Skrifter i Samling Band 3 - Aasentunet

14 Skrifter i Samling III
derfor ikke tale eller skrive i Folkets Aand. Da saaledes
alle høiere Evner drages bort fra Almuens Liv,
kan man heller ikke fra denne Kant vente sig nogen
fuldkommen populær Digtning, med mindre Forfatterne
atter ville stige ned i Folkelivet og foretage
sig et omhyggeligt Studium af Folkets særegne Maade
at tænke og være paa.
Af denne Grund er det saa vigtigt for os at blive
nøie bekjendte med den egentlige Folkepoesie, det
vil sige: med de Digtninger, som egentlig tilhøre
Almuen eller som have vundet Erkjendelse og Varighed
alene ved sine egne Fortrin, uden at skylde nogen
bekjendt Personlighed sin Anseelse. Men endskjønt
man nu vel kunde ønske at faae en Samling af saadanne
Folkesange alene uden Tilsætning af nyere
Forfatteres Arbeider, kan man dog ikke have noget
imod, at de bedste af de sidste føies til de første,
saaledes som skeet er i den heromhandlede Bog.
Forskjellen er i Grunden saa godt som ingen; en
Sang kan meget vel have en bekjendt Forfatter og
et bekjendt Tilblivelsessted, og dog om kort Tid
blive en almindelig Folkesang. Dette have vi jo ogsaa
Exempler paa, især i Hans Allums Viser, der ikke
just ere gamle, men dog allerede ere bekjendte og
brugelige over det hele Land, uagtet de dog især i
Omkvædene have enkelte Ord, som ikke ere almeenforstaaelige.
Dette beviser da, at Forfatteren netop
har havt det rette Blik til at kjende Folkets særegne
Tarv og Tilbøielighed. Men paa den anden Side har
der ogsaa været gjort mange Forsøg, som deels ikke
synes at have vundet noget Bifald, og deels kun have
gjort Lykke paa enkelt Tid og Sted. Det er saaledes
kun en Deel af de nyere Forfatteres Arbeider, der
kan betragtes som ægte Folkesange; de øvrige kunne
vel være gode nok til Tid og Sted, men det vil let
indsees, at de ikke kunne have Plads i en almindelig
Godtkjøbs-Udgave.