Skrifter i Samling Band 3 - Aasentunet

122 Skrifter i Samling III
kræve de simpleste Udtryk, at den aandrigeste Taler
netop kan være den mest populære, og at f. Ex.
Poesien altid vil have et nationalt Udtryk og ikke
vil have kunstige fremmede Gloser, da faaer man en
Tanke om, at Sprogets rette Adel og Fornemhed
bestaaer i noget ganske andet end i en Rigdom af
fremmed Prydelse. Man faaer en Tanke om, at den
gamle nationale Udtryksmaade dog maa være den
ædleste og værdigste, medens derimod de nylig indførte
fremmede Udtryk hellere kunde ansees som en
lavere Talebrug, et vandrende Haandværkersprog, en
Dialekt for Folk med liden Dannelse og liden Øvelse
i Modersmaalet. Man faaer en Tanke om, at det er
en daarlig Mode, som har vendt op ned paa disse
Ting, og at denne Mode ikke kan vinde Medhold af
en grundigere Sagkundskab og Sprogkundskab.
Naar en ny Indretning skal sættes i Gang, har
man jo Anledning til at give den hvad Navn man
vil. Hvis man for Exempel her hos os havde kaldet
den første Dampmaskine et «Eimverk» og den første
Dampbaad en «Eimbaat», da vilde disse Navne nu
have været herskende, og Tingen var ikke bleven
ringere derved. Hvis man ved Inddelingen af Militærmagten
havde optaget enten det gamle «Fylking»
eller andre almindelige Navne (f. Ex. Skare, Flok,
Rad), da vilde disse Navne nu have den samme Gyldighed
som de indførte franske Navne. Da man i
1814 skulde indstifte en norsk Nationalforsamling,
valgte man at give den en norsk Benævnelse og
kaldte den «Storting», og Indretningen fik ganske
den samme Anseelse som om den havde hedt en
Congres eller et Parlament. Hvis man da med det
samme havde sat «Ombudsmand» eller «Tingmand»
i Stedet for Repræsentant, og «Nævnd» eller «Afskud»
(Orskot) i Stedet for Kommittee, da vilde disse Navne
strax have faaet den samme Gyldighed. Og saaledes
kunde nok de fleste fremmede Benævnelser have