Skrifter i Samling Band 3 - Aasentunet

120 Skrifter i Samling III
af høie og lave; ja man seer endog den samme
Tanke i Aviserne, udviklet i pene og pyntelige Afhandlinger.
Hvor i al Verden vil man dog hen med saadan
Snak? Kan intet Folk have Kultur uden de, som
tale Dansk, eller en Blanding af Dansk og Tydsk?
Findes der ingen Kultur hos Svenskerne, hos Tydskerne,
hos Engelskmændene, hos Franskmændene?
Eller hvis der kun er et eneste Sprog, som kan forliges
med Kulturen: i hvilket Land og hos hvilket
Folk findes da dette Sprog? Man kan ikke andet end
harmes over at høre slige tankeløse Paastande atter
og atter gjentagne, til Forvildelse for alle dem, som
ikke have noget Skjøn paa Tingen. Det synes netop
at vise, at det nok ikke er synderlig bevendt med
Kulturen her hos os; thi med en rigtig Kultur kunde
man neppe være saa fordomsfuld og eensidig.
I Forbindelse hermed staaer ogsaa den Tale, at
dette Sprog skulde kun passe til «Idyllen». Det
skulde være godt nok til Beskrivelsen af en Bondegaard
med Folk og Fæ, med Kopper og Kar, med
«Græv og Greip» og saadant mere. Det skulde være
godt nok til Fortællinger om Bondens Skik og Viis,
til morsomme Historier om «Guten og Gjenta», til
en Barne-Regle, et Bygde-Stev, en liden Fante-Vise,
og mere sligt; men det skulde bare ikke komme ind
paa noget, som har en Snev af «Kulturen». Der
vilde være meget at sige herom; men vi nødes til
at fatte os i Korthed. Der er dog indrømmet, at
Sproget kan bruges til noget, og naar vi ret betænke
os, saa er dette en stor Indrømmelse. Dette Sprog
har nok hidtil ikke været synderlig forsøgt til noget
andet end «Idyllen», og naar det nu der har staaet
sin Prøve, saa kunde det hænde, at det ogsaa kunde
forsøges til noget mere. Kunde det nu bruges med
nogen Lykke til noget andet, f. Ex. til Historie,
Naturhistorie eller deslige, saa vilde man strax blive