Skrifter i Samling Band 3 - Aasentunet

Skrifter i Samling Band 3 - Aasentunet Skrifter i Samling Band 3 - Aasentunet

aasentunet.no
from aasentunet.no More from this publisher
25.07.2013 Views

120 Skrifter i Samling III af høie og lave; ja man seer endog den samme Tanke i Aviserne, udviklet i pene og pyntelige Afhandlinger. Hvor i al Verden vil man dog hen med saadan Snak? Kan intet Folk have Kultur uden de, som tale Dansk, eller en Blanding af Dansk og Tydsk? Findes der ingen Kultur hos Svenskerne, hos Tydskerne, hos Engelskmændene, hos Franskmændene? Eller hvis der kun er et eneste Sprog, som kan forliges med Kulturen: i hvilket Land og hos hvilket Folk findes da dette Sprog? Man kan ikke andet end harmes over at høre slige tankeløse Paastande atter og atter gjentagne, til Forvildelse for alle dem, som ikke have noget Skjøn paa Tingen. Det synes netop at vise, at det nok ikke er synderlig bevendt med Kulturen her hos os; thi med en rigtig Kultur kunde man neppe være saa fordomsfuld og eensidig. I Forbindelse hermed staaer ogsaa den Tale, at dette Sprog skulde kun passe til «Idyllen». Det skulde være godt nok til Beskrivelsen af en Bondegaard med Folk og Fæ, med Kopper og Kar, med «Græv og Greip» og saadant mere. Det skulde være godt nok til Fortællinger om Bondens Skik og Viis, til morsomme Historier om «Guten og Gjenta», til en Barne-Regle, et Bygde-Stev, en liden Fante-Vise, og mere sligt; men det skulde bare ikke komme ind paa noget, som har en Snev af «Kulturen». Der vilde være meget at sige herom; men vi nødes til at fatte os i Korthed. Der er dog indrømmet, at Sproget kan bruges til noget, og naar vi ret betænke os, saa er dette en stor Indrømmelse. Dette Sprog har nok hidtil ikke været synderlig forsøgt til noget andet end «Idyllen», og naar det nu der har staaet sin Prøve, saa kunde det hænde, at det ogsaa kunde forsøges til noget mere. Kunde det nu bruges med nogen Lykke til noget andet, f. Ex. til Historie, Naturhistorie eller deslige, saa vilde man strax blive

Skrifter i Samling III nødt til at gjøre en ny Indrømmelse, og saaledes kunde det gaae Skridt for Skridt. Vi skulde ikke troe, at der behøves noget særdeles Beviis for, at Kulturen kan godt forenes med ethvert Sprog; thi vi see dog virkelig Exempler for os paa alle Sider. Kulturens Indvirkning i dette Tilfælde er dog egentlig den, at den giver Trang til en større Udvikling og Berigelse af Sprogene. Om et Sprog er nok saa rigt, saa kan det dog ikke strax have Navne og Udtryk færdige til alle de nye Begreber, som kunne opkomme i Tidens Løb. Men Sproget har Evne til at afgive nye Udtryk for de nye Begreber. Naar nu Kulturen stiger, som det hedder, naar nye Indretninger komme til, eller naar selve Tænkningen udvikles til en større Fuldkommenhed og saaledes kræver større Rigdom og Bestemthed i Udtrykkene, da er der et af to at gjøre: enten at danne nye Udtryk af Landssprogets egen Rod, eller at laane Udtryk af et andet Sprog, hvori vedkommende Sager ere forhen omhandlede. Det sidste er det letteste, men ikke netop det retteste. Naar nu flere Nationer have taget den letteste Vei og gjort de samme Laan fra en fælles Kilde, saa vil der altsaa opkomme et Fællesskab i endeel Ord og Udtryk; og forsaavidt en liden Række af Ord kan kaldes et Sprog, kunde da dette kaldes et fælles Kultursprog. Men for det første er dette ikke noget Sprog, men kun en liden Udfyldning i Sprogene; og for det andet er heller ikke dette nogen Nødvendighed for Kulturen. Det er de nye Tanker, og ikke de nye Ord, som skulde komme Kulturen tilgode. Og nu skulde man netop troe, at Folkenes Kultur kunde forfremmes bedre ved hjemlige og let forklarlige Udtryk for de nye Tanker, end ved en Indpugelse af fremmede Gloser, som man knapt kan udtale og som man ellers hverken ved Rod eller Fod til. Naar man nu betænker, at de høieste og ædleste Tanker netop 121

120 <strong>Skrifter</strong> i <strong>Samling</strong> III<br />

af høie og lave; ja man seer endog den samme<br />

Tanke i Aviserne, udviklet i pene og pyntelige Afhandlinger.<br />

Hvor i al Verden vil man dog hen med saadan<br />

Snak? Kan intet Folk have Kultur uden de, som<br />

tale Dansk, eller en Blanding af Dansk og Tydsk?<br />

Findes der ingen Kultur hos Svenskerne, hos Tydskerne,<br />

hos Engelskmændene, hos Franskmændene?<br />

Eller hvis der kun er et eneste Sprog, som kan forliges<br />

med Kulturen: i hvilket Land og hos hvilket<br />

Folk findes da dette Sprog? Man kan ikke andet end<br />

harmes over at høre slige tankeløse Paastande atter<br />

og atter gjentagne, til Forvildelse for alle dem, som<br />

ikke have noget Skjøn paa Tingen. Det synes netop<br />

at vise, at det nok ikke er synderlig bevendt med<br />

Kulturen her hos os; thi med en rigtig Kultur kunde<br />

man neppe være saa fordomsfuld og eensidig.<br />

I Forbindelse hermed staaer ogsaa den Tale, at<br />

dette Sprog skulde kun passe til «Idyllen». Det<br />

skulde være godt nok til Beskrivelsen af en Bondegaard<br />

med Folk og Fæ, med Kopper og Kar, med<br />

«Græv og Greip» og saadant mere. Det skulde være<br />

godt nok til Fortællinger om Bondens Skik og Viis,<br />

til morsomme Historier om «Guten og Gjenta», til<br />

en Barne-Regle, et Bygde-Stev, en liden Fante-Vise,<br />

og mere sligt; men det skulde bare ikke komme ind<br />

paa noget, som har en Snev af «Kulturen». Der<br />

vilde være meget at sige herom; men vi nødes til<br />

at fatte os i Korthed. Der er dog indrømmet, at<br />

Sproget kan bruges til noget, og naar vi ret betænke<br />

os, saa er dette en stor Indrømmelse. Dette Sprog<br />

har nok hidtil ikke været synderlig forsøgt til noget<br />

andet end «Idyllen», og naar det nu der har staaet<br />

sin Prøve, saa kunde det hænde, at det ogsaa kunde<br />

forsøges til noget mere. Kunde det nu bruges med<br />

nogen Lykke til noget andet, f. Ex. til Historie,<br />

Naturhistorie eller deslige, saa vilde man strax blive

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!