eit fyreliggjande livande Maal og reinska og dyrka det paa same Maaten som andre Maal. No kann det alltid vera so, at ein slik Freistnad vil vera nokot ustød i Fyrstningi, med di at det er inkje alle, som strakst kunna raaka 1 I Edda heiter det Møkkurkalfi, vonlega so myket som «Sky- Leggen». Kalve er Tjukkleggen paa ein Fot, og Møkkur skal tyda Sky elder Skodda. Med «Kalv» hever det inkje at gjera. 161
- Page 109 and 110: Skrifter i Samling III herpaa har v
- Page 111 and 112: Skrifter i Samling III Dialekter, s
- Page 113 and 114: Skrifter i Samling III Dialekterne
- Page 115 and 116: Skrifter i Samling III saa eenfoldi
- Page 117 and 118: Skrifter i Samling III den nyere Be
- Page 119 and 120: uheldigste, som kunde tænkes, var
- Page 121 and 122: Skrifter i Samling III nødt til at
- Page 123 and 124: Skrifter i Samling III været ombyt
- Page 125 and 126: Skrifter i Samling III lige saa meg
- Page 127 and 128: Skrifter i Samling III man forlade
- Page 129 and 130: Skrifter i Samling III aa sjaa denn
- Page 131 and 132: Skrifter i Samling III same Retten.
- Page 133 and 134: Skrifter i Samling III ein Skilnad
- Page 135 and 136: Skrifter i Samling III Difyre skuld
- Page 137 and 138: Skrifter i Samling III skal det ver
- Page 139 and 140: Skrifter i Samling III Aarhundradi,
- Page 141 and 142: Skrifter i Samling III Um no vaar R
- Page 143 and 144: Skrifter i Samling III Det vilde ve
- Page 145 and 146: Skrifter i Samling III og med Avlei
- Page 147 and 148: Skrifter i Samling III buldrat paa
- Page 149 and 150: Skrifter i Samling III danske Umskr
- Page 151 and 152: Skrifter i Samling III det er inkje
- Page 153 and 154: Skrifter i Samling III det endaa lj
- Page 155 and 156: Skrifter i Samling III ved; det kan
- Page 157 and 158: Skrifter i Samling III paakravt, at
- Page 159: Skrifter i Samling III berre læra
- Page 163 and 164: Skrifter i Samling III FEMTE RØDA.
- Page 165 and 166: Skrifter i Samling III nokot so næ
- Page 167 and 168: Skrifter i Samling III berre var Sa
- Page 169 and 170: Skrifter i Samling III hjaa andre.
- Page 171 and 172: Skrifter i Samling III elder nokor
- Page 173 and 174: Skrifter i Samling III ikke tilfred
- Page 175 and 176: Skrifter i Samling III «skabte» e
- Page 177 and 178: Skrifter i Samling III jeg noget Kj
- Page 179 and 180: Skrifter i Samling III blive nogen
- Page 181 and 182: Skrifter i Samling III 181 som hver
- Page 183 and 184: Skrifter i Samling III være inddra
- Page 185 and 186: Skrifter i Samling III og det er il
- Page 187 and 188: Skrifter i Samling III svenske, saa
- Page 189 and 190: Skrifter i Samling III lekter end p
- Page 191 and 192: Skrifter i Samling III Men dette vi
- Page 193 and 194: Skrifter i Samling III dette, som e
- Page 195 and 196: Skrifter i Samling III fyre, at Fol
- Page 197 and 198: Skrifter i Samling III Heid og Hite
- Page 199 and 200: Skrifter i Samling III fyre fem eld
- Page 201 and 202: Skrifter i Samling III kjem der st
- Page 203 and 204: Skrifter i Samling III elder u (ju)
- Page 205 and 206: Skrifter i Samling III mark og alle
- Page 207 and 208: Skrifter i Samling III Ordlag, som
- Page 209 and 210: Skrifter i Samling III Flagg og Fan
160 <strong>Skrifter</strong> i <strong>Samling</strong> III<br />
til Gagns, og at me turva meir en Halvparten av<br />
ein Manns Alder, fyrr en me skyna det rett, ifall<br />
me inkje læra Tydsk og andre Maal attaat, so vil<br />
det sannast, at det just inkje er myket verdt med<br />
den aalmennelege Gildskapen, som dette Maalet<br />
skulde hava. Det skulde vist inkje turvast so lang<br />
Tid til, at det norske Landsmaalet kunde faa ein<br />
Gildskap, som var lika so god og langt betre, og<br />
daa kunde ein ogso hava den Hugnad at hava eit<br />
Maal, som studde seg paa Rett og inkje paa Magt,<br />
eit Maal, som gav det sannaste Tekn av Tanken og<br />
Hugen aat Landsens Folk og soleides ogso maatte<br />
vera den gildaste Reidskap til at framhjelpa Kunnskap<br />
og Seda-Bot imillom Folket.<br />
Lika so undarlegt er det, naar det her heiter, at<br />
det er ein logen Rikdom («en løiet Rigdom»), som<br />
Landsmaalet kann faa med det, at ein Mann elder<br />
tvo seter seg til at grunda paa, kor eit framandt<br />
Ordalag skulde tolkast i dette Maalet. Eit slikt Verk<br />
hever daa voret freistat i ymse andre Maal, og soleides<br />
og i Dansken (um det endaa er smaatt og<br />
litet, som fyrr er sagt); det er soleides ein liten Hop<br />
av danske Ord, som vist maa vera tilkomne paa den<br />
Maaten; f. Ex. Yndling (fyre Favorit), Medbeiler<br />
(Rival), Hærfører (General), Sagfører (Prokurator),<br />
Haandskrift (Manuskript), Lærebygning (System),<br />
Grundsætning (Princip), lodret (perpendikulær), vandret<br />
(horizontal), grundlægge (fundere), afvæbne (desarmere).<br />
Alt slikt er, etter vaar Tanke, gode danske<br />
Ord og ein god Tilvokster fyre Dansken; men etter<br />
denne Lærdomen skulde det altsaman vera «ein logen<br />
Rikdom». Derimot skulde det vera ein sann og rettfengen<br />
Rikdom i dei Ordi, som ero tekne ut or<br />
andre Maal, f. Ex. anbefale, beskjæftige, bibeholde,<br />
bibringe, erkjende, foranstalte, gestalte sig, geskjæftig<br />
o. s. v. Um so var, so maatte det vera ein Rikdom<br />
fyre framande Folk, og serlega fyre innflutte Folk