Skrifter i Samling Band 3 - Aasentunet

16 Skrifter i Samling III
En Angivelse af hvilke Viser, der ere de mest udbredte
og yndede, kunde vistnok have sin Interesse,
men det maa dog erindres, at Melodierne altid maa
tages med i Betragtningen, naar man skal gjøre nogen
Slutning herfra. Mange Viser ere kun lidet bekjendte,
fordi deres Melodier have været ubekjendte, hvorimod
endeel maadelige Viser er meget bekjendte
netop for Melodiernes Skyld; herpaa have vi et
mærkeligt Exempel i Visen No. 32 (Aa kjøre Vatn
aa kjøre Ve); dens Form er halv dansk, og dens Indhold
duer til ingen Ting, men alligevel synges den
over det hele Land, endog med forskjellige Variationer.
Nogle af de Viser, der ere forfattede i det
Søndenfjeldske, have udbredt sig stærkt i det Vestog
Nordenfjeldske; derimod synes de Viser, som ere
digtede i Bergens Stift, ikke at være meget udbredte
østenfjelds. Dette grunder sig formodentlig mest paa
Sprogformen; de østenfjeldske Viser ere nemlig meget
lette at forstaae, da de ikke have saa mange gamle
og i Skriftsproget ubekjendte Ord som de vestenfjeldske.
Allums Viser ere saaledes, som før bemærket,
udbredte overalt; ligeledes ere No. 29 (Je tente
paa Kjølsta ifjor) og No. 34 (Je seer dei ut for Gluggen)
meget bekjendte vestenfjelds; derimod synes No.
21 (I rykandes Uver) og No. 25 (Høyr du Sigrid)
endnu at være kun lidet bekjendte i det Søndenfjeldske,
uagtet disse Viser fra Indholdets Side kunne
ansees som Mesterstykker. Nogle andre Viser forefindes
i saa forskjellige Variationer, at det er vanskeligt
at vide, hvor de høre hjemme; dette er især Tilfældet
med «Truls mæ Bogan», hvoraf jeg har hørt
en Variation i det Trondhjemske, og en anden i Hardanger;
ligeledes: «Ifjor gjætt’ eg Gjeitinn», hvoraf
Variationer forefindes ved Bergen og i Nordlandene;
den er maaskee kommen fra Ørkedalen, da den har Ordet
«Vaak» (dvs. Barn), der, saavidt vides, kun er brugeligt
i Distrikterne imellem Trondhjem og Romsdalen.