Skrifter i Samling Band 3 - Aasentunet

124 Skrifter i Samling III
norske Ord i den danske Sprogform kan dette ikke
opnaaes. Mangfoldige norske Ord staae nemlig i
Strid med den danske Form, saa at de der maatte
vise sig som en stødende Afvigelse, som et Slags
Forvanskning i Sproget; og mange af vore Ord støde
ogsaa an imod visse danske Ord, som have lignende
Udseende men en ganske anden Betydning. 1 Hvis
denne Optagelse skulde drives noget vidt, vilde den
saaledes frembringe et Blandingssprog, en kunstig
Mellemting, som vilde støde paa begge Sider og
ikke tilfredsstille nogen af Parterne. Og dette har
da ogsaa viist sig i Virkeligheden; man har drevet
og opmuntret Folk til at optage ret mange norske
Ord, og naar saa nogen har gjort det, saa har han
kun faaet Skam til Tak for sin Tjeneste. Og det
kan ogsaa bemærkes, at denne Optagelse af norske
Ord har været meget længe forsøgt og dog ikke har
frugtet synderlig meget, da nemlig kun faa af de
optagne Ord ere blevne staaende.
Dette er da ogsaa en Grund til, at vi ikke kunne
anbefale noget andet end en reent norsk Sprogform
til Dyrkning for dem, som have Lyst og Leilighed
og tilstrækkelig Kundskab til at gaae ind paa Sagen.
Skal man optage saa mange Ord og Former, at det
kan være til nogen rigtig Opreisning for Norskheden,
da vil man allerede derved komme saa langt fra
Dansken, at man gjerne kunde tage det øvrige med.
For fremmede og ukyndige Folk vil Vanskeligheden
blive næsten lige stor, og af Modpartiet vil man faae
1 Exempler paa saadanne Ord ere: Bog (Bov), Bud (Bod), Dug
(Dygtighed), Fald (Fold), Grande (Banke), Hage (Have), Hug
(Sind), Kul (Vindpust), Lod (Afgrøde), Mage (Mave), Sag (Sav),
mæt (værdig), bande (lægge Baand paa), hele (riimfryse), hugge
(trøste), lave (hænge om), møde (anstrenge), sige (synke), svige
(bugne), svæve (søvndysse), vaage (vove), øse (ophidse). – Exempler
paa Ord, som støde an imod den danske Form i det
hele ere: Braut, Brøyte, sleip, løype, kveikje, belje, glynje,
hesje, vitje o. s. v.