Skrifter i Samling Band 3 - Aasentunet

126 Skrifter i Samling III
Men paa den Maade blev der da to Sprog i Landet,
siger man. Hertil svares, at dette ikke er noget
nyt; der er virkelig to Sprog; der har længe været
to Sprog i Landet; det ene i Folkets Tale, det andet
i Bøgerne. Det ene hører os selv til; det andet er
indtrængt udenfra. Spørgsmaalet er nu, om vi skulle
vedblive længere med at forsømme og undertrykke
det, som hører os selv til.
Endelig tales der ogsaa om, hvor daarligt det er
at ville løsrive sig fra «vor Literatur»; men denne
Indvending anseer jeg kun lidet værd. Om man læser
Bøger i et nyt Maal, behøver man dog ikke strax
at glemme det, som man før har læst. Og forøvrigt
har nok en gammel Literatur ikke saa særdeles meget
at betyde i denne Avisernes og Novellernes Tid, da
der kun spørges efter Nyheder, da baade Bøger og
Forfattere blive reent forglemte efter nogle faa Aars
Forløb, og da kun faa af de ældre Bøger formaae at
holde sig oppe i den stedse tiltagende Tilstrømning
af nye Skrifter.
Efter hvad her i største Korthed er anført, skulde
jeg dog troe, at Forsøget paa at skrive i en norsk
Sprogform slet ikke kan være en saadan Galskab,
som Aviserne sige. Hvad der kan komme ud af det
i Fremtiden, vil jeg ikke sige noget om; jeg befatter
mig ikke med at spaae eller læse i Stjernerne; men
saa troer jeg heller ikke paa Avisernes Spaadomme
om, at «Kulturen» snart vil have jaget Folkesproget
paa Flugten. Vistnok er det saa, som jeg selv har
tidligere bemærket, at en Forandring i Talesproget
kan mærkes paa adskillige Steder (skjønt det just
ikke altid er Kulturen, som gjør det); men dette er
nu slet ikke saaledes at forstaae, at Forandringen
skulde være saa stor eller gribe saa vidt om sig, at
der endnu paa lang Tid kunde blive nogen sømmelig
Anledning til at triumfere over Folkesprogets Undergang.
Den Rod er ikke saa let opreven, det kan