Skrifter i Samling Band 3 - Aasentunet

Skrifter i Samling Band 3 - Aasentunet Skrifter i Samling Band 3 - Aasentunet

aasentunet.no
from aasentunet.no More from this publisher
25.07.2013 Views

118 Skrifter i Samling III man ved god Behandling endnu kunde fremvise en Sprogform, som nok kunde kappes med hvilketsomhelst af Nabosprogene. 1 Det vilde ikke være alle, som fandt den at være saa «raa» og «udannet», som en vis Anmelder i Christiania-Posten har fundet den at være. Men hvis der skulde disputeres om Smagen, da vilde det nok gaae lige saa ilde med den moderne Sprogform, da vi let kunde opregne en rigelig Mængde af saadanne Former, som vi fra vor Side finde meget stødende og som vi kanskee ogsaa kunde kalde «raae og udannede». Optagelsen af en norsk Sprogform er desuden ikke noget nyt, men netop en Oprettelse af det gamle Forhold i Norden. Saa langt tilbage, som Skrifterne række, havde man tre Sprog i Norden: Norsk i Norge og paa Island, Svensk i Sverige og Dansk i Danmark. De vare vistnok ikke meget forskjellige, men de havde dog sine Egenheder, og især fraskilte Norsken sig i flere Ting, blandt andet ved et rigere Vokalforraad, og dette er endnu tilstede aldeles uformindsket. Nu kunde man vel tænke sig en Sammensmeltning af de tre Sprog til eet, og dette kunde da paa een Side være en Vinding, men et eller to af Folkene vilde dog altid tabe noget derved. En Sammensmeltning af to af disse Sprog var ogsaa uheldig; men det 1 Det er rigtignok en kilden Sag at omtale denne Ting, da det deels kan udlægges som Skryderie og deels som Fornærmelse imod et Nabofolk; men det bliver dog engang nødvendigt at omtale Tingen alligevel. Her ville vi kun anføre nogle faa af Sprogets Fortrin, nemlig at Adskillelsen af Hankjøns- og Hunkjønsord giver Talen et ganske andet Liv end det underlige Fælleskjøn; at Diftongerne au, øy og ei give større Velklang end ø og e; at de vexlende Endelser med a, e og o give større Velklang end det evige e; at Adskillelsen af t og d samt af k og g holder mangfoldige Ordslægter tydeligere fra hinanden; at det rigere Vokalforraad med den større Udvikling af Omlyd og Aflyd giver Orddannelsen en langt større Frihed og forebygger Forvexling imellem de beslægtede Ord.

uheldigste, som kunde tænkes, var en saadan Opgjørelse, at Norsken og Dansken skulde sammensmeltes, at der netop skulde oprettes et Fællesskab imellem de to Folk, som ere mest adskilte og have mindst tilfælles, og at netop den norske Form skulde undertrykkes. Nu har Skjæbnen rigtignok villet, at dette Forhold skulde engang indtræffe; men Skjæbnen har ogsaa villet, at den nærmeste Aarsag til dette Forhold skulde engang ophøre. II. Skrifter i Samling III Siden de gamle Tider har nu meget forandret sig; mangfoldige nye Indretninger ere komne i Gang; en større Samfærdsel imellem Folkene er indtraadt, og en større Kundskab er udbredt i Landene. I Forbindelse hermed er Læsning og Skrivning nu bleven en almindelig Syssel, som man i forrige Tider ikke kunde have drømt om. Der tales meget om, hvorledes «Kulturen» har steget og stiger fremdeles. Og da det nu skulde være Kulturens fornemste Værk at udvide Menneskets Omsyn og lede det til at skille det sande fra det falske og især til at bekjæmpe alle Fordomme og ufornuftige Vaner, saa skulde man netop tænke, at det nu maatte være en god Tid til at omhandle en saadan Sag som Dyrkningen af Landets gamle Tungemaal. Men nu kommer man og fortæller os, at netop Kulturen staaer i Veien for dette Sprog. Altsaa: Aandens Dyrkning skulde ikke kunne bestaae med Fædrenesprogets Dyrkning; det ene skulde bare fortrænge og ødelægge det andet. Begyndte man at dyrke Landets Maal, saa skulde Kulturen standse, saa skulde Uvidenheden, Raaheden og det rene Barbarie blive herskende. Dette er i Sandhed en underlig Tale; men alligevel hører man den idelig baade 119

uheldigste, som kunde tænkes, var en saadan Opgjørelse,<br />

at Norsken og Dansken skulde sammensmeltes,<br />

at der netop skulde oprettes et Fællesskab<br />

imellem de to Folk, som ere mest adskilte og have<br />

mindst tilfælles, og at netop den norske Form skulde<br />

undertrykkes. Nu har Skjæbnen rigtignok villet, at<br />

dette Forhold skulde engang indtræffe; men Skjæbnen<br />

har ogsaa villet, at den nærmeste Aarsag til<br />

dette Forhold skulde engang ophøre.<br />

II.<br />

<strong>Skrifter</strong> i <strong>Samling</strong> III<br />

Siden de gamle Tider har nu meget forandret sig;<br />

mangfoldige nye Indretninger ere komne i Gang; en<br />

større Samfærdsel imellem Folkene er indtraadt, og<br />

en større Kundskab er udbredt i Landene. I Forbindelse<br />

hermed er Læsning og Skrivning nu bleven<br />

en almindelig Syssel, som man i forrige Tider ikke<br />

kunde have drømt om.<br />

Der tales meget om, hvorledes «Kulturen» har<br />

steget og stiger fremdeles. Og da det nu skulde<br />

være Kulturens fornemste Værk at udvide Menneskets<br />

Omsyn og lede det til at skille det sande fra<br />

det falske og især til at bekjæmpe alle Fordomme<br />

og ufornuftige Vaner, saa skulde man netop tænke,<br />

at det nu maatte være en god Tid til at omhandle<br />

en saadan Sag som Dyrkningen af Landets gamle<br />

Tungemaal.<br />

Men nu kommer man og fortæller os, at netop<br />

Kulturen staaer i Veien for dette Sprog. Altsaa:<br />

Aandens Dyrkning skulde ikke kunne bestaae med<br />

Fædrenesprogets Dyrkning; det ene skulde bare fortrænge<br />

og ødelægge det andet. Begyndte man at<br />

dyrke Landets Maal, saa skulde Kulturen standse,<br />

saa skulde Uvidenheden, Raaheden og det rene Barbarie<br />

blive herskende. Dette er i Sandhed en underlig<br />

Tale; men alligevel hører man den idelig baade<br />

119

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!