Skrifter i Samling Band 3 - Aasentunet

Skrifter i Samling III
været ombyttede med mere forstaaelige Ord. Og
Kulturen vilde ikke have lidt den mindste Afbræk
derved.
Ved Siden af det engang givne og altid staaende
Ordforraad vil saaledes ethvert Sprog behøve en
Udfyldning eller Berigelse, efterhvert som Tænkningen
bliver mere udviklet, og nye Indretninger blive indførte.
I denne gradvise Udfyldning har nu det Danske
rigtignok fulgt med Tiderne; men en stor Deel af
Udfyldningen er laant og fremmed, og mange Ord
ere tilgjorte af et fremmedt Emne, saa at de hverken
ere danske eller noget andet (f. Ex. Bifald, Opsigt,
Forfatning, Afsked, beskeden, o. s. v.). I Norsken kan
rigtignok en saadan Udfyldning siges at mangle; men
derfor behøver man ikke at kaste Sproget bort. Hvis
man for det første vil bruge de fremmede Ord, som
Folket nu er vant til, da staae disse naturligviis til
Tjeneste; og det kunde vel ikke være mere forbudet
at bruge dem i Norsk end i Dansk, naar man bare
vilde betragte dem som et Laan for den første Nød,
og ikke som en Tilvæxt eller Berigelse for Sproget.
Hvis man derimod forsmaaer de fremmede Ord og
ønsker at danne sig Udtryk af national Rod, da er
her ogsaa Leilighed dertil og bedre her end i Dansken.
Man skal nemlig lægge Mærke til, at det norske
Ordforraad er rigere end det egentlige eller ægte
danske, og at de norske Former give rigere Anledning
til en ny Orddannelse, blandt andet ved et større
Forraad af Vokaler og ved en fuldkomnere Adskillelse
af haarde og bløde Konsonanter.
Men denne Fordeel kommer os først da tilgode,
naar vi antage en fuldkommen norsk Sprogform og
saaledes give Slip paa enhver Tillempning efter den
danske. Først da kan Lydsystemets Rigdom fremtræde
i sin hele Fylde og med sin naturlige indbyrdes
Harmonie, og først da bliver der rigtig Adgang
til at udvikle og berige Sproget. Ved Optagelsen af
123