Skrifter i Samling Band 3 - Aasentunet
Skrifter i Samling Band 3 - Aasentunet Skrifter i Samling Band 3 - Aasentunet
120 Skrifter i Samling III af høie og lave; ja man seer endog den samme Tanke i Aviserne, udviklet i pene og pyntelige Afhandlinger. Hvor i al Verden vil man dog hen med saadan Snak? Kan intet Folk have Kultur uden de, som tale Dansk, eller en Blanding af Dansk og Tydsk? Findes der ingen Kultur hos Svenskerne, hos Tydskerne, hos Engelskmændene, hos Franskmændene? Eller hvis der kun er et eneste Sprog, som kan forliges med Kulturen: i hvilket Land og hos hvilket Folk findes da dette Sprog? Man kan ikke andet end harmes over at høre slige tankeløse Paastande atter og atter gjentagne, til Forvildelse for alle dem, som ikke have noget Skjøn paa Tingen. Det synes netop at vise, at det nok ikke er synderlig bevendt med Kulturen her hos os; thi med en rigtig Kultur kunde man neppe være saa fordomsfuld og eensidig. I Forbindelse hermed staaer ogsaa den Tale, at dette Sprog skulde kun passe til «Idyllen». Det skulde være godt nok til Beskrivelsen af en Bondegaard med Folk og Fæ, med Kopper og Kar, med «Græv og Greip» og saadant mere. Det skulde være godt nok til Fortællinger om Bondens Skik og Viis, til morsomme Historier om «Guten og Gjenta», til en Barne-Regle, et Bygde-Stev, en liden Fante-Vise, og mere sligt; men det skulde bare ikke komme ind paa noget, som har en Snev af «Kulturen». Der vilde være meget at sige herom; men vi nødes til at fatte os i Korthed. Der er dog indrømmet, at Sproget kan bruges til noget, og naar vi ret betænke os, saa er dette en stor Indrømmelse. Dette Sprog har nok hidtil ikke været synderlig forsøgt til noget andet end «Idyllen», og naar det nu der har staaet sin Prøve, saa kunde det hænde, at det ogsaa kunde forsøges til noget mere. Kunde det nu bruges med nogen Lykke til noget andet, f. Ex. til Historie, Naturhistorie eller deslige, saa vilde man strax blive
Skrifter i Samling III nødt til at gjøre en ny Indrømmelse, og saaledes kunde det gaae Skridt for Skridt. Vi skulde ikke troe, at der behøves noget særdeles Beviis for, at Kulturen kan godt forenes med ethvert Sprog; thi vi see dog virkelig Exempler for os paa alle Sider. Kulturens Indvirkning i dette Tilfælde er dog egentlig den, at den giver Trang til en større Udvikling og Berigelse af Sprogene. Om et Sprog er nok saa rigt, saa kan det dog ikke strax have Navne og Udtryk færdige til alle de nye Begreber, som kunne opkomme i Tidens Løb. Men Sproget har Evne til at afgive nye Udtryk for de nye Begreber. Naar nu Kulturen stiger, som det hedder, naar nye Indretninger komme til, eller naar selve Tænkningen udvikles til en større Fuldkommenhed og saaledes kræver større Rigdom og Bestemthed i Udtrykkene, da er der et af to at gjøre: enten at danne nye Udtryk af Landssprogets egen Rod, eller at laane Udtryk af et andet Sprog, hvori vedkommende Sager ere forhen omhandlede. Det sidste er det letteste, men ikke netop det retteste. Naar nu flere Nationer have taget den letteste Vei og gjort de samme Laan fra en fælles Kilde, saa vil der altsaa opkomme et Fællesskab i endeel Ord og Udtryk; og forsaavidt en liden Række af Ord kan kaldes et Sprog, kunde da dette kaldes et fælles Kultursprog. Men for det første er dette ikke noget Sprog, men kun en liden Udfyldning i Sprogene; og for det andet er heller ikke dette nogen Nødvendighed for Kulturen. Det er de nye Tanker, og ikke de nye Ord, som skulde komme Kulturen tilgode. Og nu skulde man netop troe, at Folkenes Kultur kunde forfremmes bedre ved hjemlige og let forklarlige Udtryk for de nye Tanker, end ved en Indpugelse af fremmede Gloser, som man knapt kan udtale og som man ellers hverken ved Rod eller Fod til. Naar man nu betænker, at de høieste og ædleste Tanker netop 121
- Page 69 and 70: Skrifter i Samling III og tækkelig
- Page 71 and 72: Skrifter i Samling III Nu er det at
- Page 73 and 74: Skrifter i Samling III ofte see en
- Page 75 and 76: Skrifter i Samling III at Folkets e
- Page 77 and 78: Skrifter i Samling III i det forega
- Page 79 and 80: Skrifter i Samling III ledes staaen
- Page 81 and 82: Skrifter i Samling III værd at hol
- Page 83 and 84: Skrifter i Samling III kun havde v
- Page 85 and 86: Skrifter i Samling III bedre der en
- Page 87 and 88: Skrifter i Samling III til fælles
- Page 89 and 90: Skrifter i Samling III nødvendigt
- Page 91 and 92: Skrifter i Samling III efterabe de
- Page 93 and 94: Skrifter i Samling III især hvis d
- Page 95 and 96: Skrifter i Samling III begge Maal e
- Page 97 and 98: Skrifter i Samling III eller ikke,
- Page 99 and 100: Skrifter i Samling III til at lægg
- Page 101 and 102: Skrifter i Samling III til, for at
- Page 103 and 104: Skrifter i Samling III meget størr
- Page 105 and 106: Skrifter i Samling III stue, sover
- Page 107 and 108: Skrifter i Samling III nemlig en sa
- Page 109 and 110: Skrifter i Samling III herpaa har v
- Page 111 and 112: Skrifter i Samling III Dialekter, s
- Page 113 and 114: Skrifter i Samling III Dialekterne
- Page 115 and 116: Skrifter i Samling III saa eenfoldi
- Page 117 and 118: Skrifter i Samling III den nyere Be
- Page 119: uheldigste, som kunde tænkes, var
- Page 123 and 124: Skrifter i Samling III været ombyt
- Page 125 and 126: Skrifter i Samling III lige saa meg
- Page 127 and 128: Skrifter i Samling III man forlade
- Page 129 and 130: Skrifter i Samling III aa sjaa denn
- Page 131 and 132: Skrifter i Samling III same Retten.
