Skrifter i Samling Band 3 - Aasentunet

Skrifter i Samling III
lige saa megen «Smurning», som om man havde taget
det hele. 1
Nu er det netop en stor Vinding, at Dyrkningen
af det norske Maal kan godt forberedes og drives
uden nogen Skade for noget andet Maal. Der er
ikke Tale om at afskaffe et bestaaende dyrket Sprog.
Der er ikke Tale om, at Dansken skal gaae til
Grunde. Selv om den skulde lide nogen Fortrængsel
i Norge, saa staaer den dog lige fast for det; den
har dog et Hjem alligevel, hvorfra den ikke kan fortrænges.
Og selv om Norsken skulde vinde en raskere
Fremgang, end vi vente, saa vilde dog Dansken
endnu blive længe staaende i Norge, ialfald i Forretningssproget,
i de embedsmæssige eller officielle Sager,
hvor Forandring vanskeligt kunde gjøres, og hvor et
nyt Sprog ikke engang burde forsøges, førend det
var noget dyrket og nogenlunde befæstet. Der er
saaledes heller ingen Fare for, at Folk skulde tvinges
til at gaae ind paa en Forandring, som ikke var tilstrækkelig
forberedt. Nødvendigheden vil tilsige, at det
nye Sprog i Begyndelsen kun kan bruges i frie Forsøg
over selvvalgte Emner, altsaa kun til slige Skrifter,
som enhver kan enten læse eller lade være efter
som han lyster. Dette er noget, som Sagens Modstandere
vide meget vel; men alligevel skal der gjøres
Larm; alligevel skal det hedde: «Man vil paatvinge
os et nyt Sprog.» Vi maa dog spørge: Hvem er det
som har Magt til at paabyde et nyt Sprog? Vi vide
ikke af nogen anden Magt end den, som altid følger
en retfærdig Sag, idet den altid vinder større Medhold,
efterhvert som den bliver gransket og opklaret.
1 Det nylig begyndte Ugeblad «Dølen», er saaledes ikke blevet
synderlig blidt behandlet af Aviserne, uagtet dets store Tillempning
efter det moderne Sprog. Bladets Plan at forsøge «et Sprog,
som ligger imellem det norske og danske», kan jeg nu efter det
foranførte ikke holde med; men uden Tvivl er det Udgiverens
Mening, at dette kun skal være en Overgang, og at den fuldkomnere
norske Form skal komme efterhaanden.
125