Skrifter i Samling Band 3 - Aasentunet
Skrifter i Samling Band 3 - Aasentunet Skrifter i Samling Band 3 - Aasentunet
118 Skrifter i Samling III man ved god Behandling endnu kunde fremvise en Sprogform, som nok kunde kappes med hvilketsomhelst af Nabosprogene. 1 Det vilde ikke være alle, som fandt den at være saa «raa» og «udannet», som en vis Anmelder i Christiania-Posten har fundet den at være. Men hvis der skulde disputeres om Smagen, da vilde det nok gaae lige saa ilde med den moderne Sprogform, da vi let kunde opregne en rigelig Mængde af saadanne Former, som vi fra vor Side finde meget stødende og som vi kanskee ogsaa kunde kalde «raae og udannede». Optagelsen af en norsk Sprogform er desuden ikke noget nyt, men netop en Oprettelse af det gamle Forhold i Norden. Saa langt tilbage, som Skrifterne række, havde man tre Sprog i Norden: Norsk i Norge og paa Island, Svensk i Sverige og Dansk i Danmark. De vare vistnok ikke meget forskjellige, men de havde dog sine Egenheder, og især fraskilte Norsken sig i flere Ting, blandt andet ved et rigere Vokalforraad, og dette er endnu tilstede aldeles uformindsket. Nu kunde man vel tænke sig en Sammensmeltning af de tre Sprog til eet, og dette kunde da paa een Side være en Vinding, men et eller to af Folkene vilde dog altid tabe noget derved. En Sammensmeltning af to af disse Sprog var ogsaa uheldig; men det 1 Det er rigtignok en kilden Sag at omtale denne Ting, da det deels kan udlægges som Skryderie og deels som Fornærmelse imod et Nabofolk; men det bliver dog engang nødvendigt at omtale Tingen alligevel. Her ville vi kun anføre nogle faa af Sprogets Fortrin, nemlig at Adskillelsen af Hankjøns- og Hunkjønsord giver Talen et ganske andet Liv end det underlige Fælleskjøn; at Diftongerne au, øy og ei give større Velklang end ø og e; at de vexlende Endelser med a, e og o give større Velklang end det evige e; at Adskillelsen af t og d samt af k og g holder mangfoldige Ordslægter tydeligere fra hinanden; at det rigere Vokalforraad med den større Udvikling af Omlyd og Aflyd giver Orddannelsen en langt større Frihed og forebygger Forvexling imellem de beslægtede Ord.
uheldigste, som kunde tænkes, var en saadan Opgjørelse, at Norsken og Dansken skulde sammensmeltes, at der netop skulde oprettes et Fællesskab imellem de to Folk, som ere mest adskilte og have mindst tilfælles, og at netop den norske Form skulde undertrykkes. Nu har Skjæbnen rigtignok villet, at dette Forhold skulde engang indtræffe; men Skjæbnen har ogsaa villet, at den nærmeste Aarsag til dette Forhold skulde engang ophøre. II. Skrifter i Samling III Siden de gamle Tider har nu meget forandret sig; mangfoldige nye Indretninger ere komne i Gang; en større Samfærdsel imellem Folkene er indtraadt, og en større Kundskab er udbredt i Landene. I Forbindelse hermed er Læsning og Skrivning nu bleven en almindelig Syssel, som man i forrige Tider ikke kunde have drømt om. Der tales meget om, hvorledes «Kulturen» har steget og stiger fremdeles. Og da det nu skulde være Kulturens fornemste Værk at udvide Menneskets Omsyn og lede det til at skille det sande fra det falske og især til at bekjæmpe alle Fordomme og ufornuftige Vaner, saa skulde man netop tænke, at det nu maatte være en god Tid til at omhandle en saadan Sag som Dyrkningen af Landets gamle Tungemaal. Men nu kommer man og fortæller os, at netop Kulturen staaer i Veien for dette Sprog. Altsaa: Aandens Dyrkning skulde ikke kunne bestaae med Fædrenesprogets Dyrkning; det ene skulde bare fortrænge og ødelægge det andet. Begyndte man at dyrke Landets Maal, saa skulde Kulturen standse, saa skulde Uvidenheden, Raaheden og det rene Barbarie blive herskende. Dette er i Sandhed en underlig Tale; men alligevel hører man den idelig baade 119
- Page 67 and 68: Skrifter i Samling III i alle Fald
- Page 69 and 70: Skrifter i Samling III og tækkelig
- Page 71 and 72: Skrifter i Samling III Nu er det at
- Page 73 and 74: Skrifter i Samling III ofte see en
- Page 75 and 76: Skrifter i Samling III at Folkets e
- Page 77 and 78: Skrifter i Samling III i det forega
- Page 79 and 80: Skrifter i Samling III ledes staaen
- Page 81 and 82: Skrifter i Samling III værd at hol
- Page 83 and 84: Skrifter i Samling III kun havde v
- Page 85 and 86: Skrifter i Samling III bedre der en
- Page 87 and 88: Skrifter i Samling III til fælles
- Page 89 and 90: Skrifter i Samling III nødvendigt
- Page 91 and 92: Skrifter i Samling III efterabe de
- Page 93 and 94: Skrifter i Samling III især hvis d
- Page 95 and 96: Skrifter i Samling III begge Maal e
- Page 97 and 98: Skrifter i Samling III eller ikke,
- Page 99 and 100: Skrifter i Samling III til at lægg
- Page 101 and 102: Skrifter i Samling III til, for at
- Page 103 and 104: Skrifter i Samling III meget størr
- Page 105 and 106: Skrifter i Samling III stue, sover
- Page 107 and 108: Skrifter i Samling III nemlig en sa
- Page 109 and 110: Skrifter i Samling III herpaa har v
- Page 111 and 112: Skrifter i Samling III Dialekter, s
- Page 113 and 114: Skrifter i Samling III Dialekterne
- Page 115 and 116: Skrifter i Samling III saa eenfoldi
- Page 117: Skrifter i Samling III den nyere Be
- Page 121 and 122: Skrifter i Samling III nødt til at
- Page 123 and 124: Skrifter i Samling III været ombyt
- Page 125 and 126: Skrifter i Samling III lige saa meg
- Page 127 and 128: Skrifter i Samling III man forlade
- Page 129 and 130: Skrifter i Samling III aa sjaa denn
- Page 131 and 132: Skrifter i Samling III same Retten.