- Page 133 and 134: Skrifter i Samling III ein Skilnad
- Page 135 and 136: Skrifter i Samling III Difyre skuld
- Page 137 and 138: Skrifter i Samling III skal det ver
- Page 139 and 140: Skrifter i Samling III Aarhundradi,
- Page 141 and 142: Skrifter i Samling III Um no vaar R
- Page 143 and 144: Skrifter i Samling III Det vilde ve
- Page 145 and 146: Skrifter i Samling III og med Avlei
- Page 147 and 148: Skrifter i Samling III buldrat paa
- Page 149 and 150: Skrifter i Samling III danske Umskr
- Page 151 and 152: Skrifter i Samling III det er inkje
- Page 153 and 154: Skrifter i Samling III det endaa lj
- Page 155 and 156: Skrifter i Samling III ved; det kan
- Page 157 and 158: Skrifter i Samling III paakravt, at
- Page 159 and 160: Skrifter i Samling III berre læra
- Page 161 and 162: Skrifter i Samling III av tydske Æ
- Page 163 and 164: Skrifter i Samling III FEMTE RØDA.
- Page 165 and 166: Skrifter i Samling III nokot so næ
- Page 167 and 168: Skrifter i Samling III berre var Sa
- Page 169 and 170: Skrifter i Samling III hjaa andre.
120 <strong>Skrifter</strong> i <strong>Samling</strong> III<br />
af høie og lave; ja man seer endog den samme<br />
Tanke i Aviserne, udviklet i pene og pyntelige Afhandlinger.<br />
Hvor i al Verden vil man dog hen med saadan<br />
Snak? Kan intet Folk have Kultur uden de, som<br />
tale Dansk, eller en Blanding af Dansk og Tydsk?<br />
Findes der ingen Kultur hos Svenskerne, hos Tydskerne,<br />
hos Engelskmændene, hos Franskmændene?<br />
Eller hvis der kun er et eneste Sprog, som kan forliges<br />
med Kulturen: i hvilket Land og hos hvilket<br />
Folk findes da dette Sprog? Man kan ikke andet end<br />
harmes over at høre slige tankeløse Paastande atter<br />
og atter gjentagne, til Forvildelse for alle dem, som<br />
ikke have noget Skjøn paa Tingen. Det synes netop<br />
at vise, at det nok ikke er synderlig bevendt med<br />
Kulturen her hos os; thi med en rigtig Kultur kunde<br />
man neppe være saa fordomsfuld og eensidig.<br />
I Forbindelse hermed staaer ogsaa den Tale, at<br />
dette Sprog skulde kun passe til «Idyllen». Det<br />
skulde være godt nok til Beskrivelsen af en Bondegaard<br />
med Folk og Fæ, med Kopper og Kar, med<br />
«Græv og Greip» og saadant mere. Det skulde være<br />
godt nok til Fortællinger om Bondens Skik og Viis,<br />
til morsomme Historier om «Guten og Gjenta», til<br />
en Barne-Regle, et Bygde-Stev, en liden Fante-Vise,<br />
og mere sligt; men det skulde bare ikke komme ind<br />
paa noget, som har en Snev af «Kulturen». Der<br />
vilde være meget at sige herom; men vi nødes til<br />
at fatte os i Korthed. Der er dog indrømmet, at<br />
Sproget kan bruges til noget, og naar vi ret betænke<br />
os, saa er dette en stor Indrømmelse. Dette Sprog<br />
har nok hidtil ikke været synderlig forsøgt til noget<br />
andet end «Idyllen», og naar det nu der har staaet<br />
sin Prøve, saa kunde det hænde, at det ogsaa kunde<br />
forsøges til noget mere. Kunde det nu bruges med<br />
nogen Lykke til noget andet, f. Ex. til Historie,<br />
Naturhistorie eller deslige, saa vilde man strax blive