Skrifter i Samling Band 3 - Aasentunet

118 Skrifter i Samling III
man ved god Behandling endnu kunde fremvise en
Sprogform, som nok kunde kappes med hvilketsomhelst
af Nabosprogene. 1
Det vilde ikke være alle, som fandt den at være
saa «raa» og «udannet», som en vis Anmelder i
Christiania-Posten har fundet den at være. Men hvis
der skulde disputeres om Smagen, da vilde det nok
gaae lige saa ilde med den moderne Sprogform, da
vi let kunde opregne en rigelig Mængde af saadanne
Former, som vi fra vor Side finde meget stødende
og som vi kanskee ogsaa kunde kalde «raae og
udannede».
Optagelsen af en norsk Sprogform er desuden ikke
noget nyt, men netop en Oprettelse af det gamle
Forhold i Norden. Saa langt tilbage, som Skrifterne
række, havde man tre Sprog i Norden: Norsk i Norge
og paa Island, Svensk i Sverige og Dansk i Danmark.
De vare vistnok ikke meget forskjellige, men de havde
dog sine Egenheder, og især fraskilte Norsken sig i
flere Ting, blandt andet ved et rigere Vokalforraad,
og dette er endnu tilstede aldeles uformindsket. Nu
kunde man vel tænke sig en Sammensmeltning af de
tre Sprog til eet, og dette kunde da paa een Side
være en Vinding, men et eller to af Folkene vilde
dog altid tabe noget derved. En Sammensmeltning
af to af disse Sprog var ogsaa uheldig; men det
1 Det er rigtignok en kilden Sag at omtale denne Ting, da det
deels kan udlægges som Skryderie og deels som Fornærmelse
imod et Nabofolk; men det bliver dog engang nødvendigt at
omtale Tingen alligevel. Her ville vi kun anføre nogle faa af
Sprogets Fortrin, nemlig at Adskillelsen af Hankjøns- og Hunkjønsord
giver Talen et ganske andet Liv end det underlige
Fælleskjøn; at Diftongerne au, øy og ei give større Velklang
end ø og e; at de vexlende Endelser med a, e og o give større
Velklang end det evige e; at Adskillelsen af t og d samt af k
og g holder mangfoldige Ordslægter tydeligere fra hinanden; at
det rigere Vokalforraad med den større Udvikling af Omlyd og
Aflyd giver Orddannelsen en langt større Frihed og forebygger
Forvexling imellem de beslægtede Ord.