- Page 133 and 134: Skrifter i Samling III ein Skilnad
- Page 135 and 136: Skrifter i Samling III Difyre skuld
- Page 137 and 138: Skrifter i Samling III skal det ver
- Page 139 and 140: Skrifter i Samling III Aarhundradi,
- Page 141 and 142: Skrifter i Samling III Um no vaar R
- Page 143 and 144: Skrifter i Samling III Det vilde ve
- Page 145 and 146: Skrifter i Samling III og med Avlei
- Page 147 and 148: Skrifter i Samling III buldrat paa
- Page 149 and 150: Skrifter i Samling III danske Umskr
- Page 151 and 152: Skrifter i Samling III det er inkje
- Page 153 and 154: Skrifter i Samling III det endaa lj
- Page 155 and 156: Skrifter i Samling III ved; det kan
- Page 157 and 158: Skrifter i Samling III paakravt, at
- Page 159 and 160: Skrifter i Samling III berre læra
- Page 161 and 162: Skrifter i Samling III av tydske Æ
- Page 163 and 164: Skrifter i Samling III FEMTE RØDA.
- Page 165 and 166: Skrifter i Samling III nokot so næ
- Page 167 and 168: Skrifter i Samling III berre var Sa
uheldigste, som kunde tænkes, var en saadan Opgjørelse,<br />
at Norsken og Dansken skulde sammensmeltes,<br />
at der netop skulde oprettes et Fællesskab<br />
imellem de to Folk, som ere mest adskilte og have<br />
mindst tilfælles, og at netop den norske Form skulde<br />
undertrykkes. Nu har Skjæbnen rigtignok villet, at<br />
dette Forhold skulde engang indtræffe; men Skjæbnen<br />
har ogsaa villet, at den nærmeste Aarsag til<br />
dette Forhold skulde engang ophøre.<br />
II.<br />
<strong>Skrifter</strong> i <strong>Samling</strong> III<br />
Siden de gamle Tider har nu meget forandret sig;<br />
mangfoldige nye Indretninger ere komne i Gang; en<br />
større Samfærdsel imellem Folkene er indtraadt, og<br />
en større Kundskab er udbredt i Landene. I Forbindelse<br />
hermed er Læsning og Skrivning nu bleven<br />
en almindelig Syssel, som man i forrige Tider ikke<br />
kunde have drømt om.<br />
Der tales meget om, hvorledes «Kulturen» har<br />
steget og stiger fremdeles. Og da det nu skulde<br />
være Kulturens fornemste Værk at udvide Menneskets<br />
Omsyn og lede det til at skille det sande fra<br />
det falske og især til at bekjæmpe alle Fordomme<br />
og ufornuftige Vaner, saa skulde man netop tænke,<br />
at det nu maatte være en god Tid til at omhandle<br />
en saadan Sag som Dyrkningen af Landets gamle<br />
Tungemaal.<br />
Men nu kommer man og fortæller os, at netop<br />
Kulturen staaer i Veien for dette Sprog. Altsaa:<br />
Aandens Dyrkning skulde ikke kunne bestaae med<br />
Fædrenesprogets Dyrkning; det ene skulde bare fortrænge<br />
og ødelægge det andet. Begyndte man at<br />
dyrke Landets Maal, saa skulde Kulturen standse,<br />
saa skulde Uvidenheden, Raaheden og det rene Barbarie<br />
blive herskende. Dette er i Sandhed en underlig<br />
Tale; men alligevel hører man den idelig baade<br />
119