Skrifter i Samling Band 3 - Aasentunet

Skrifter i Samling Band 3 - Aasentunet Skrifter i Samling Band 3 - Aasentunet

aasentunet.no
from aasentunet.no More from this publisher
25.07.2013 Views

128 Skrifter i Samling III stof og dets Forhold saavel til det gamle Sprog som til de beslægtede Tungemaal. Jeg maa beklage, at ogsaa jeg har engang været inde paa den Vei at ville gjøre alle tilpas, og at derfor adskillige Stykker i min Grammatik og Ordbog ikke ere saaledes udførte, som de burde være. Imidlertid har jeg dog et Haab om at kunne sætte Tingene i en bedre Stand ved en ny Udgave af disse Skrifter. Det kan være slemt nok, at der for Øieblikket er saa faa Hjælpemidler til Veiledning for dem, som kunde have Lyst til at skrive i den nye Sprogform; men imidlertid er der dog meget at studere paa alligevel, ifald man vil forberede sig rigtig tilgavns, og dette er netop det, som man bør gjøre. Det vilde ikke være nyttigt, om der nu skulde komme en Mængde af forhastede Forsøg med forskjellig Plan og Skrivemaade, da dette netop vilde forvirre Læsernes Begreb om den rette Form og saaledes forsinke Sagens Fremgang i Stedet for at fremskynde den. Men selv om dette skulde indtræffe, vilde det dog kun være en Forsinkelse, som sagt er; til Slutning vilde dog enhver indsee Nødvendigheden af at forene sig om en fælles Form, og imidlertid vilde Begreberne om Sagen være bedre opklarede, end de nu ere. Og det er nu engang min stadige Tro, at jo bedre Begreberne om denne Sag opklares, jo bedre vil Sagen staae. Det er Vankundighed, som hidtil har hindret denne Sag; det er en bedre Kundskab, som herefter skal skaffe den Fremgang. UM «NY HUNGRVEKJA». Dette er Namnet paa ei Bok, som er nylega utkomi i Bergen og som alt fyrr heve voret umtalad i dette Bladet. Eg maa segja, at eg var myket forviten til

Skrifter i Samling III aa sjaa denne Boki, sidan berre Namnet elder Titelen lovade nokot usedvanlegt, og eg vardt inkje mindre forviten til aa sjaa paa Ihaldet, daa Boki kom. Det er vonande, at det heve gjenget lika eins med andre Lesarar; men det kann vel vera, at nokre av deim hava havt mindre Hugnad av Lesnaden; for Boki er nokot vand aa skyna og gjeng ut paa eit Fyremaal, som inkje alle vilja lika. Maalemnet i denne Boki er Nordmannskapen elder dei Ættarmerki, som det norske Folket heve ervt ifraa Forfedrom, og framfyre all Ting Tungomaalet. Boki talar um Tilstandet med Upplysningi og med Maalet i fyrre og seinare Tider, um Vanhevdi under Danaveldet og um Uppvakningi, sidan Norig var frigjort og sjølvraadande; um ymse Freistnadar til aa hevda Landsmaalet og um Motstandet, som dei hava møtt; um Samhenget med Danaskapen og «Nordlendingskapen» (Skandinavismen); um Trong og Naudtorv til aa verka fyre Maalet og um Utsyni til ein større Framgang. I heile Synsmaaten er Utgivaren fullkomlega paa den norske Sida; hans Endemaal er aa verja Landsmaalet i sin reinaste Skapnad og uppmoda Folk til aa halda fast paa dette og gjera si beste Hjelp til, at det kann ganga stødare og sterkare fram, en det fyrr heve genget. Tanken er framsett med Mod og Aalvora, utan Tekn til Tvil elder Tvihug; Talsmannen sparer inkje Motparten; ein kunde, kann henda, endaa segja, at han paa ymse Stader er vel myket djerv og fritalande; men det er no lett orsakande, naar ein talar fyre ei Sak, som synest vera so klaar og hava so gode Grunnar fyre seg. Og naar Motstandararne sjølve ero so stortalande, som no i sidste Tidom, so maa dei vel venta, at dei faa høyra ymist; eg tenkjer nog, at der vil koma dei, som vilja svara i same Tonen. Det er no lett aa sjaa, at dette inkje er nokor Aalmugabok elder Folkaskrift. Ho er etlad til Lesnad 129

128 <strong>Skrifter</strong> i <strong>Samling</strong> III<br />

stof og dets Forhold saavel til det gamle Sprog som<br />

til de beslægtede Tungemaal.<br />

Jeg maa beklage, at ogsaa jeg har engang været<br />

inde paa den Vei at ville gjøre alle tilpas, og at<br />

derfor adskillige Stykker i min Grammatik og Ordbog<br />

ikke ere saaledes udførte, som de burde være.<br />

Imidlertid har jeg dog et Haab om at kunne sætte<br />

Tingene i en bedre Stand ved en ny Udgave af<br />

disse <strong>Skrifter</strong>.<br />

Det kan være slemt nok, at der for Øieblikket er<br />

saa faa Hjælpemidler til Veiledning for dem, som<br />

kunde have Lyst til at skrive i den nye Sprogform;<br />

men imidlertid er der dog meget at studere paa<br />

alligevel, ifald man vil forberede sig rigtig tilgavns,<br />

og dette er netop det, som man bør gjøre. Det<br />

vilde ikke være nyttigt, om der nu skulde komme<br />

en Mængde af forhastede Forsøg med forskjellig<br />

Plan og Skrivemaade, da dette netop vilde forvirre<br />

Læsernes Begreb om den rette Form og saaledes<br />

forsinke Sagens Fremgang i Stedet for at fremskynde<br />

den. Men selv om dette skulde indtræffe, vilde det dog<br />

kun være en Forsinkelse, som sagt er; til Slutning<br />

vilde dog enhver indsee Nødvendigheden af at forene<br />

sig om en fælles Form, og imidlertid vilde Begreberne<br />

om Sagen være bedre opklarede, end de<br />

nu ere. Og det er nu engang min stadige Tro, at<br />

jo bedre Begreberne om denne Sag opklares, jo<br />

bedre vil Sagen staae. Det er Vankundighed, som<br />

hidtil har hindret denne Sag; det er en bedre Kundskab,<br />

som herefter skal skaffe den Fremgang.<br />

UM «NY HUNGRVEKJA».<br />

Dette er Namnet paa ei Bok, som er nylega utkomi<br />

i Bergen og som alt fyrr heve voret umtalad i dette<br />

Bladet. Eg maa segja, at eg var myket forviten til

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!