Skrifter i Samling Band 3 - Aasentunet

uheldigste, som kunde tænkes, var en saadan Opgjørelse,
at Norsken og Dansken skulde sammensmeltes,
at der netop skulde oprettes et Fællesskab
imellem de to Folk, som ere mest adskilte og have
mindst tilfælles, og at netop den norske Form skulde
undertrykkes. Nu har Skjæbnen rigtignok villet, at
dette Forhold skulde engang indtræffe; men Skjæbnen
har ogsaa villet, at den nærmeste Aarsag til
dette Forhold skulde engang ophøre.
II.
Skrifter i Samling III
Siden de gamle Tider har nu meget forandret sig;
mangfoldige nye Indretninger ere komne i Gang; en
større Samfærdsel imellem Folkene er indtraadt, og
en større Kundskab er udbredt i Landene. I Forbindelse
hermed er Læsning og Skrivning nu bleven
en almindelig Syssel, som man i forrige Tider ikke
kunde have drømt om.
Der tales meget om, hvorledes «Kulturen» har
steget og stiger fremdeles. Og da det nu skulde
være Kulturens fornemste Værk at udvide Menneskets
Omsyn og lede det til at skille det sande fra
det falske og især til at bekjæmpe alle Fordomme
og ufornuftige Vaner, saa skulde man netop tænke,
at det nu maatte være en god Tid til at omhandle
en saadan Sag som Dyrkningen af Landets gamle
Tungemaal.
Men nu kommer man og fortæller os, at netop
Kulturen staaer i Veien for dette Sprog. Altsaa:
Aandens Dyrkning skulde ikke kunne bestaae med
Fædrenesprogets Dyrkning; det ene skulde bare fortrænge
og ødelægge det andet. Begyndte man at
dyrke Landets Maal, saa skulde Kulturen standse,
saa skulde Uvidenheden, Raaheden og det rene Barbarie
blive herskende. Dette er i Sandhed en underlig
Tale; men alligevel hører man den idelig baade
119