Skrifter i Samling Band 3 - Aasentunet

Skrifter i Samling III
tiden beskrive de kun en Række af Uheld og Forlegenheder,
saaledes at det Hele faaer en morsom
og lykkelig Ende. Der kunde altsaa vel være en eller
anden af disse Viser, som med en vis Tillempning
fortjente at opbevares, især naar de have holdt sig
saalænge, at de deri tilsigtede Begivenheder ere
glemte.
Af nyere Viser fra bekjendte Forfattere kjender
Anmelderen henved et Snees Stykker udenfor de
her indførte, – nogle fra Tellemarken, nogle fra
Nordhordland og nogle fra forskjellige andre Distrikter.
Mange af disse ere gode og meget gode fra
Indholdets Side; men de fleste have den Feil, at de
have for mange fremmede Ord og for megen Efterligning
af Skriftsproget. Dette skulde vel synes noget
besynderligt, naar man veed, at de fleste af disse
Viser ere forfattede af Almuesmænd; men det lader
sig dog forklare af Forholdene. De Folk, som have
Evne til at gjøre nogen Fremgang i boglig Kunst,
blive derved saa tilvante til Skriftsproget, at de
ikke let kunne løsrive sig derfra. De have lært
meget; men de have ikke lært den Kunst at adskille
det ægte Norske fra de fremmede Tilsætninger i
Skriften. De kunne ikke finde nogen Betænkelighed
ved at bruge saadanne Ord som: Afsked, Besked,
Fornuft, Hensigt, betragte, forsikre, frygte, føle, forbi,
ganske, dunkel, munter o. s. v. Saadanne Ord have
de jo seet i alle Bøger og alle Breve, og de have
ikke hørt noget om, at slige Ord ere unorske. Fra
denne Side viser der sig en frygtelig Afstand imellem
det egentlige Folkeliv og den moderne Dannelse.
Den som skal lære saa meget, at han kan skrive
offentlig efter Nutids Skik og Mode, bliver sædvanlig
derved ganske bortdragen fra Folkelivet, saa at hans
Tanker ligesom bevæge sig i en anden Verden; hans
Aand søger sin Føde paa en fremmed Jordbund; han
tænker ikke længere saaledes som Folket og kan
13